Selvudvikling
4. juli 2018

Her er videnskabens råd: 5 ting, du kan gøre for at føle dig lykkeligere

Hvem vil ikke gerne føle sig lidt gladere? Vi vil i hvert fald gerne og har derfor fundet fem nemme råd, der har videnskabens ord for at have positiv indflydelse på vores lykkefornemmelse. Nummer fire skal vi dog nok blive lidt bedre til…
Af: Christina Forsberg
https://imgix.femina.dk/media/article/lykkelig.jpg

foto: Shutterstock

Måske har vi det hele – og lidt til, men alligevel går vi og er irriterede, har selvmedlidenhed og brokker os over, hvor meget, der er galt i vores liv. Vores ego har det nemlig med at leve sit eget liv, og når det går godt, bliver det lidt kedeligt, og så opfinder det problemer, det kan løse.

Heldigvis er der måder, hvorpå vi kan omdanne hjernen, så vores ego ikke så nemt kan ødelægge det gode humør – og videnskaben har fastslået, at disse metoder virker.

Læs også: Gusk disse 6 ting dagligt - og lær at elske dig selv om din krop

5 simple måder, du kan opnå lykkefølelse på:

1. Føl taknemmelighed

Akkurat som med et musikinstrument, kan øvelse forbedre din attitude. At tænke på hvad du er taknemmelig for i løbet ad dagen, øger mængden af dopamin i din hjerne. Og den øgede mængde dopamin virker faktisk som en universalkur. Dopamin gør din hjerne i stand til bedre at se belønninger, men det inspirerer også kroppen til at gå i gang med at høste disse belønninger.

2. Få mere søvn

Der er – selvfølgelig – masser af undersøgelser, der viser, at folk, der får en god søvn, føler sig lykkeligere end dem, der ikke gør. Og desuden viser studier også, at folk, der sover godt og rigeligt, ikke bare føler sig overordnet lykkeligere, men også på daglig basis er i bedre humør. Så hvad enten du har brug for en app, en særlig hovedpude eller en ny lyd-maskine i soveværelset, så prøv at få en god søvnkvalitet.

Læs også: Alle kroppe er gode kroppe - se de fantastiske billeder

3. Tænk på dine resultater

Det ligger fast monteret i vores hjerne at fokusere på det negative, så det er teknisk set op til os selv at stoppe dette. Det er bevist, at hvis vi tænker på vores resultater (eller noget vi virkelig nyder at lave), så udløser det serotonin i hjernen. Så prøv at lukke øjnene, og fokuser på en ting, der gør dig glad, så træner du din hjerne til at tænke mere positivt.

4. Træf en beslutning

Det føles godt at handle på et bestemt forhold, uanset om du tvivler på dit valg. Det er langt bedre for din hjerne end overspringshandlinger. Det at beslutte dig for noget aktiverer den forreste del af hjernens frontallap (pandelappen) på en positiv måde ved at reducere følelsen af angst og nervøsitet. At træffe en beslutning både beroliger dig og giver følelsen af styrke.

Læs også: 7 tegn på, at du ikke lytter nok til din krop

5. Giv et kram eller få en massage

Fysisk berøring kan være svært for nogle, men for dem, der er åbne overfor det, er der gode nyheder. Fysiske berøringer både fra dem, du har kær eller en massør, forøger niveauet af oxytocin i hjernen. Dette hormon er også kendt som kærlighedshormonet, og det nedsætter følelsen af stress, soliderer dine forhold og booster den seksuelle lyst.

Så, summasumarum: Få kram og søvn, giv kram, foretag nogle valg og vær taknemmelig. Det er da let nok, ikke? Go get happy!

Kilde: Elite Daily

Læs også