Selvudvikling
14. september 2017

H&M får kritik for deres valg af ”plus size”-modeller

Den svenske tøjkæde har for nyligt mødt massiv kritik på de sociale medier for valget af modeller til deres plus size-kollektion. Forstår du de kritiske røster?
Af: Christina Forsberg
H&M har fået kritik for deres plus size modeller

foto: H&M+ Plus Collection

De har prøvet det før, svenske H&M. At møde voldsom modstand, når det kommer til deres plus size-håndtering. Sidste år startede det ellers med ros til den ellers populære tøjkæde for at hyre den smukke plus size-model Ashley Graham som kampagnemodel. Kort tid efter var kritikken dog massiv, da de valgte at trække deres plus size-kollektion hjem fra de fysiske butikker og kun sælge den online. Og tilbage i 2014 gik de også lidt galt i byen, da de brugte modeller til deres plus size kollektion, som mange mente, var alt for tynde i forhold til det tøj, de skulle sælge.

Nu har tøjgiganten så atter været i vælten.

Af samme grund som tilbage i 2014. Lanceringen af deres plus size-kollektion er nemlig med modeller, som mange ikke mener, lever op til betegnelsen plus size. I Sverige var dette emne et af de mest debatterede på Twitter, og mange opfordrede direkte til boycot af kæden, ligesom sagen også blev diskuteret herhjemme. Svenske Annonsrådet var også – ikke overraskende - ude med riven på Facebook. Annonsrådet er en Facebookgruppe med cirka 10.000 medlemmer, og dens formål er bl.a. at granske reklamer på sociale og i andre medier for sexistiske budskaber. Gruppens grundlægger, Amanda Oxell, har udtalt til Resume:

- Det er utrolig problematisk, at H&M anvender modeller i ”normal” størrelse til at reklamere for en plus size kollektion. Det er sådan noget, der bidrager til, at unge pigers velbefindende daler. De opretholder et ideal, der leder til dårligt selvværd og ansporer til en usund kropshetz.

LÆS OGSÅ: Er den her størrelse virkelig plus size i modeindustrien?

Amanda Oxell siger også, at hvis H&M bruger modeller i – hvad hun mener, er - str. 40-42 som plus size-modeller, så modgår de den måleskala, der er standard inden for EU.

Hvorfor overhovedet bruge begrebet plus size?

Hos H&M afviser man kritikken. Den svenske kommunikationschef, Johanna Dahl, udtaler, at de benyttede modeller finder sig inden for størrelserne 44-58, og at der i H&M+ sortimentet arbejdes med mange forskellige modeller for at vise en bred vifte og alsidighed.

Du kan se nogle af modellerne her:

https://imgix.femina.dk/nyhm4_0.jpg
https://imgix.femina.dk/nyhm2.jpg
https://imgix.femina.dk/nyhm3.jpg
https://imgix.femina.dk/nyhm1_0.jpg

LÆS OGSÅ: Se billedet: Derfor skal du glemme alt om tøjstørrelsen

Amanda Oxell skubber dog yderligere til emnet og kritiserer H&M for overhovedet at bruge begrebet plus size:

- Kvinder skal i følge normen være smalle og slanke. Men hvis de er store, så rækker det åbenbart ikke at putte et ekstra X på lappen i nakken, nej, man flytter det store tøj over i sin egen kollektion, som om det var noget unormalt.

LÆS OGSÅ: ASOS bliver hyldet for at vise modeller med strækmærker

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også