Selvudvikling
21. juni 2017

Hun maler kropspositiv kunst: ”At være sød ved sig selv, er ofte meget sværere, end det burde”

Den brasiliansk fødte kunstner Flavia Bernades maler billeder, der afspejler skønheden i mennesker. Den skønhed, der kommer af at have lært at acceptere sig selv. Mød hende her, og se nogle af de skønne billeder.
Af: Christina Forsberg
https://imgix.femina.dk/media/article/primaerq_0_0.jpg

foto: Shutterstock

Maleren, børnebogsforfatteren og illustratoren Flavia Bernades, der bor i Irland, men er født i Brasilien, ønsker at male billeder, der fremstiller mennesker i al deres smukke alsidighed. Og som hjælper med at se styrken i sårbarheden. Her er kurvede kvinder. Meget frodige kvinder. Ældre, unge, lyse og mørke. Plusmodel har mødt hende til en snak om, hvad kropspositivitet betyder for hende – og hvad hendes kunst kan hjælpe med.

Læs også: 6 tips: Tal positivt om din krop

https://imgix.femina.dk/male_kunst_krop1.jpg

Hvad betyder kropspositivitet for dig?

"Det betyder at elske og acceptere os selv, som vi er lige nu- også med de fejl vi rummer. Virkelig oprigtigt elske os selv og vide at vi er gode nok, at vi er smukke, og at vi betyder noget. Det tog mig år at lære dette, og det er virkelig en daglig øvelse, og noget jeg bliver nødt til bevidst at minde mig selv om, for det føles ikke naturligt for mig at tænke sådan. Men oprigtigt at elske os selv for dem vi er og være sødere og mere kærlige overfor os selv, gør virkelig en enorm forskel. Det laver en dominoeffekt, og gør verden bedre for os allesammen."

https://imgix.femina.dk/male_kunst_krop_2.jpg

Hvordan fremhæver du kropspositivitet i din kunst?

"Kropspositivitet er et emne, der står mit hjerte meget nært og er et emne, jeg er meget passioneret omkring at udbrede. Jeg ved, hvad det vil sige ikke at føle mig god nok, og jeg ved, hvordan kunst kan være med til at ændre dette. For at lave en positiv ændring i verden, bliver vi nødt til at have det godt med os selv. Vi bliver nødt til at føle os værdifulde. Mine billeder er refleksioner af den skønhed, vi allerede har. Nogle gange skal vi bare mindes om det. Jeg maler kvinder, der har lært at elske og acceptere dem selv, eller som er i gang med at lære at være lidt sødere ved dem selv. Ægte skønhed kan kun komme fra et kærlighedsfuldt sted og fra accept, og det er hovedformålet med, hvad jeg gør. Jeg vil gerne vise kvinder, at de er smukke, unikke, komplette og specielle, præcis sådan som de er nu. Ikke når de gør, ændrer eller opnår noget."

Hvordan spiller kunst en rolle i kropspositivitet-bevægelsen?

"Kunst er en katalysator for ændring, og den har magten til at få os til at stoppe op, tænke og føle. Hvis vi ønsker at ændre verden, må vi starte med os selv. Vi bliver nødt til at få det godt med os selv, og kunst spiller en stor rolle i denne henseende. Jeg kan huske, da jeg var 10-11 år, og en af mine klassekammerater (et lille tegnegeni) lavede et portræt af mig, da jeg ikke var klar over det, og jeg kan huske, at jeg så på det, og tænkte, at det var fantastisk, men ikke lignede mig. Han havde fået mig til at se bedre ud. Men alle i klassen sagde, at det lignede mig fuldstændigt. Og dette ændrede noget indeni mig. Og nu prøver jeg at gøre det samme for andre kvinder. Jeg ønsker, de skal have den samme oplevelse. Jeg kan reflektere den skønhed, de allerede har."

https://imgix.femina.dk/male_kunst_krop_4.jpg

Se flere af hendes billeder og læs mere om Flavia Bernades på hendes hjemmeside.

Læs også: Blev beskyldt for at have photoshoppet sin veninde større

Læs også