Selvudvikling
12. april 2017

"Selv modellerne ligner ikke modeller i virkeligheden"

Kropspositivisten, der går under navnet BodyPosiPanda, gør op med vores forestilling om perfekte modelbilleder: Ved at offentliggøre før- og efter billeder af sig selv i forbindelse med et fotoshoot viser hun, at virkeligheden ikke er perfekt - men smuk!
Af: Charlotte Kobberoe Fink
Kropspositiv

Det kan indimellem være svært ikke at blive påvirket af de perfekte modelbilleder, vi ser i medierne. Men det forsøger kropsaktivisten Megan Jayne Crabbe at gøre op med.

Efter en lang kamp mod anoreksi, er hun nu en af den helt store frontløbere inden for kropspositivisme, hvor hun på Instagram går under navnet Bodyposipanda. Derfor deltog Megan i en kampagne, som hyldede forskellighed, for undertøjmærket Curvy Kate - for at være rollemodel for andre piger og kvinder.

Modelbilleder er kun et øjeblik

Det kom der en række smukke undertøjsbilleder ud af. Men billederne ramte noget i Megan.

“Jeg elskede at være en del af et shoot, som hyldede forskellighed, og som ikke retoucherede nogen af vores kroppe. Men da jeg fik billeder tilbage, var de bare er et lille, omhyggeligt poserende øjeblik af mit liv. Min krop blev fotograferet i de mest hensigtsmæssige stillinger, min makeup var fejlfri, hver detalje var omhyggeligt blevet overvejet, og selvom billederne var fantastiske, så afspejlede de ikke mig, som jeg ser ud 99 procent af tiden."

Derfor tog Megan en beslutning. Hun lavede et opslag på Instagram med det professionelle billede sammen med et andet, som viste hende derhjemme uden makeup, uden at posere og uden lyssætning - fordi vi bør se begge dele.

LÆS OGSÅ: Er du krops-positiv?

“Jeg har brugt år på at sammenligne mig selv med de polerede billeder og tænke, at min krop skulle se sådan ud hele tiden for at være smuk, men sandheden er, at modellerne på billederne slet ikke ligner modellerne på billederne det meste af tiden,” fortæller Megan om baggrunden for postet.

Hun forklarer, at vi alt for tit glemmer, hvor opstillede modelbilleder oftest er, og hvor meget tid, energi og manipulation, der kan ligge bag ét godt billede.

“Jeg tror, at hvis flere tøjmærker tillod os at se om bag scenen, og endda hyldede det som værende lige så smukt, vi ville have et urealistisk ideal mindre, vi konstant skulle sammenligne os selv med,” siger Megan.

Læs også: 6 tips: Snak positivt om din krop

Kampagne for Curvy Kate

Undertøjsmærket Curvy Kate blev så inspireret af billedet og visionen bag, at det blev udgangspunktet for deres nyeste kampagne, hvor de bruger netop BodyPosiPanda som model – før og efter! Som de skriver på deres blog:

“Postet på Instagram viste behovet for at sætte fokus på, hvad professionelle billeder virkelig er - et fremstillet øjeblik. De er et lille klik, som ikke er en oprigtig repræsentation af, hvor foranderlige vores kroppe er… Størstedelen af os har appelsinhud og strækmærker, og vi har buler og ujævnheder - fordi det er en del af det at være menneske, og det skal man bestemt ikke have det dårligt over."

Se billederne fra den inspirerende kampagne i galleriet herunder.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også