Hella Joof: ”Du skal elske din krop. Rub og stub og alt, hvad der er af mærkelige ting på den."

Det er syv-otte år siden, jeg mødte Hella sidst, regner vi os frem til. Dengang talte vi om vores døtre – Hellas Olivia er ti år ældre end min – og Hella sagde en ting, der gjorde indtryk på mig: Nemlig, at hun aldrig har ladet Olivia tale om, at hun ikke ser godt nok ud. Når hun i sine teenageår begyndte på noget, der handlede om, at hendes krop ikke var perfekt, stoppede Hella hende ganske enkelt.

Benhård opdragelse - på den gode måde

”Jeg har opdraget min datter benhårdt på det område. Jeg har altid sagt til hende, at hun var smuk, og stoppet hende, når hun gik ned af kompleks-vejen. På den måde har jeg været med til at forkorte den periode af hendes liv, for det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre,” fortæller Hella.

Da min datter blev teenager, gjorde jeg det samme. Jeg stoppede hende simpelthen. Så hun har aldrig fået lov til at sidde og fable om diverse kropsdele, der ikke lignede en fotomodels, og i dag, hvor hun er 18 år, ejer hun ikke ét eneste kompleks, og har heller aldrig været på en slankekur. Tværtimod er hun stolt af sin krop, og når hun en sjælden gang imellem går på vægten, og den har svinget nogle kilo til den ene eller anden side, konstaterer hun det bare med et skuldertræk.

Det er jeg Hella evigt taknemmelig for, for dén havde jeg ikke selv regnet ud. At det var måden at gøre det på.

Læs også: Hella Joofs 3 vigtigste leveregler om selvværd

Når djævlen tager magten

”Så er der sikkert nogen, der vil indvende, at man da skal have LOV til at snakke om de ting, hvis man har brug for det. Ved du hvad? Nej, det skal du faktisk ikke have lov til. Dét, at du har brug for at snakke om det, betyder ikke, at det er GODT at snakke om det. Eller at det er sandt. Det betyder bare, at lige nu har djævlen taget magten, så vi stopper nu, og så taler vi om alt det pæne ved dig. Og hvor dygtig og fantastisk du er. Og så går vi en tur. ’Jamen, prøv at se! Jeg er så tyk lige over knæene …’. Nej, skat. Shh! Vi vander det ikke. For når vi ikke vander det, så tørrer det ud og visner til sidst. Så vi stopper nu. Og så anerkender vi, at vi alle sammen er HELT forskellige, og hvor er det godt! Du er høj, og du er lav, og du er lys, og du er mørk, og du er buttet, og du er tynd, og vi er alle sammen helt vidunderlige, og nu nejer vi for det og siger tak. I stedet for at sidde og sammenligne, for der er ingen af os, der har det hele.”

Bliv ikke et bittert røvhul

I dag møder jeg Hella Joof på det hyggelige Hotel Guldsmeden på Vesterbrogade i København – bare et par huse fra hendes gamle lejlighed, hvor vi mødtes dengang. Hun og husbonden, Snit, som han bliver kaldt, er nemlig i byen et par dage, fordi Hella har nogle møder i forbindelse med sin nyeste bog ”Papmaché-reglen”. Bogen handler i al sin enkelhed om, hvilke regler der gælder i livet, hvad man skal gøre for at blive lykkelig, og hvad man absolut IKKE skal gøre. Selv om man nok kommer til at gøre det alligevel.

Inden vi kommer for godt i gang med snakken her for fodenden af dobbeltsengen på Hellas hotelværelse, tror jeg lige, at jeg vil afsløre Den Hemmelige Regel for jer, der ikke har rundet de 40 endnu:

Livet bliver bedre og bedre!

Det er ganske vist – det kan både Hella og jeg og enhver anden, vi kender, der er på alder med os, skrive under på. Hør her, hvad hun siger om det:

”Livets kurve er opadskrånende, man bliver gladere og gladere for sit liv (mens ens hud bliver løsere, ens tænder gulere, ens bryster længere, og ens baller søger mod jorden; de synker 19 cm i ens levetid). Ikke at hver dag er bedre end den foregående, for nogle dage er onde dage. Hvor man bliver syg og skilt og fyret. Men i store træk. Hvem skulle have troet det, da man var 22 og vidste alt, hvad der var værd at vide? Og man vidste især, at alle over 30 var fortabte. At ungdommen var den eneste fase i livet, der gav mening. Tænk, at det heldigvis viste sig at være skrupforkert!”

Video: Kropsidealer gennem 3.000 år

Livserfaring er altså en god ting

”Papmaché-reglen” blev egentlig til, fordi Hella Joof opdagede, at der er nogle helt bestemte emner, kvinder kredser om, når hun er ude at holde foredrag:

”Vi kom til at snakke om, hvordan man navigerer i verden uden at blive et bittert røvhul. I stedet for at blive en sur gammel dame kan man faktisk opdage, at erfaring er en ret god ting i ens liv. Der er en masse ting, man ikke behøver mere, når man er fyldt 40 – selvfølgelig skal man stadig plukke hårene ud af næsen og passe på sig selv, men der er også ting, man kan give slip på, som giver en stor frihed.”

Hvilke ting?

”Det dér med at skulle være perfekt. Når jeg kigger på de unge kvinder i dag, ser jeg sådan en præstations-maskine: Alle de 12-tals-piger, de skal være så perfekte. Man skal være så og så tynd på den rigtige måde, man skal spise de rigtige ting og veje sin mad og ’se, hvad jeg har bagt’ på Facebook. Men jo ældre man bliver, des bedre bliver man til at sige: ’Ja, det kan godt være, at jeg ikke selv har bagt, men de smager skidegodt alligevel!’ Man er ikke så hård ved sig selv, og den tid, der bliver frigjort, kan man bruge til noget andet godt.”

kvinder er ikke blevet lykkeligere

Så Den Hemmelige Regel står faktisk over alle de andre regler?

”Ja. Når man er 18 år og kigger på nogen, der er 30, så er de jo næsten døde. Men når man så selv bliver 30, tror man stadig, at man er 18. Og når man bliver 40 og 50, opdager man, at der er en masse ting, man troede, man ikke kunne leve uden, som bliver ligegyldige. Man gider ikke at stå inde på Jazzhouse i weekenden, man vil meget hellere tidligt op lørdag morgen og i haven. Det er dejligt at sidde med en bog. Det er dejligt at sidde og tale med mennesker uden at være fuld. Ens kærlighedsliv bliver også bedre, for når man har været sammen med nogen i lang tid, føler man sig rummet, og man kan rumme dem – også når man bliver gammel og sidder lidt med nogle deller og noget mærkelig hud på lårene. Ens mand er ligeglad, for han ser mere og mere ens sjæl. Jo ældre man bliver, des mere bliver man sin kerne, synes jeg. Jeg har altid været 34, har jeg fundet ud af – også da jeg var barn. Jeg har aldrig rigtigt været ung … Jo, måske udenpå, men jeg har altid været gammel indeni, så jeg føler mig mere og mere hjemme i min alder. Jeg synes, det er vidunderligt at være 54. Selvfølgelig har jeg gamle skuldre og mærkelige smerter rundt omkring, men jeg er meget mere hjemme i mig selv."

Livets omveje

Så min bog er både til gamle damer som mig selv og til unge piger. Den handler meget om de ting, jeg selv har været oppe at bokse med i mit liv. Alle de omveje, jeg har taget. Jeg blev ved med at insistere på, at noget skulle være på en bestemt måde, indtil jeg opdagede – ’jamen, det ER ikke sådan, Hella!’ For eksempel sådan noget med mænd og kvinder. ’Jamen, han må da kunne forSTÅ, at hvis jeg bliver ved med at påpege det her og hidse mig op over det, så ændrer han det vel!’ Nej, det gør han ikke. For han ER sådan. Og hvis du vil være sammen med ham, må du acceptere det. Hvis du elsker ham nok, kan du sagtens acceptere det, og hvis du ikke elsker ham nok, skal du ikke være sammen med ham."

"Det kræver meget, at en partner skal synes, at du er alle tiders. Jeg er selv sådan en, der larmer og spilder og fylder, så jeg skal have en mand, der kan rumme det. Den taknemmelighed, det genererer, når folk kan rumme en, kan man så bruge på at rumme dem. For jeg synes, at vi kvinder er ekstremt fordringsfulde: Mænd skal være på en bestemt måde, og vi har alle sammen set ’Sex and the City’ og hørt sætningen ’Because I’m worth it’, og vi synes, at vi har RET til alt muligt lort. Men det er jo ligegyldigt, at man sidder og synes, at man har ret til alt muligt, hvis man ikke møder det. Hvis de mænd, vi møder, tænker: ’Kæft, en bitch!’, fordi vi har så mange fordringer omkring, hvad de skal. Vi kvinder er jo ikke blevet lykkeligere. Vi er blevet dominerende og stædige. Men man bliver ikke lykkelig at få sin vilje. Man bliver lykkelig af at elske og blive elsket.”

Læs også: 3 gode øvelser: Skru ned for selvkritik og op for kærlighed

Hæld glimmer på det gode i dit liv

”Papmaché-reglen” er ikke kun skrevet til dem, der læser den, den er også skrevet til Hella selv. For de ting, hun ved i dag, ville hun rigtigt gerne have vidst for 40 år siden. Som for eksempel at hun faktisk var rigtigt pæn, da hun var ung. OGSÅ da hun var ung! Det anede hun ikke.

”Jeg havde det forfærdeligt med min krop! Og når jeg ser billeder af mig selv i dag – hold nu op, jeg var jo en yndig ung pige! Men sådan havde jeg det ikke. Jeg syntes, at mine lår var for tykke og mine bryster var forkerte, og mine negle var grimme, og min hud var uren … ALT var forkert. Jeg fik det faktisk først godt med min krop, da jeg var over 40. Da jeg var tyndest og pænest, kunne jeg slet ikke se det. Og der var perioder af mit liv, hvor det var fuldstændig UTÆNKELIGT for mig at gå udenfor en dør uden makeup. For tænk, hvis folk så mig! Så ville de synes, at jeg var så grim, at de ikke gad at snakke med mig.”

Var der slet ikke noget ved dig, du syntes var pænt?

”Jo, jeg kunne godt se, at jeg nok havde pæne tænder og pænt hår, men så var min pande enormt høj, og så kiggede jeg kun på det. Når man har mindreværdskomplekser, kigger man jo ikke på det lige ved siden af, som faktisk er pænt. Jeg havde for eksempel enormt pæne ben, det kan jeg godt se nu, men jeg syntes, at mine lår var for tykke. Jeg havde sådan lidt store afrikanske lår, som er smart nu, men hvis Beyoncé havde været fremme dengang, ville jeg have ment, at hun var smældfed!”

Grineflip over kroppen

Hvordan har du det med din krop i dag?

”MEGET bedre. Jeg kan godt lide min krop. Og nogle gange får jeg grineflip over det, når jeg tager tøjet af og kigger ned ad mig selv, for jeg vejer jo altså en del mere nu og er blevet en pæn sjat år ældre. Derfor vil jeg gerne sige til alle de her unge kvinder – og mig selv også – at det ikke er perfektion, der gør dig lykkelig. Selv hvis du opnåede den, ville det ikke være den. Det, der gør dig lykkelig, er alt det, du ikke vidste, du gerne ville have. Alt det, der kommer fra nogle helt andre vinkler, er det, der ender med at gøre dig allermest lykkelig. Det er ikke, når du får den perfekte mand med den perfekte uddannelse, og så får I sådan nogle børn og sådan en bil og sådan nogle gardiner, og så har du sådan en krop – det kommer ikke til at gøre dig lykkelig. Det bliver bare en repetition af en idé inde i dit hoved. Alle de ting ville jeg gerne have haft, at nogen havde fortalt mig … Meget massivt, faktisk. For jeg opdagede det ikke, før jeg var over 30. Så jeg vil gerne sige til de piger, som synes, at de skal tabe 3 eller 5 eller 8 kilo, og når de bare har tabt dem, SÅ! Men der kommer ikke noget SÅ. Undskyld, jeg siger det, men jeg ved det. Jeg vejede 58 kilo hele min ungdom, men jeg ville veje 55, for det gjorde fotomodellerne i 1980’erne. Så i ALLE de år, jeg vejede 58 kilo, tænkte jeg KUN på at veje 55. Er det ikke sindssygt? Det er så meget spild af liv!"

"Så ær det, der er, og hæld glimmer på det. Du er rask, du sidder ikke med et spedalsk ben på en papkasse på motorvejen i Indien og tigger. Hæld glimmer på alt det gode i dit liv – og hold op med de 3 kilo, du i øvrigt IKKE vejer for meget i andres øjne."

Læs også: Kend dine skygger - og få et større selvværd

Pisse ucharmerende lillepige-stemme

Hella Joof har en veninde, der ved, hvor mange kalorier der er i ALT. Som altid er på slankekur, og som har en datter, der fik en spiseforstyrrelse, FORDI hendes mor altid er på slankekur. Det må hun godt sige nu, for det er overstået, og datteren har det godt igen. Men det skræmte Hella.

”Hun er typen, der siger: ’Okay, vi kan godt drikke en frappuccino, for der er kun 56 kalorier i, og så kan vi veksle dem til …’ Nej. Bare nej. Jeg går ikke ind ad den dør. Jeg gider ikke at bruge min tid på det. Jeg vil da meget hellere sidde og læse en bog, der udvider min horisont, end at vide, hvad der er af kalorier i et eller andet."

"Så hvis man har en veninde, der altid er på slankekur og altid taler om, at hun er for tyk, kan man for eksempel sige: ’Okay, du kan ikke tabe dig, så lad os gå med det. Så er du hende den buttede, kan du finde kærligheden i det?’ For det er ikke, fordi du er for tyk, at du for eksempel ikke kan finde en kæreste. Der er masser af mænd, der tænker: ’Aaaahh!’, når de får tøjet af en buttet pige. De går SÅ lidt op i det. Nej, grunden til, at du ikke kan finde en kæreste, er, at dit mindreværd og dine komplekser er så usexede – og de larmer! De fylder så meget, og du bliver lidt undskyldende, når du taler om dig selv. Og du taler med en lidt lysere stemme – det gør man tit, når man føler sig for tyk. Man gør sig lidt mere lillepige-agtig for at virke mindre. Det har jeg selv gjort, og det er pisse ucharmerende."

"Du kompenserer også med nogle meget dyre sko og tasker og masser af behandlinger; fodbehandlinger og ansigtsbehandlinger hele tiden. Men det virker bare selvoptaget. Så prøv at sige: ’Okay, jeg kan ikke tabe mig, så nu ærer jeg det, der er. Jeg er sund og rask, jeg har penge til at købe noget pænt tøj’, og så må du sidde og ae den delle og sende den noget kærlighed. For den der med at stå sådan her ...,” siger Hella, rejser sig op og hiver fat i en mavedelle: ’PRØV LIGE AT SE HER! ADR! ADR! AAADDR!!’ – det kan en krop ikke tåle. Vi kan ikke tåle at blive talt grimt til på den måde. Ville du måske nogensinde tale sådan til andre? Ville du nogensinde tage fat i en delle på din mand og sige: ’ADR! Hvad fanden er det dér?!’ Nej. Det ville du ikke. Så du må elske din egen krop, helt enkelt. Rub og stub og alt, hvad der er af mærkelige ting på den. Bare elsk den, og tal pænt til den. Som en mand, jeg kender, sagde: ’Det værste ved at gå i seng med en pige, der synes, hun er for tyk, er, at hun er et pissedårligt knald!’ Det er jo rigtigt. Fordi man ligger og prøver at trække maven ind i bestemte stillinger.”

Puh, hvor har man gjort det ...

”Ja, puh, hvor har man gjort det, ikke? Og der er DET, der er usexet. Ikke at veje nogle kilo for meget.