Rejser
21. juli 2016

Frankofile fristelser i Normandiet

Er du til lækre oste, spændende historie og stor malerkunst? Tag med til Normandiet i det nordvestlige Frankrig, som er mere fransk end en camembert med moustache og baret.
Af: Redaktionen i samarbejde med NILLES Rejser
Smukke strande i Normandiet

Foto: AOP.

Normandiet - ægte franske oplevelser

For de frankofile er Normandiets charmerende byer og bølgende landskaber et absolut rejse-must. Med udgangspunkt i NILLES' rundrejse i Normandiet og Paris har vi ladet os friste af alt det, du kan se, mærke og smage af denne region, som er omtrent så fransk, som det er muligt at blive.

Normandiet er charmerende, smukt og autentisk. Her café i Honfleur.

Normandiets rødder i Vikingetiden

Det er vikingernes hærgen i den nordvestfranske region, som har givet Normandiet sit navn. Normannerne var "mændene fra nord", og de kom primært fra Danmark og Norge. Vikingernes hovedstad blev hurtigt Rouen, som også er kendt som byen, hvor Jeanne d'Arc blev brændt på bålet af englænderne. I Rouen kan du blandt andet gå på en af verdens ældste gågader og besøge den berømte domkirke.

D-day
Når du er i Normandiet, kan du ikke komme udenom D-day og fortællingen om de allieredes invasion i 1944. Omaha- og Utah-strandene, de tusindevis af hvide kors på snorlige rækker og de mange bjergtagende monumenter taler sit tydelige og barske sprog om den altafgørende dag.

Den verdensberømt domkirke, Notre Dame, i Rouen

rejsen med NILLES besøger du både Rouen og Invationskysten. Din danske rejseleder viser rundt og fortæller spændende historier.

Tre udsøgte C'er - Camembert, Calvados og Cider

Den frankofile gastronom får noget for pengene i Normandiet. Regionen er verdenskendt for sit udsøgte køkken, berømte oste og frugtdrikke.

Camembert
Den velsmagende ost kommer oprindelig fra byen af sammen navn, som er beliggende i hjertet at Normandiet. Det siges, at osten blev lavet første gang af Marie Harel i 1791 efter en opskrift, hun fik af en præst fra Brie.

Calvados og cider
Calvados er nærmest synonymt med Normandiet. Den verdensberømte og meget vellidte æblebrændevin kommer fra området Calvados, som kan genkendes på sine vidstrakte æbleplantager. Det er ikke usædvanligt, at en god Calvados indeholder op til 200 forskellige æblesorter.

Den udsøgte æblecider, som produceres i Normandiet, er grundingrediensen i Calvados, men cideren drikkes også med stor fornøjelse alene - også herhjemme.

NILLES rejse til Normandiet smager du på både calvados, cider og camembert der, hvor de bliver til.

Velsmagende cider og udsøgt Calvados fra Normandiet, Frankrig

Naturen og Claude Monet

Sætter du også pris på natur, som tager pusten fra dig, vil Normandiet heller ikke skuffe her. Den smukke kyststrækning med de skyhøje klipper og brede sandstrande, og det bølgende indland med æbletræer og skove, er en fryd for øjet.

Normandiet er Impressionismens fødested, og den berømte maler, Claude Monet, boede og malede fra sit hjem i byen Giverny, som ligger på ruten til Paris. Hjemmet med den idylliske have er i dag et museum, som både udstiller Monets værker og viser, hvordan et fransk hjem kunne se ud i 1800-tallet.

Læs også:
Anne-Mette Rasmussens franske fristelser

Oh là là, Paris!

En ferie i Normandiet kan med fordel afsluttes i Byernes By, Paris. Med sine smukke boulevarder, unikke atmosfære og væld af verdensberømte seværdigheder, er Paris en oplevelse for alle. Prøv en panoramasejltur på den oplyste Seinen ved aftenstide, opdag Latinerkvarterets gemte perler og nyd stemningen på en af de talrige parisiske fortovscaféer.

9 dages rundrejse med NILLES til Normandiet og Paris inkluderer blandt andet:

  • 3 overnatninger i Bayeux
  • 3 overnatninger i Paris
  • 8 x morgenmad
  • 5 x aftensmad
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

Pris: fra 6.695 kr.
Afrejse: 18. august og 1. september.

Afrejse i 4-stjernede busser fra Jylland

Du har mulighed for at stige på bussen på 22 steder i Jylland. NILLES yder desuden transporttilskud, hvis du har mere end 80 km. til nærmeste påstigning. Læs mere om dette ved bestillingen.

Læs mere her

Læs også