Lun på Lissabon: Portugals hovedstad er en rejse for alle sanser

Tre mænd klimprer koncentreret på pæreformede strengeinstrumenter, imens deres kraftige, mørke øjenbryn hopper op og ned i takt til musikken. Lænet op af en søjle imellem dem står en ung kvinde med en tyk, sort fletning og synger hendes hjertes trængsler ud i lokalet. Det er nær ved midnat på Clube de Fado i det gamle maurerkvarter Alfama, og her er stuvende fuldt. I takt med at kvindens sange tager til i tristhed, bliver blikkende omkring mig fugtige og drømmende. Kvinden ved nabobordet sukker længselsfuldt og dybt. - Fado betyder skæbne, og tricket er at leve sig ind i tragedierne, der synges om, hvilket faktisk slet ikke kræver, at man kan portugisisk, forklares fadoklubbens ejer, Mário Pacheco.
Som musikgenre er den traditionelle, bluesagtige fado på UNESCOs Verdensarvsliste, og blandt det portugisiske folk er musikken så populær, at den trækker fulde huse og har sin egen radiostation.

Én by - tusind trapper

Der er en faldefærdig charme over Lissabons bakkede centrum, hvor husene nærmest er stablet ovenpå hinanden i pastelfarvede plateauer. Kønt at skue, men knapt så smukt at bestige. Lissabon får ordet stejlt til at virke fladt, og når alene tanken om flere trapper får det til at hvine i lægmusklerne, er det heldigt, at der findes budgetvenlige alternativer til gåben. For beskedne 4,50 euro krydser jeg byen i taxa, og for endnu mindre kan jeg hoppe på en af de karakteristiske, gule sporvogne, som kommer skramlende og slingrende gennem gaderne.
Med mindre du er ude, før konduktøren får sko på, kan du dog komme til at stå længe i kø. Et alternativ, omend hårrejsende, er de små tuk tuk’ere, hvoraf der altid lader til at være en i nærheden. Fra 15 euro kan du hyre en tuk tuk til at køre dig gennem selv de stejleste og mest kringlede gader, og for 25 euro får du den helt store tur - og det er billigt, når man tænker på, at der er plads til seks i vognen. Min tuk tuk-chauffør hedder Bruno, og han er ligeså skeløjet, som Alfamas gader er skæve. Det er imidlertid ikke noget problem, for Bruno holder alligevel ikke øje med vejen. Han har travlt med at udpege seværdigheder, imens jeg er mere optaget af at holde fast på alt, hvad jeg har kært. Tuk tuk’en hopper omkring endnu gadehjørne, dørene flyver op og i af sig selv, og jeg bliver mere og mere taknemmelig for de euro, jeg lagde i kirkebøssen tidligere på dagen.

Spis og shop i Lissabon:

Caféer og quiosquer: Når du nu har været til traditionel fadoaften, kørt i tuk tuk og raslet gaderne tynde i sporvogn, er der stadigt masser, du skal opleve.Slå dig ned på en af Lissabons smukkeste pladser, Largo do Carmo, som er et grønt og skyggefyldt torv på toppen af det stejle Chiado-kvarter. Her er et væld af caféer, hvor du kan nyde et glas vino verte (grøn vin!), en kirsebærlikør eller en espresso, der i ægte portugiserstil serveres med en kanelstang som rørepind. Et billigere og mindst ligeså charmerende alternativ til Lissabons fremragende caféer er quiosquerne, hvoraf en er placeret på netop dette torv, og her samles folket for at få den daglige kop kaffe og høre den seneste sladder. Dagens fangst og dåsefisk: Som stolt søfartsnation findes der ikke den fisk, som portugiserne ikke kan hive op af havet og få til at smage fremragende. Sardiner, grillede især, er en portugisisk klassiker, der smager lige godt på såvel de dyreste restauranter som de mest undseelige knejper. Hop på færgen, der sejleder i pendulfart fra Cais do Sodre-havnen til fiskerbyen Almada på den anden side af Tejo-floden. Her får du både en fantastisk udsigt til Lissabon og områdets bedste fiskeretter. Bacalau, bedre kendt som klipfisk, indgår i et hav af traditionelle retter, og fås naturligvis også på dåse. Sidstnævnte stables fra gulv til loft i konservesbutikken Conserveira de Lisboa, hvor hvert køb siden åbningen i 1930 er blevet pakket ind med stor ærbødighed, brunt papir og sløjfe. I princippet er der tale om gammel torsk på nye dåser, men når nu en enkelt dåse starter på 2,50 euro, så kan man jo godt lige snuppe én til. Og måske én med sardiner, og én med muslinger og…. Smag det afrikanske køkken: Portugal har en fortid som verdens første og længstvarende koloniimperium, og på mange af Lissabons bedste spisesteder har indehaverne rødder i Mozambique eller Angola. Netop sådan et sted er Cantinho do Aziz, som ligger på Largo dos Triguiros-pladsen i det gamle, mauriske kvarter, Alfama. Ejeren selv, Aziz, er indvandret fra Mozambique, og hver aften står gæsterne i kø for at smage retter fra hans hjemland. Selv anbefaler Aziz en krydret ret med nilfisk (ikke en støvsuger i dette tilfælde), rejer og okra i en delikat, krydret kokossauce – serveret til den beskedne pris af 8 euro. Sko, sko og flere sko: Hvis der er noget, portugiserne forstår sig på, er det sko. I Lissabons kringlede gader ligger skobutikkerne side om side, Byens ældste (og mest charmerende) skobutik, Sapataria do Carmo, ligger på Largo do Carmo. Her kan du få et par håndsyede læderstøvler fra 75 euro.