Skønhed
12. januar 2021

Disse bryn var på mode, det årti du blev født

Modetrends kommer og går, og øjenbryn er ingen undtagelse. Vi har samlet de bryn, der var de mest fashionable i det årti, du blev født. Husker du dem?
Af: Hege Løvstad Toverud, kk.no
https://imgix.femina.dk/media/article/bryn.png

Foto: Mega, Ritzau Scanpix

Ved du egentlig, hvilke øjenbryn der var på mode i det årti, du blev født?

Se med her og få en historisk gennemgang af brynets historie. Fra de optegnede stumfilms-bryn til de buskede og naturlige 10'er-bryn.

1920

I de glade 20’ere dansede og festede man hele natten lang, og den tyske skuespillerinde Marlene Dietrich blev hurtigt tidens store rollemodel.

Hendes tynde øjenbryn indikerede, at hun begyndte sin karriere som stumfilmstjerne. Måske var formen på øjenbrynene et resultat af, at stumfilm krævede et udtryksfuldt ansigt, og at de tydeligt optegnede øjenbryn understregede mimikken?

https://imgix.femina.dk/marlene_dietrich_beskaaret.jpg

Brynene skulle have en flad form og gå langt ud i tindingerne.

Desuden begyndte de første masseproducerede makeup-mærker at komme på hylderne i butikkerne, og folk kunne eksperimentere med deres udseende derhjemme og tegne deres øjenbryn op så smalle, de ville og danse Charleston til den lyse morgen.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du dele seng med din hund

1930

Ingen trend uden en modtrend. Efter de glade 20’ere kom de hårde 30’ere.

Økonomien styrtdykkede drastisk, og da skuespillerinden Greta Garbo i mellemkrigsårene fik sin debut på skærmen, indikerede hendes øjenbrynsform, at de overdådige fester var fortid. Og selvom brynene stadig var markerede, gik de nu i en mere naturlig retning.

https://imgix.femina.dk/greta_garbo_mega_beskaaret.jpg

Også Garbo begyndte sin karriere som stumfilmstjerne, og hun var en af dem, der på bedste vis overlevede transformationen til talefilm.

Øjenbrynets buede form blev skabt for at indramme stjernens blik, nu hvor verden gradvist kom ind i det, der skulle blive Hollywoods guldalder.

1940

I 1940’erne var verden i krig, og hvem havde så tid til at plukke sine øjenbryn?

De naturlige bryn gjorde deres indtog, og kvinder skulle nu se stærke ud efter fem år i mørket. Katharine Hepburn blev et idol, hendes øjenbryn havde en buet form, dog en smule mere dæmpet end årtiet før, og i stedet for de tyndplukkede bryn kom der nu mere fylde på.

https://imgix.femina.dk/katharine_hepburn_beskaaret.jpg

En anden stjerne i det årti var Grace Kelly. Hendes velplejede, naturlige bryn satte standarden for kvinder verden over.

https://imgix.femina.dk/grace_kelly_beskaaret.jpg

1950

I 50’erne skulle landet bygges og økonomien genrejses, og det eneste, der manglede, var brynene, der voksede i takt.

Skuespillerinden Audrey Hepburn repræsenterede noget nyt og anderledes, og sjældent havde verden set så mange øjenbryn som hendes.

https://imgix.femina.dk/audrey_hepburn_beskaaret.jpg

Ikonet Marilyn Monroe blev også hurtigt kendt for sine markerede, mørke øjenbryn, der stod endnu tydeligere frem på grund af hendes afblegede hår.

https://imgix.femina.dk/marilyn_monroe_beskaaret.jpg

1960

Ingen bryn uden et modbryn. I 60’erne kom de smalle bryn endnu engang tilbage anført af stjerner som Brigitte Bardot.

https://imgix.femina.dk/brigitte_bardot_beskaaret.jpg

Skuespiller Sophia Loren skulle efter sigende have taget brynmoden et drastisk skridt videre, da hun barberede sine øjenbryn af og i stedet tegnede dem op i en smal og lang bue.

https://imgix.femina.dk/sophia_loren_mega_beskaaret.jpg

1970

I 70’erne fortsatte de smalle bryn. Også selvom næsten alt andet var stort i diskoens guldalder, både håret og svajet i bukserne, så var brynene altså smalle.

Både Liza Minnelli og Elizabeth Taylor blev repræsentanter for over-gennemsnits-plukkede øjenbryn, og sidstnævnte plukkede sine øjenbryn i en form ud mod tindingen.

https://imgix.femina.dk/elizabeth_taylor_beskaaret.jpg

1980

I 80’erne skulle kvinderne være rå og gå i suits. Bare tænk på filmen ”Working Girl”, hvor det eneste der gjorde Melanie Griffith glad, var eget kontor i en skyskraber.

https://imgix.femina.dk/brooke_shields_beskaaret.jpg

På brynenes side så vi dronninger som Brooke Shields og supermodellen Cindy Crawford. Begge med fyldige, eksotiske bryn, som fik vores mere nordiske bryn til at blegne.

https://imgix.femina.dk/cindy_crawford_beskaaret.jpg

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Madonna. Med sin Marilyn-lignende udseende, med sorte optegnede bryn mod det korte afblegede hår, blev hun selve personificeringen på et bryn-årti, man sent vil glemme.

https://imgix.femina.dk/madonna_beskaaret.jpg

1990

Efter de mere buskede bryn i 80’erne kom den mere smalle trend på retur i 90’erne. Og her kan vi nævne den pincet-glade skuespiller Pamela Anderson som det måske mest tydelige eksempel.

https://imgix.femina.dk/pamela_anderson_beskaaret.jpg

Model Kate Moss tog også de tynde bryn til sig.

https://imgix.femina.dk/kate_moss_mega_beskaaret.jpg

2000

I 00’erne var Y2K, det vi frygtede, og i begyndelsen af det nye årtusinde fyldte vi badekarrene med vand og hamstrede dåsemad i tilfælde af et datasammenbrud.

Og hvis øjenbrynene havde været tynde i 90’erne, var folk ikke mindre bekymrede for en pincet nu.

“Spice-girls”-stjernen og senere designer, Victoria Beckham, kørte også den smalle linje på sine øjenbryn.

https://imgix.femina.dk/victoria_beckham_beskaaret.jpg

Også Ally McBeal-stjernen Calista Flockhart greb pincetten mellem advokatgerningerne på skærmen.

https://imgix.femina.dk/calista_flochart_beskaaret.jpg

Samtidig var trenden med at udfylde brynet med øjenbrynsblyant og høj bue større end nogensinde før.

LÆS OGSÅ: Jasmin Gabay: "Der er dage, hvor jeg synes, min krop er nederen, og det er o.k"

2010

I løbet af 10’erne begyndte man igen at lade brynene vokse mere frit. Forbillederne blev navne som Cara Delevingne, der med tilsyneladende vildtvoksende bryn skabte en trend.

https://imgix.femina.dk/cara_delevingne_mega_beskraaet.jpg

Også skuespiller Lily Collins, datter af musiker Phil Collins, viser stolt sine fyldige bryn frem.

https://imgix.femina.dk/lily_collins_mega_beskaaret.jpg

Kaia Gerber, datter til supermodellen Cindy Crawford, går ind for den mere tydelige og buskede brynstil, som hendes mor var så kendt for.

https://imgix.femina.dk/kaia_gerber_mega_beskaaret.jpg

I slutningen af 10’erne blev trenden at børste brynene opad med enten gelé eller sæbe lavet til formålet. Derudover begyndte man at lege med brugen af farver og highlights for et individuelt udtryk.

I Skandinavien blev blandt andet musikeren Aurora Aksnes repræsentant for det.

https://imgix.femina.dk/aurora_aksnes_beskaaret.jpg

2020

Efter vi er kommet over i 20’erne, er det stadig de fyldige, opbørstede bryn, der trender. Sangerinden Billie Eilish har en personlig stil, men når det kommer til bryn, har hun holdt sig inden for tidens trend.

https://imgix.femina.dk/billie_eilish_beskaaret.jpg

En anden trend i 20’erne er brugen af skygger samt en hældning mod monobrynet. Ja, du hørte rigtigt. Monobryn.

Den britisk-græsk-cypriotiske model Sophia Hadjipanteli har høstet både ros og ris for sit sammenhængende bryn, og hun fortæller, at hun er blevet opmuntret af sine forældre til at sætte pris på sit ophav og sit monobryn.

Selv synes hun, at hendes ansigt ser bedst ud med monobryn, men samtidigt har hun forståelse for, at ikke alle har samme smag.

https://imgix.femina.dk/sophia_hadjipanteli_beskaaret.jpg

I sidste ende er det bare at læne sig tilbage og gemme pincetten et sted, du husker.

For snart er det nok tid til en ny runde.

Denne artikel blev oprindelig bragt på KK.no.

Læs mere om:

Læs også