Få det bedste ud af din hudpleje
Onsdag d. 9 december 2014 - af Mikkel Hyldebrandt Foto: Istock
Massage med cremen
Din creme bliver hjulpet godt absorberet, når du masserer den blidt ind i huden. På den måde fordamper den ikke på hudens overflade og kommer derned, hvor den gør mest nytte - i huden.
Tonic til cremen
Skintonic eller termalvand på spray er i sig selv en effektiv og besparende måde at bruge skintonic på. Sammen med en creme får du dobbelt bonus, fordi du forsegler mere fugt i huden og får cremen til at glide lettere på huden.
Mere fugt til kroppen
Stig ud af bruseren, dup huden tør, og smør så kroppen ind i bodylotion eller -olie. Den korte tid mellem bad og bodylotion betyder, at huden stadig er fugtig, og den fugt indkapsles i huden med cremen.
Mere effektiv dybderens
Det er egentlig ganske indlysende: Vasker du dit ansigt eller din krop ren, inden du bruger en skrubbecreme, så skal de skrubbende partikler ikke først opløse snavs og fedt, men kan gå direkte til de døde hudceller.
Læs også: Sådan får du smuk hud>>
Vask to gange og brug halvdelen
Du sparer shampoo ved at vaske håret to gange. Selv om det lyder mærkeligt, så reducerer du mængden ved først at lave en lille forvask med en lille bitte smule shampoo, der opløser snavs og fedt i håret. Ved "hoved-hårvasken" fordeler du samme lille mængde shampoo i håret, og voila, den skummer op, som havde du brugt en ordentligt håndfuld.
Sluk for vandet og spar halvdelen
Ud over at spare på vandet, så sparer du også på sæben ved at slukke for vandet, når du sæber dig ind uden rindende vand. Og mindre sæbe betyder mindre tør hud.
Maske i tyndt lag
Din ansigtsmaske skal ikke smøres på i et tykt lag, der bare fordamper oven på huden. Et tyndt lag er fint, og hvis du føler, det ikke er nok, kan du smøre lidt efter.