Skønhed
8. juni 2017

Vi tester bodyscrubs i forskellige prisniveauer

Vi har skrubbet og skrubbet. Se her hvilken bodyscrub, der topper testen.
Af: Redaktionen
Kvinde bruger bodyscrub

Eksfoliér din hud, så de bløde hudceller på overfladen forsvinder, og din creme kan trænge igennem og gøre sit arbejde. Vi har skrubbet og skrubbet, så vi kunne finde den bedste bodyscrub. Se her, hvilken scrub der har vundet testen.

Vi har testet bodyscrub

https://imgix.femina.dk/karmameju_0.jpg

TESTVINDER

HVAD: Karmameju Foxy Salt Body Scrub, 350 ml, 299 kr.

HUDTYPE: Normal

FORDELE: Sensuel og luksuriøs står der på den smukke krukke, og jeg synes absolut, den holder, hvad den lover. Salt og olier smelter sammen i en duftende skøn blanding. Det føles behageligt og blidt, når den masseres ind i huden. Scrubben skal skylles af uden brug af sæbe, og det betyder, at huden er så blød og lækker bagefter, at jeg hopper min sædvanlige bodylotion over. Jeg er vild med den!

ULEMPER: Gulvet under bruseren bliver lidt glat af de lækre olier, så sørg for at skylle lidt ekstra, så du ikke glider.

FFFFFF (6 ud af 6)

https://imgix.femina.dk/siamese-water-uplifting_200ml_425_kr.jpg

HVAD: Pañpuri Soothing Body Polish, 200 ml, 425 kr.

HUDTYPE: Normal/tør

FORDELE: Emballagen er simpelthen så smuk! Guld og dyb turkis – den pynter virkelig på badeværelset. Duften sender mig direkte til Østen og minder mig om ferie og lune, mørke aftener. Duften er kraftig, men dejlig, og så er det rart, at den forsvinder, idet du kommer ud af badet. Kornene her er i varierende størrelse, og scrubben er ret mild, så man kan roligt skrubbe løs her, uden at huden protesterer.

ULEMPER: Selve krukken, hvor produktet er i, er af glas. Det går ikke godt i spænd med min klodsethed og våde hænder!

FFFF (4 ud af 6)

https://imgix.femina.dk/rub_n_buff_scrub.jpg

HVAD: Ole Henriksen Rub N’Buff Salt Scrub, 624 g, 455 kr.

HUDTYPE: Normal/tør.

FORDELE: Denne skønne og velduftende saltcrub med bl.a. mandelolie efterlader min hud helt babyblød, og så er jeg vild med duften af lavendel og citrongræs. Den kan bruges på enten fugtig eller tør hud og skylles af. Er også fantastisk som en håndscrub om aftenen – mine hænder var bløde hele den følgende dag, og de er normalt ret tørre!.

ULEMPER: Ud over at den ligger i den dyre ende og ikke varer evigt, kan jeg ikke komme på nogle ulemper – selv krukken er flot at have stående på mit badeværelse.

FFFFFF (6 ud af 6)

https://imgix.femina.dk/cime.jpg

HVAD: Cîme Magnificent Mandarine Body Scrub, 450 g, 289 kr.

HUDTYPE: Normal, men klart skrubbetrængende efter at have fået masser af mexicansk sol et par uger her i vinter.

FORDELE: Efterlader huden blød og silkeagtig – og det holder sørme også dagen efter. Føles som halvgroft salt, når man smører det på den våde hud. Let at skylle af. Er naturligt eksfolierende, indeholder ikke syntetisk parfume, parabener, mikroplastik eller nogen former for kemiske kedeligheder.

ULEMPER: Har en liiidt skarp medicinsk duft. Lidt besværlig at håndtere, hvis man står i bruseren.

FFF (3 ud af 6)

https://imgix.femina.dk/sard-face-and-body-scrub-melon-fersken-eucalyptus-1799453.jpg

HVAD: SARD Face/Bodyscrub, 200 ml, 149 kr.

HUDTYPE: Tør.

FORDELE: Scrubben efterlader huden dejlig bød og fugtig og fungerer meget godt til tør hud. Den er også rigtig god til ansigtet, hvor den ikke er for hård mod huden. Endnu et plus er, at den dufter skønt og friskt – lidt sødt i det, men ikke for meget. Man kan også dufte eukalyptusolien og mynten.

ULEMPER: Jeg vil sige, at den fungerer bedre som en ansigtscrub pga. den lille mængde produkt, man får. Ville hurtigt løbe tør, hvis den blev brugt som bodyscrub. Så det eneste dårlige ved produktet er faktisk mængden.

FFFFF (5 ud af 6)

https://imgix.femina.dk/032182_scrub_luna_275g2.jpg

HVAD: Badeanstalten Luna Saltskrub, 275 g, 139 kr.

HUDTYPE: Normal.

FORDELE: Jeg er helt vild med udseendet på glaskrukken og den lækre blå farve. Så fin til at pynte på badeværelset, og alt er jo bedre med flere formål. Huden er simpelthen så lækkert blød bagefter, at jeg ikke kunne lade være med at ae mig selv, og så kvittede jeg også lige cremen.

ULEMPER: Scrubbens duft af pebermynte er måske lige i den kraftige ende, og overgår den lavendelduft, der ellers også skulle have været. Glas og badeværelsesfliser er som regel et no-go, men krukken er så fin, at det ikke gør mig spor.

FFFFF (5 ud af 6)

https://imgix.femina.dk/origins_warm_down_dkk_325.jpg

HVAD: Origins Warm Down Warming Lava Scrub To Detox And Smooth, 150 ml, 325 kr.

HUDTYPE: Normal.

FORDELE: Scrubben indeholder vulkanaske og bruges på våd hud. Den er med til at lette muskelspændinger, da den varmer og polerer den de døde hudceller væk. Konsistensen er gelé-agtig med semi-grove korn. Den dufter skønt og blidt af mint, som giver mig lidt spafornemmelser. Den efterlader huden dejlig blød og glat.

ULEMPER:

FFF (3 ud af 6)

https://imgix.femina.dk/smuk_sea_salt.jpg

GOD TIL PRISEN

HVAD: SMUK Sea Salt, 250 g, 79 kr.

HUDTYPE: Tør.

FORDELE: Kan det spises, påføres kroppen, eller er det badesalt? Det er det hele. Jeg elsker tanken om, at salten også kan bruges til mad, ikke fordi jeg vil tage posen med salt fra badeværelset med ud i køkkenet, men det giver mig velvære at vide, at det er et naturprodukt, jeg påfører min krop. Huden er dejlig blød efter brug, men jeg tror, at olien har stor betydning her.

ULEMPER: Den er lidt mere bøvlet end en normal scrub, da man også lige skal have en bodyoil og lave en lille grød i håndfladen. Den river også lidt.

FFFF (4 ud af 6)

Læs også: Glatte ben? Sådan får du barberingen til at holde længere

Læs også: 5 fakta om hudpleje, du ikke vidste i forvejen

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs mere om:

Læs også