Familieliv
10. februar 2016

Tegn på, at dit barn er særligt intelligent

Børn med særligt høj intelligens har det ofte svært, fordi de kommunikerer på andre måder end deres jævnaldrende. Men hvordan ved du, om dit barn er særligt intelligent? Og hvad gør du, hvis det er tilfældet? Få svarene her.
Af: Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/article/intelligent.jpg

Mellem 2 og 5 procent af befolkningen vurderes at være særligt intelligente.

Og når der er tale om børn, er det vigtigt at være opmærksom på, om de tilhører denne gruppe, for den særlige intelligens er ikke nødvendigvis en positiv ting for dem.

Børn, der er særligt intelligente, trives nemlig ofte dårligt, fordi de ikke kommunikerer på samme måde som deres jævnaldrende.

Tegn på, at dit barn er særligt intelligent

Men hvordan kan man som forælder vide, om ens barn er særligt intelligent?

Simpel rosin-test kan afsløre dit barns intelligens

Psykolog Ole Kyed, som står bag bogen ’De intelligente børn’, forklarer over for dr.dk, at én af forskellene på et almindelig velbegavet barn og et særlig intelligent barn er, at det velbegavede barn kender svarene, mens det særligt intelligente stiller spørgsmålene.

Derudover kan du holde øje med følgende tegn:

Det særligt intelligente barn…

• er ekstremt nysgerrigt og spørgende
• er meget intenst – både mht. følelser, i sin fordybelse og i samspillet med omverden
• er meget retfærdighedsorienteret
• er lidt ’nørdet’
• tænker komplekst
• får kreative og vilde ideer

Dét gør du, hvis dit barn (måske) er særligt intelligent

Passer nogle af disse tegn på dit barn, er det værd at rådføre sig med en ekspert, råder psykologen.

Januarbørn klarer sig bedre end decemberbørn

For mange forældre til særligt intelligente børn har oplevet, at det har taget årevis at nå frem til, hvorfor deres barn mistrivedes, forklarer han.

- Flere har sågar oplevet at få forskellige diagnoser hæftet på barnet, fordi dets adfærd ikke var, som man ønskede det. I virkeligheden var der ikke andet galt, end at barnet var særligt intelligent og savnede udfordringer. Når jeg får børn ind til test for særlig intelligens, så bliver de simpelthen så lykkelige, fordi jeg udfordrer dem, giver dem opgaver og interesserer mig for det, de kan. Det er de slet ikke vant til siger han.

Sådan hjælper du dit særligt intelligente barn

Vurderes det, at dit barn er særligt intelligent, er det dit job som forælder at forsøge at imødekomme og omfavne barnets særlige intelligens, understreger Ole Kyed.

Den ældste i søskendeflokken er klogest

Det største problem for de særligt intelligente børn er nemlig, at de savner at blive set samt at få den rette opmærksomhed og udfordringer.

- Man bliver nødt til at tænke sammen med de børn. Hvis de interesserer sig for noget, som man ikke selv ved så meget om, og stiller en masse spørgsmål til det, så må forældrene på arbejde. Google er jo opfundet, og så må de gøre sig klogere på det område. Gør ting med dem. De elsker at blive brugt. Giv dem opgaver, og lad dem også gerne undervise andre. Det kan godt gøres med respekt for begge parter, og det giver dem et andet perspektiv at forstå, hvor andre er i deres forståelse, og blive udfordret til at forklare noget kompliceret på en måde, så andre forstår. Svar på alle barnets spørgsmål og bliv ved med at udfordre barnet, siger han.

https://imgix.femina.dk/bog150.jpg

Læs mere om:

Læs også