Rødbedesalat med beluga-linser og tranebær
Tid ca. 30 min. + kogetid
750 g rødbeder
100 g beluga-linser
1 fed hvidløg
3 dl vand
1 bundt bredbladet persille
50 g græskarkerner
100 g salattern, fx Løgismose 5%
50 g soltørrede tranebær
Salt og peber
Vinaigrette:
1½ spsk olivenolie
½ spsk eddike
1 tsk dijonsennep
1 tsk sukker
Tilbehør:
Groft brød, 200 g
1. Kog rødbederne møre - kogetiden kan variere fra 30 min. til 1 time, afhængig af størrelsen.
2. Skyl linserne, kom dem i en gryde sammen med det pressede hvidløg og hæld vand på. Bring linserne i kog og kog ved svag varme under låg i ca. 20 min.
3. Gnub skindet af rødbederne, mens de stadig er lune. Afkøl og skær rødbederne i både eller terninger.
4. Skyl persillen og hak den. Rist græskarkernerne på en tør pande, til de giver lyd.
5. Vend rødbederne med linser, bredbladet persille, salattern, ristede græskarkerner og soltørrede tranebær. Krydr med salt og peber.
6. Rør ingredienserne til dressingen sammen og dryp den over salaten.
7. Servér salaten med brød.
Energi pr. person 530 kcal.
Fordelt på: protein 18%, kulhydrat 55%, fedt 27%
Tip: Sorte beluga-linser kaldes også for vegetarernes kaviar. De små sorte linser er meget velsmagende og delikate. De fås økologiske i helsekostforretninger.