Selvudvikling
1. juli 2012

Sisse Fiskers bedste tip til ferien

Vi har spurgt en række kendte kvinder om, hvad de ville vise nogle udlændinge på sommerbesøg i Danmark for første gang.Her er, hvad Sisse Fisker svarede
Af: Britta Bjerre
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/07/27/sisse-fisker/ferie-med-sisse-fisker-stor.jpg

foto: Nellie Møberg

Sisse Fisker har siden januar 2007 været vært på DRs Aftenshowet. Inden da var hun vært på TV 2 Sporten, men der er også mange der kender hende fra dansegulvet i Vild Med Dans, hvor hun deltog i 2005.

SØNDAG har spurgt hende, hvad hun anbefaler turister, der er i Danmark for første gang at lave.

- Jeg ville helt sikkert tage dem med over til Vesterhavet. Og så skulle vi bare gå tur på de hvide sandstrande og vandre i klitterne. Det kunne sagtens være i Lønstrup eller Tversted. Der er noget magisk over det dér hav og de store vidder. Jeg bliver selv helt taknemlig, når jeg går derude. Også selvom det er regnvejr.

- Tivoli i København er også et must. På et tidspunkt var jeg ved at være lidt træt af stedet. Men jeg må bare erkende: det er en fantastisk have, og hvis mine udenlandske gæster oven i købet har børn med, må vi derind. Dagen slutter vi af med en middag hos Brødrene Price. Deres restaurant er lige mig: masser af smør og fløde. Til allersidst går vi hen på Plænen og hører en god koncert, mens vores og deres unger sover sødt i deres klapvogne.

LÆS MERE: Her kan du finde ud af, hvilket musik Sisse Fisker aldrig bliver træt af.

- Mine udenlandske gæster skal helt sikkert også med på en kanalrundfart omkring Christianshavn og Holmen. Derefter spiser vi frokost på Christianshavns Bådudlejning.

Læs mere om:

Læs også