Ibi Støving: Jeg har været død i 2 minutter og døden nær to gange

Tv-værten Ibi Støving har på mange måder haft døden helt inde på livet i løbet af sit relativt korte liv. Hun har mistet sin mor til kræften og selv har Ibi Støving set døden i øjnene tre gange.

Da Ibi Støving var 22 år boede hun i Los Angeles, hvor hun gik på skuespillerskole og havde alle mulige job samtidig for at tjene penge. En dag, hvor Ibi Støving sad og spillede skak med en ven fik hun det pludselig dårligt.

Øverst har vi samlet en masse skønne billeder af Ibi Støving

Ibi Støving fik lige sagt, at hun gik på toilettet, men inden Ibi Støving nåede at låse døren, faldt hun om. Og da hendes ven fandt hende, lå Ibi Støving besvimet i en pøl af blod, ramt af en blodstyrtning. (Blodstyrtning er en voldsom og pludselig blødning fra enten lunger eller underliv. Der findes ikke altid en årsag til blødningen. Det gjorde der ikke i Ibis tilfælde, red.)

Tv-vært Katrine Mortensen har også mistet sin mor. Her fortæller hun, hvordan hun fik angstanfald efter morens død, og hvordan hun kom ud af sin angst

Ibi Støving: Jeg var et andet sted - jeg var død

- Da ambulancefolkene kom og løftede mig op på en båre, var jeg helt væk. Jeg var et helt andet sted og kunne kigge på det, der skete, og var samtidig fuldt bevidst om, at jeg var død, siger Ibi Støving og fortsætter:

- Der er andre, der har haft nærdødsoplevelser, som har set sig selv som gående hen imod noget. Men jeg lå, som om jeg lå i en kiste. Jeg kalder det røret, for jeg kunne se, at der var lys i den ene ende og mørke i den anden. Jeg ved ikke, hvad det var. Men jeg ved bare, at dér var jeg. Og på det tidspunkt var jeg død. For ambulancefolkene stod og gjorde klar til at give mig stød med hjertestarteren, da jeg altså lige nåede at komme tilbage på min egen fri vilje, siger Ibi Støving.

I de cirka to minutter Ibi Støving var væk, havde hun fornemmelsen af at ligge i det rør og hun kunne se lyset for enden ved sine fødder.

- Jeg tænkte bare, at jeg skal overhovedet ikke derned til det lys. Jeg fornemmede, at det betød, at jeg accepterede at dø. Så jeg begyndte at skrabe med hælene for ligesom at skubbe mig selv opad i røret. Men jeg sad fast, fordi røret også klemte mig på siden. Aldrig har jeg følt mig så ensom. Som en astronaut, der har fået klippet livlinen over og bare glider af sted ud i det tomme univers. Og imens tænkte jeg også på alt det, jeg aldrig fik sagt og ikke nåede. Karriere. Børn, siger Ibi Støving.

Sangerinden Maria Bramsen nåede ikke at sige farvel til sin mor, inden moren døde. På femina.dk fortæller hun hvorfor.

Ibi Støving: Jeg vil ikke dø i dag

- Det er en lang historie, selv om det kun varede to minutter. Og så gik der virkelig panik i mig. Fuldstændig. Og så råbte jeg af mine lungers fulde kraft: »Jeg vil ikke dø i dag!« Jeg skreg det nærmest. Og i samme sekund vågnede jeg op på båren, hvor lagnerne lige slog op, så de lignede to englevinger. Og jeg hørte ambulancefolkene råbe: She is back. She is back. Og det var jeg jo. Jeg var vendt tilbage. Og på min egen vilje, siger Ibi Støving og fortæller, at oplevelsen var så voldsom, at hun faktisk ikke talte om den i tre år.

Samme år som Ibi Støving havde nærdødsoplevelsen, rakte døden ud efter hende yderligere to gange. Anden gang var hun hjemme i Danmark fra Los Angeles for at besøge familien i Randers.

- Jeg kom kørende på cykel, da jeg blev skudt på ved et drive-by lidt uden for Randers. Det var nogle fulde fyre med et haglgevær, der lige syntes, de skulle sigte efter mig. Ikke fordi jeg var Ibi Støving, men bare en tilfældig pige på en cykel.

Ibi Støving har stadig patronen i armen

- Jeg blev ramt af en nedsleben kaliber 22, som stadig sidder i min arm. Den irakiske læge, der blev kaldt til Randers Sygehus, vurderede, at det var bedre at lade den blive siddende end at fjerne den. I starten bippede jeg i kontrollen i lufthavnen. Men det gør jeg ikke længere. Den må være indkapslet i noget væv med tiden, siger Ibi Støving.

Og som om det ikke var nok med en blodstyrtning og kugle i armen, så har Ibi Støving set døden i øjnene en tredje gang.

Flydækkene sprang og motoren gik ud

Tredje gang foregik også i Danmark, hvor hun lige havde været et smut inden om familien, inden Ibi Støving skulle videre til et modeljob i Norge.

- På vej op med et fly fra Billund Lufthavn sprang begge dæk, da vi var kommet op, og samtidig satte den ene motor ud. Det fik piloten til at beslutte, at vi skulle tilbage med det samme. Og så lavede han en vending, ligesom man laver med en bil. Men med et fly går det bare anderledes. Alle skabslågerne sprang op, og der faldt ting ned i hovederne på os. Tasker, flasker, alt muligt. Der sad folk, der var blevet ramt, med blodet flydende, husker Ibi Støving.

- Det var de vildeste 38 sekunder i mit liv. Alle greb fat i sædet foran og klamrede sig fast, mens hele flyet bare rystede, fortæller Ibi Støving og fortsætter:

- Heldigvis fik piloten os styret ned, og vi landede på de der hjul uden dæk, på det bare stål, som sendte byger af gnister op, da de ramte landingsbanen, hvilket ikke lige er det bedste, når man sidder i en flyver med meget benzin på. Men det var vinter, og piloten fik flyet ud i græsset og sneen. Og det var så dét.

Ibi Støving: Jeg er så taknemmelig for at leve

Men hvad har disse tre »udkald« betydet for hende?

- Jeg tror, det er derfor, jeg er så taknemmelig for at leve. Jeg er virkelig taknemmelig for at have fået en chance til, fortæller Ibi Støving.

Men det er ikke kun i forhold til hende selv, hun er opmærksom.

- Og det er også det, der er med til at gøre det så vigtigt for mig at bestræbe mig på at være et ordentligt og rart menneske. Man kan ikke tillade sig at gå rundt og være et svin over for andre mennesker, når man er her, fordi man har fået en second chance. Så har man da bare at opføre sig ordentligt. Og det prøver jeg virkelig på, siger Ibi Støving.

Jeg vil ikke udfordre skæbnen

Men når nu Ibi Støving har fået ekstra chancer, så har hun dog ingen planer om at kaste sig ud i ekstreme udfordringer.

- Jeg kunne ikke tænke mig at springe ud med faldskærm eller prøve bungeejumping eller gå til ekstremer på nogen måde, siger Ibi Støving og fortsætter.

- For mig er det blevet lige omvendt. Jeg ville føle, at det ville være at udfordre skæbnen, når jeg allerede har stået ude ved den kant, hvor det nemt kunne have været slut. Men det betyder til gengæld også, at jeg ikke vil have et leverpostej-liv, hvor der aldrig sker noget. For hold kæft, hvor er det dejligt at være levende. Og tak igen for det!