Julie Steincke: Mine nederlag er en del af min succes
foto Nellie Møberg, All Over Press
Ser man på smukke Julie Steincke og de mange musicals, hun efterhånden kan skrive på sit CV, så er det ikke ligefrem følelsen af fiasko og nederlag, man forbinder med skuespilleren, der er aktuel i genopsætningen af musicallen Grease i Tivolis Koncertsal.
Følelsen af nederlag har hun alligevel haft mange gange.
- Ork ja, masser! Men jeg kan jo se i dag, at det, at jeg ikke bestod på den amerikanske high-school, som jeg gik på i England dér som 15-årig og måtte droppe ud af, det var et af de store nederlag i mit liv. Men det var samtidig netop det, der medvirkede til, at jeg prøvede kræfter med teaterskolen, siger hun til SØNDAG og tilføjer:
Skuespiller Lisbeth Wulff: Jeg havde ikke de store forventninger til livet. Læs hvorfor på søndag.dk
- Sådan har det også været mange gange senere i mit liv. At få nogle mentale tæv kan gøre meget godt. For det kan skubbe én ind på det rette spor. Det er derfor, jeg altid siger: Alle mine nederlag er en del af min succes, siger Julie Steincke.
Under artiklen har vi samlet en masse skønne billeder af Julie Steincke i nogel af de mange roller, hun har haft. Der er billeder af hendes støttende forældre og hendes kæreste gennem ni år, som til dagligt bor i London
Fik stress og astma-anfald
Hun peger på sin familie, som dem der i høj grad har båret hende ud af nederlagene og væk fra følelsen af fiasko. De greb ind, da hun var allermest ulykkelig over de nederlag, hun mødte i skolen.
Vejr-pigen Cecilie Hother har gået i 5 forskellige folkeskoler. På søndag.dk fortæller hun hvorfor
- Da jeg var tre år, kunne jeg ikke engang tale flydende dansk. Jeg var sprogforvirret og samtidig ordblind, siger hun og fortsætter:
- Jeg var bare 15 år, da jeg gik ned med stress og blev syg med astma-anfald. I starten forstod ingen af os, hvad det skyldtes. For jeg har altid været sådan en positiv pige. Men det er klart, når jeg blev ved med at få at vide: You are failing, Julie, og at jeg var dum, så skal det gå galt. Og jeg var virkelig dybt ulykkelig, fortæller hun.
Skuespiller Susse Wold: Jeg har ikke haft en rigtig barndom fortæller hun på søndag.dk
Julie, hvad er det du allerhelst vil?
Heldigvis fandt hun støtte i sine forældre, der tog alternative metoder i brug.
- Men det reagerede mine forældre også på ved, at de tog mig ud af skolen i en uge, uden at skolen vidste hvorfor og hvordan. Og op til den uge, hvor jeg fik fri, havde min mor fået fat i en skuespillerinde, en danselærer og en sanglærer. Hun spurgte mig: Julie, hvad er det, du allerhelst vil?, og da jeg svarede: Jeg vil være skuespiller!, sagde hun: Okay, hvis det er det, du vil, er det det, du skal. De er så seje, mine forældre, siger hun.
Og Julie Steincke endte med at komme ind på teaterskolen. Beskeden fik hun en dag på vej hjem med skolebussen. Foran familiens hus stod et skilt, hvor der stod: You are not a failure. You got in! (Du er ikke en fiasko. Du kom ind)
- Og min mor stod i tårer, for hun har været lige så ordblind som jeg og havde oplevet lige så store problemer, da hun var barn. Det var det vildeste, siger Julie Steincke.