Giv dit soveværelse et sundhedstjek
foto Panthermedia
Et godt indeklima i soveværelset er afgørende for helbredet. Dårlig udluftning, manglende dynevask, fugt og for meget støv, kan ødelægge din nattesøvn og fremprovokere allergi og forværre astma.
LÆS MERE: Søvnproblemer kan ødelægge din sundhed. Læs hvorfor på soendag.dk
Seks tips til et sundt soveværelse
1: Hold soveværelset rent og enkelt og luft ud. Bank madrasser, vask dyner og puder ved 60 grader.
2: Undgå nips og andre støvsamlere, der er svære at rengøre.
LÆS MERE: Vil du tabe dig, er det vigtigt at du får nok søvn. Hvorfor? Få svaret på soendag.dk
3: Undgå tv og computer i soveværelset. De afdamper bromerede flammehæmmere og plastblødgørere, der ophobes i støv og luften, du indånder.
4: Undgå gulvtæpper. De samler støv og nogle gulvtæppers gummibagside afgasser desuden formaldehyd, som kan irritere slimhinder voldsomt.
5: Undgå at tørre tøj indendøre.
6: Undgå pelsdyr i soveværelset. Dyrets skæl, spyt og hår giver ekstra næring til husstøvmiderne, der lever af dine hudskæl og sved. (ISJ)
Kilde: Astma-Allergi Danmark