Ditte Gråbøl: Jeg har altid haft et meget tyndt filter, som gør mig sårbar
Hende den sjove
Dittes karriere startede, da hun som ung efter realeksamen ringede til Bådteatret i København og tilbød sig selv som praktikant.
Resten er – som man siger – historie. For herfra gik det slag i slag. Hun blev uddannet på Aarhus Teater og har siden været omkring teatre i hele landet, været med i masser af film, revyer og satire.
Nogle år var hun kendt som »hende den sjove«, da hun havde fået landets tv-seere til at knække sammen af grin over figuren, der hostende syntes, at mangt og meget var »for dårligt« i »Den go’e, den onde og den virk’li’ sjove«.
Melankolien blev lettere at håndtere
Hun fandt sanseligheden og mærkede gåsehuden igen og igen. Hun knoklede og oplevede og grinede. Selv melankolien, som har fulgt hende, siden hun var barn, blev lettere at håndtere.
– Jeg har altid haft et meget tyndt filter, som gør mig sårbar. Det var ikke rart at være i melankolien som barn. Jeg trak mig ind i mig selv og forstod ikke, hvad der var galt med mig. Med årene er jeg kommet til at kende melankolien som en følgesvend til komikken. De to følges ad, hvis det skal være godt, siger hun til SØNDAG.
Sara Blædel: Jeg var ordblind og genert. Læs interviewet her
Levet i 7 årtier
Ditte Gråbøl oplever at stå godt på sit fundament af erfaringer og personlige grænsesøgninger. Og de har været mange. Så mange, at hun dårligt selv begriber det.
– Der er en ligning, som jeg ikke helt kan få til at gå op. Jeg er 56 år, men jeg har levet i syv årtier. 50’erne, 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne, 00’erne og her i 10’erne. Tænk lige over det.
– Alligevel synes jeg, at pengene passer, for jeg har oplevet så meget, at jeg burde være mindst ti år ældre. Jeg har for eksempel rejst rundt i USA på egen hånd længe før aids, siger hun til SØNDAG.
Enden på arbejdslivet?
Er hun da ved at trække sig tilbage? Så afgjort nej.
Hun vil gerne arbejde og gerne mange år endnu, så længe det er sjovt.
For Ditte Gråbøl handler arbejdslivet og enden på selvsamme hverken om alder eller bekymringen for, om teatre, revyer og producenter en dag beslutter, at en skuespiller er over sidste salgsdato. Det handler om at være taknemmelig for det, man kan. At tage tingene, som de kommer.
Burde være mindst 65 år
– Jeg har fået min del af kagen. Jeg har oplevet så meget, at jeg egentlig burde være mindst 65 år. Jeg siger ja tak og nej tak, sådan som jeg føler for. Jeg står solidt på alt det, som jeg har oplevet undervejs. Jeg glæder mig til alt det, der kommer.
– Lige nu spiller jeg revy om sommeren og på Det Kongelige Teater om vinteren. Det er et ret perfekt skuespillerliv for mig. Det synes jeg faktisk er meget lykkeligt, siger Ditte til SØNDAG.