Rosalinde Mynster: ”Jeg er ikke på flugt længere”

SØNDAG har mødt Rosalinde Mynster

Rigtig mange danskere har lært 29-årige Rosalinde Mynster at kende som den handlekraftige stuepige Fie på Badehotellet. En rolle, der er blevet hendes store folkelige gennembrud. Altid ordentlig navigerede Fie rundt i intrigerne gennem fem sæsoner af den populære TV 2-serie. Lige indtil Rosalinde selv sagde stop og derfor ikke var med i 6. og seneste sæson. Mange har savnet hende, og derfor er det naturligt, at vi som det første taler om, hvordan hun kunne få sig selv til at forlade så stor en succes.

– "Badehotellet" var fantastisk, så længe det varede. Jeg arbejdede sammen med nogle dejlige kollegaer og lærte rigtig meget. Det er næsten som at blive god til en sportsgren. Jeg blev ferm til at forny mig i de samme omgivelser og udholde lange, travle arbejdsdage, hvor vi skulle nå meget. Men jeg var kun 21 år, da jeg kom med, og jeg synes, fem år er lang tid at være med i det samme. Det blev en hel livsstil, at jeg hver sommer skulle bruge meget tid på optagelserne. Det afholdt mig ikke fra også at lave andet, for det havde jeg jo resten af året til, men til sidst trængte jeg til at gå i gang med et nyt kapitel i min karriere.

Naturligvis genkender folk hende stadig som Fie, når hun går på gaden. Det har hun det fint med, og hun ved også, at de sikkert vil gøre det mange år frem i tiden. Hun har også med glæde set den seneste sæson af serien.

– Det er ligesom, hvis man møder en "gammel ven", man holder meget af og ønsker det bedste for. Det er ikke smerteligt at se, at de andre fortsætter på skærmen uden mig. Jeg har mere en fornemmelse af, at vi gjorde det sgu godt, og nu er det dejligt at se, at de er kommet godt videre.

Farvel til rastløsheden

Da hun sagde farvel til "Badehotellet", stod hun samtidig midt i et vendepunkt i sit liv, og det indvirkede måske også lidt på hendes beslutning, fortæller hun. I mange år havde hun boet i Los Angeles med sin daværende kæreste, instruktøren Nikolaj Arcel, og rejst frem og tilbage mellem Danmark og USA.

– Jeg boede tit i mine forældres kælder og rundtomkring hos venner, når jeg var her. Det var rodløst, men det kunne jeg virkelig godt lide dengang. Så slog Nikolaj og jeg op. Det var en stor omvæltning. Næsten samtidig fik min far en blodprop, en barsk omgang for ham og for os tæt på ham. Mit barndomshjem blev solgt, min familie forandrede sig. Det var voldsomt. Der var så mange ting, der eksploderede på én gang, og min base blev mere usikker. Jeg skulle starte forfra og finde ud af, hvordan jeg egentlig dealede med den her krise, hvor der ikke længere var nogen rutiner, jeg kunne læne mig tilbage i. Jeg følte, at alting blev kastet op i luften.

Men hun fik styr på sit liv igen. Blandt andet flyttede hun i et kollektiv på Østerbro med en veninde, som hun også skabte flere teaterforestillinger med.

– Jeg tror, at alle i 20'erne har sådan en fase. Det er nogle vanvittige år, fordi alt er så åbent, og jeg i princippet følte, jeg havde alle muligheder. Samtidig længtes jeg efter en forankring. Jeg er glad for, at det skete på det tidspunkt og ikke, når jeg er 40. Al den turbulens bragte mig i kontakt med, hvad der gør mig glad. Det er en dejlig lektie at have lært.

Her, nogle år senere, har hun for alvor kastet anker i sit hjemland. På Vesterbro har hun købt en dejlig lejlighed, hvor hun bor sammen med sine to katte og sin kæreste, musikeren Jakob Emil Lamdahl Pedersen.

– Det er ham, der tager sig af planterne derude, smiler hun, da jeg roser det grønne liv på hendes altan.

Det har givet hende en kæmpe ro, at hun har skabt et hjem, hun altid kan vende tilbage til.

– Faktisk er jeg faldet så meget til, at jeg har fået lyst til at rejse igen. Men det er nok, fordi jeg hører til her nu. Det betyder rigtig meget, når man som jeg er så tilbøjelig til at være flyvsk. Før i tiden tænkte jeg hele tiden over, at jeg snart ville af sted igen, og hvor jeg skulle tage hen. Sådan har jeg det ikke nu. Jeg er ikke på flugt længere.

Hun mødte Jakob Emil for to år siden gennem fælles venner, og de flyttede sammen næsten med det samme.

– Det kan godt være, nogen mener, det var for risikabelt. Men hvor stammer den regel egentlig fra, at man ikke må flytte sammen med sin kæreste så hurtigt? Alle de der regler, der kører rundt i hovedet, har jeg lært ikke altid behøver at gælde. Jeg lytter mere til, hvad der føles rigtigt for mig. Jeg har da heller ikke fortrudt overhovedet.

LÆS OGSÅ: Karen-Lise Mynster: Vi bliver mere hærdede af livet

Brug for ro

Selv om Rosalinde er datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning, lå det ikke lige til højrebenet, at hun selv blev skuespiller. I mange år havde hun ligefrem en stor modstand mod at gå ind i den verden. For hende var den ikke spor eksotisk, hun kendte jo bagsiderne og krummede tit som teenager tæer over skuespilleres intensitet.

Som 16-årig fik hun stor ros for sin hovedrolle i filmen "To Verdener" og som 19-årig for sin rolle i Nikolaj Arcels film "Sandheden om mænd". Det gav hende appetit på film, men ikke på at spille teater.

– Teatret har jeg nærmet mig langsomt og på min egen måde. Men det har så også betydet, at det er gået op for mig med endnu større styrke, hvor vidunderlig den verden er, siger hun.

Hun har læst hos skuespilleren Lars Mikkelsen og gået på skuespillerkurser i USA og London, men aldrig fået en formel skuespilleruddannelse.

– Jeg søgte ind et år på en teaterskole og kom også til tredje prøve, men ikke videre. Det var fint, det skulle prøves. Siden har jeg lært meget ved hele tiden at kaste mig ud i nye opgaver og indimellem være medskabende til forestillinger, der er anderledes.

Hun har også lært at navigere uden om de mest selvhøjtidelige faldgruber. For eksempel var det en lettelse, da hun stoppede med at tro, at hun skulle være en legende, siger hun med et grin.

– De år, jeg boede i Los Angeles, blev jeg klar over, hvad jeg synes er fedt ved at være skuespiller. At det er at spille sammen med folk, bruge min krop, mit intellekt, min humor og personlighed på én gang. Derovre følte jeg mig som et stykke kød, når jeg gik til en casting. Jeg skulle hurtigt ind og levere noget, uden at nogen var interesserede i at kigge mig i øjnene. Det gjorde mig bevidst om min vægt, min alder og mit udseende, og hvis den slags pludselig betyder mere end at spille, bliver man en dårlig skuespiller, tror jeg. Jeg er taknemmelig for, at det er så meget rarere herhjemme. Men jeg ville da ikke have noget imod, at nogen i udlandet bemærkede mig og ville hyre mig til noget bestemt. Den udfordring ville jeg ikke sige nej til.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: "Humor må gerne rive lidt"

Taknemmelighed

Hun klarer sig dog også fint uden, siger hun. For Rosalinde er den største glæde lige nu at lave teater og film, der åbner sig op ud mod verden og publikum.

Lige nu deler hun sin tid mellem to meget forskellige projekter. Det ene er optagelserne til den humoristiske dramafilm ”Hvor kragerne vender”, hvor hun blandt andet spiller sammen med Bodil Jørgensen, som hun også spillede sammen med i ”Badehotellet”.

Samtidig kan hun frem til 29. november opleves i Ionescos absurde klassiker ”Enetime” på Teatret ved Sorte Hest på Vesterbro.

Hun er klar over, at folk udefra godt kan få et billede af, at det må være fyldt med glamour at leve som hende.

– De ser billederne af os, der er kendt fra tv, på den røde løber og tror, vi fester hele tiden. Men den røde løber er en minimal og faktisk ikke særlig sjov del af det. Det meste af tiden bokser vi rundt med vores arbejde ligesom alle andre.

Med sin familie og sin kæreste taler hun tit om udfordringerne ved ikke at have et fast arbejde.

– Mine forældre har jo begge prøvet at være bange for, at der ikke kommer nye opgaver, og så pludselig er der alt for mange. Min far kalder det ketchupeffekten: Nogle gange sidder man og venter, og der kommer ikke noget ud. Og andre gange kommer det hele ud på én gang. Som barn oplevede jeg tit mine forældre som ekstremt travle. De lavede radio om morgenen, gik til prøver om dagen og spillede om aftenen. Når jeg selv har været så travl, mister jeg kærligheden til mit arbejde. Jeg skal have ro indimellem. Men det kræver, at jeg tør sige nej, og det kan være svært, når man som freelancer er opdraget til at sige ja til så meget som muligt.

På spørgsmålet om, hvad der gerne måtte være mere af i hendes liv, kigger hun eftertænksomt ud på den grå himmel mellem gavlene overfor.

– Lige nu må der godt være mere sol. En dansk vinter kan gøre mig ret sortsindet. Det er også noget, jeg har lært. Jeg har længe set mig selv som en mørk person, der nemt faldt ned i mørke huller og blev trist. Men efter at jeg har levet i Los Angeles og er flyttet tilbage, er det gået op for mig, at jeg nok mest bliver trist af ikke at se solens lys i flere uger ad gangen. Hvis jeg får lidt lys, er det, som om alting løser sig.

Bortset fra de mange korte dage er Rosalinde generelt blevet godt tilfreds med sit liv i Danmark.

– Jeg har fine ting omkring mig. Gode venner, dejlige kollegaer, min kæreste og et vidunderligt arbejde. Jeg bryder mig ikke om de her overskrifter, ”så fandt jeg lykken,” for sådan er det jo ikke. Der sker hele tiden en udvikling, og jeg har også melankolske dage og nedture. Det er et vilkår, som ikke altid behøver at have en årsag. Men selv melankolien er jeg ved at lære at se i øjnene i stedet for at flygte fra den.

På samme måde kan glæden indfinde sig uden en egentlig grund.

– Jeg tror ikke, der findes noget bedre end en helt almindelig dag, hvor lykken og taknemmeligheden bobler i mig, bare fordi jeg glæder mig til, at jeg skal hjem og spise aftensmad med min kæreste og kattene.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvor meget ved du om Badehotellet?

Om Rosalinde Mynster:

• Født 28. september 1990 på Frederiksberg.
• Datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning.
• Debuterede som 16-årig i filmen "To verdener", hvor hun spillede over for Pilou Asbæk.
• Fik sit store folkelige gennembrud i rollen som Fie i tv-serien "Badehotellet", som hun i 2017 fik Svendprisen som "Årets danske skuespiller i en tv-serie" for.
• Lige nu og frem til 29. november kan hun opleves i Eugéne Ionescos uhyggelige komedie "Enetime" på Teatret ved Sorte Hest.
• Bor på Vesterbro i København med sin kæreste og to katte.