Selvudvikling
6. juni 2016

Sara Blædel: Mangel på alene-tid stresser mig

Krimiforfatter Sara Blædel har et stort behov for at være alene. Så stort, at alene-tiden sommetider må gå forud for alt andet.
Af: Rikke Hast, redigeret af Sofie Nymand
Sara Blædel på bænk

foto: Heidi Maxmiling

Den populære krimiforfatter Sara Blædel, 51, får invitationer til bogmesser rundt om i verden. Og selvom nogle af dem er fantastiske, kan hun alligevel være nødt til at takke nej tak. Der skal være tid til at skrive. Og der skal helst være meget af den. Men så er der også alene-tiden, som skal prioriteres. For uden den ville Sara Blædel ikke kunne fungere.

– Jeg har et kæmpe behov for at være alene. Mangel på alene-tid er noget af det eneste, der kan stresse mig. Jeg kan godt blive lidt presset, hvis der hele tiden sker noget. For jeg skal være alene for rigtig at kunne mærke, hvad der sker inden i mit hoved. På den måde er jeg nok lidt sær, og sådan har jeg altid været.

Maggie Reilly om sit arbejdspres: Jeg rejste rundt som et blegt spøgelse

KØB E-BOGEN HER FOR KUN 115 KR. (Tilbuddet gælder kun indtil den. 17 juni)

Ikke flere mænd.. Eller

Sara blev skilt for et par år siden. Hendes eksmand Lars var enormt god til at give hende alene-tid, og de har bevaret deres venskab og er begge landet fint efter skilsmissen.

– Det var et meget voksent brud, helt udramatisk. Jeg ser stadig både Lars og hans to voksne døtre. Men jeg kan ikke se mig selv bo sammen med nogen mand igen. Jeg synes, at mænd er skønne og dejlige, men jeg skal ikke bede om, at de bor her, siger Sara og tilføjer:

– Altså klip til to år senere, for man kan sgu aldrig vide. Så kommer du og siger: Du sagde jo, Sara…

Renée Toft Simonsen om at have voksne børn: Det føles lidt som at blive forladt

Så er der kun mig

Snart bliver Sara også alene i sit nye hus, da sønnen Adam, 19, flytter hjemmefra i løbet af sommeren. Men han flytter ikke længere væk, end at han ikke kan komme et smut forbi sin mor. Han har nemlig fundet en lejlighed tæt på Saras.

– Adam er det bedste – min øjesten. Men jeg har det godt med, at han flytter. Vi er lidt vant til at være væk fra hinanden, fordi jeg rejser så meget. Og han er dygtig til at klare alt mulig. Han er en virkelig cool fyr. På et tidspunkt kom jeg hjem fra en rejse, og han kom ud og hentede mig i lufthavnen, og der tænkte jeg: Han er voksen nu. Han er supersød og gider godt at lave ting sammen med mig, men han er voksen. Og det er fuldstændigt på sin plads, at han skal over i sit eget liv. Og så er der så kun mig og ”dræberhunden” tilbage, griner Sara, mens den gule retriever ligger ved hendes fødder.

KØB E-BOGEN HER FOR KUN 115 KR. (Tilbuddet gælder kun indtil den. 17 juni)

Læs også