Solbjørg Højfeldt: Jeg vil bare ikke dikteres!
Mod strømmen
Solbjørg Højfeldt er 66 år og har igennem hele sit liv gået mod strømmen. Allerede tilbage i 1972, hvor hun ankom til Aalborg Teater i ført spadseredragt og høje hæle, mens andre gik i flowerpower-tøj, hvortil hun selv siger lige ud af posen:
– Jeg vil bare ikke dikteres!
Sådan har hun haft det hele livet, og sådan har hun det altså stadig. Og paradoksalt nok har hun alligevel klaret sig i et fag, hvor det meste bestemmes af andre, hvad enten det er teaterdirektører eller instruktører.
Ikke bevidst provokerende
– Det var ikke bevidst provokerende eller for at være modsat. Jeg ville bare ikke dikteres. Når noget bliver sekterisk, eller nogle bliver fanatiske, så kan jeg slet ikke holde det ud, siger hun til SØNDAG og fortsætter:
– Det kan være nok så rigtigt at spise rigtigt, og det kan være nok så rigtigt ikke at gøre ditten og tværtimod gøre datten. Jeg har da også proppet min familie med økologisk mad, og det i en grad, så hver gang de har været fire meter hjemmefra, er de styrtet hen og har købt en trestjernet salami bare for at vise lidt modreaktion.
– Men jeg kan simpelthen ikke klare det, når noget udvikler sig til noget, som »vi skal«, og det nærmest bliver en form for religion. Så står jeg helt af.
Tid til refleksion
– Det er efterhånden, som om vi absolut skal springe ud med faldskærm og skal paraglide og skal rejse og skal alt muligt. Og jo ældre vi bliver, jo bedre er det, for vi skal nå det hele. Men jeg tænker bare: Hvor længe skal vi blive ved med at fylde på? Hvornår bliver der tid til refleksion over det liv, vi har haft, og det liv, der skal komme, når vi nu engang sætter os stille ned og bliver ældre? Siger hun til SØNDAG.
Solbjørg Højfeldt er tilbage, hvor det hele begyndte. Tilbage på Aalborg teater, hvor hun trådte ind som skuespillerelev for godt 40 år siden, lige før hun faldt for aldersgrænsen på 25 år. Nu er hun 66 og er her for at medvirke i forestillingen »Vinterrejse« af den østrigske nobelpristager Elfriede Jelinek. Det er et stykke, der handler om tid og tab, om at være dér i livet, hvor man er på vej mod livets vinter.