Ane Cortzen: Jeg kan, hvad jeg vil!

Camilla Bendix efter de 30: Har besluttet mig for at jeg er god nok! Læs på søndag.dk

Sætter aldrig forhindringer op for mig selv

Når der er noget, Ane Cortzen vil, er hun ekstremt målrettet og tror fuldt og fast på, at det nok skal lykkes. Den evne har hun arvet fra sin far, Jan Cortzen, der i en årrække var chefredaktør på Dagbladet Børsen.

– Han har givet mig en grundlæggende tro på, at jeg kan, hvad jeg vil, og lærte mig ikke at sætte forhindringer op for mig selv. Jeg har aldrig været nervøs for, at tingene ikke kan lade sig gøre, eller at jeg ikke er god nok. Jeg kan se, at mange kvinder på min alder bliver slået ud af mangel på selvtillid, når de står over for jobudfordringer. De tænker: »Nej, jeg må hellere lige tage den ekstra uddannelse først.« Eller: »Nej, det her er nok for stort for mig.« Sådan kunne jeg ikke drømme om at tænke, siger hun til SØNDAG.

Alberte Winding: Med alderen kommer et overskud, men også en masse lort! Læs her, hvad hun mener

Betragter sig selv som heldig

Hun er klar over, at det ikke er nemt at udstråle selvtillid, hvis man ikke føler den indeni. Derfor betragter hun sig også som heldig.

– Hvis du kan lide dig selv, så kan andre også godt lide dig, så enkelt er det faktisk. Det gør vejen igennem livet en hel del nemmere, siger hun til SØNDAG.

Altid diskussioner i barndomshjemmet

Der er altid blevet diskuteret på livet løs i barndomshjemmet. Fra Ane var helt lille, vænnede hun sig til, at hun skulle argumentere for sine holdninger.

– Jeg er opdraget til at mene noget om alt og er derfor blevet lidt af en meningsmaskine. Jeg kan stadig se i min fars øjne, at han elsker, hvis jeg er uenig med ham. Så er spillet i gang, og det nyder vi begge, fortæller hun til SØNDAG.

Laura Bro mener at man sagtens kan være en skiderik, selv om man ser sød ud. Læs interviewet her

Stor lyst til at være på

I det hele taget er hun vokset op i et hjem, hvor hun havde alle muligheder for at udfolde sig og tidligt udviklede en stor lyst til at være på.

– Fra jeg var helt lille, syntes jeg, det var sjovt at holde tale og deltog i alle de teaterstykker, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg var fast besluttet på at blive skuespiller og læste om method acting, det med at man for eksempel selv skal prøve at bo på gaden, hvis man vil spille en hjemløs. Det lød spændende. Jeg gik også meget i teatret med min mors kollega Jonna Gade, Ekstra Bladets teateranmelder. Jeg har altid oplevet det som en særlig magi, når lyset bliver slukket og projektørerne tændt, og man træder ind i en anden verden. Stadig i dag når jeg er i teatret, kan jeg føle et sug efter at få lov til at stå deroppe på scenen.

Læste hos Bodil Jørgensen

Drømmen om at blive skuespiller er et godt eksempel på, hvor målrettet Ane Cortzen kan gå til værks. Allerede i gymnasiet læste hun hos skuespilleren Bodil Jørgensen.

– Det gik så godt, at jeg endte med at læse hos hende fra midten af 2.g og hele 3.g. Hun troede virkelig på mig og støttede mig meget.

Da Ane gik i 2.g, tog hun også alene en tur til London for at undersøge de forskellige teaterskoler derovre og overveje, om hun skulle gå direkte efter en international karriere.

– Men så besluttede jeg, at det nok trods alt var bedre at søge ind i Danmark. Det andet var lidt for voldsomt.

Ikke i tvivl om at jeg blev optaget – men blev klogere

Hun griner overbærende af sin egen overvældende selvtillid.

– Der var virkelig ikke et gran af tvivl hos mig om, at jeg kom ind. I dag kan jeg godt se, at det var ret vildt. Jeg var heller ikke spor nervøs ved selve optagelsesprøven. Måske kunne de mærke det, måske var det derfor, det gik, som det gik. Der er fem prøver, og den første er den, hvor alle fire skoler skiller de helt umulige fra, og den gik jeg ikke videre fra.

Afslaget var en lettelse

Nu skulle man jo tro, at hun så ville blive knust. Men det blev hun ikke.

– Da jeg åbnede kuverten med afslaget, var jeg overrasket. Men det mærkelige var, at det også var en lettelse. Jeg havde ikke tænkt over, hvor meget jeg havde lagt denne skuespillerdrøm ned over mig selv og haget mig fast i den. Det første, jeg tænkte, var, at nu kunne jeg blive, hvad jeg ville. Verden lå åben, siger hun til SØNDAG.