Bornholms borgmester: Der er et nærvær i udkantsdanmark, som ikke er i storbyen
foto: Anders Beier
– Jeg tror, vi med Folkemødet ramte noget, som borgeren manglede. Jeg mener, at man før Folkemødet savnede et sted, hvor man kunne få politikeren i øjenhøjde. Vi ville hive politikerne ud af Christiansborg og ud af fjernsynsformatet og tage filtret af.
Netop øjenhøjde er vigtigt for Winni Grosbøll, som siden 2010 har været bornholmsk borgmester. Som politiker sætter hun nemlig stor pris på, at hun bor i udkantsdanmark og kan se, hvilken effekt de politiske beslutninger har, og at hun er blandt de menneske, hun berører med sine politiske tiltag.
Få styr på tankerne og skab nærvær
Mere end rundkirker og Krøllebølle
Med Folkemødet, som Winni var med til at starte i 2011, kunne politikerne komme tættere på befolkningen og debattere direkte. Desuden havde arrangementet en positiv virkning på ydreområdet.
– Jeg har talt med mange, som ikke har været på Bornholm siden 7. klasse, og så havde de glemt, hvad Bornholm var, indtil de kom på Folkemødet, hvor de fandt ud af, at det er mere end rundkirker og Krøllebølle.
Det finder man kun i udkantsdanmark
Selv er hun født og opvokset på Bornholm, men i ungdomsårene flyttede hun til hovedstaden i en periode i jagten på eventyr og uddannelse. Hun ryster dog på hovedet, da der bliver spurgt ind til, om et politikerliv i København og en plads i Folketinget indgår i karriereplanen. Nej, de danske ydreområder kan noget, som storbyen ikke kan.
– Der er et nærvær mellem mennesker, som jeg ikke fandt i storbyen. Vi er jo ikke så mange herovre, så det kræver, at vi engagerer os i hinanden. Jeg ser mine medborgere på en helt anden måde, end jeg gjorde i storbyen, fordi vi herovre bliver bragt i nogle andre sammenhænge.
Et sted man hører til
Efterhånden er hun blevet mere og mere bevidst om det, som det Bornholm giver hende, nemlig roen, nærværet, frirummet i naturen og identitet. Noget som man hurtig kan glemme og mangle i storbyens jag og os. Derfor er hun ikke i tvivl om, at det er på øen i Østersøen, hvor hun skal være.
– Jo ældre, man bliver, jo mere betyder ens rødder og det at finde et sted, hvor man hører til. Jeg kan godt lide, at jeg har en historie her, og jeg nyder at møde gamle klassekammerater nede i Brugsen. Det er egentlig meget fedt.
