Elsebeth Egholm om kræft: Vidste bare at det ikke kun ramte naboen!

Sara Blædel: Jeg gør kun det jeg har lyst til! Læs interviewet her på søndag.dk

Ikke kun naboen

Da Elsebeth i begyndelsen af april opdagede knuden i sit bryst, kom det ikke som den store overraskelse for hende.

– Det kunne ligeså godt have været lægerne, der havde fundet den, for jeg var indkaldt til mammografi måneden efter, og så var den blevet opdaget der. Jeg har aldrig haft den der det-rammer-kun-naboen-følelse i forhold til sygdom og livskriser. Tværtimod har jeg adskillige gange tænkt: Hvornår bliver det min tur?

Lise Nørgaard undrer sig over at hun er blevet så gammel! Læs hvorfor her

Rammer, hvor vi mindst venter den

Jeg har oplevet ting i mit liv, som har gjort mig smerteligt bevidst om, at sygdom ofte rammer der, hvor vi mindst venter den. Og der er rigtig mange, der på et tidspunkt i livet rammes af kræftsygdom.

– Efter jeg selv har fået kræft, er jeg blevet meget opmærksom på i mit eget tilfælde ikke at lade vilkår, man alligevel ikke kan ændre på, fylde alt for meget. Heldigvis er vi i en tid, hvor flere og flere overlever kræft, så de positive historier hører vi jo også flere af, siger hun til SØNDAG.

Her er 9 kendte danske kvinder der knækkede cancer – læs på søndag.dk

Føler mig heldig

Elsebeth gik til sin læge med knuden og blev umiddelbart efter henvist til Aarhus Universitetshospital, hvor hun blev præsenteret for den kræftpakke, hendes kommende forløb var en del af.

– Allerede sidst i april blev jeg opereret. Forløbet har været hurtigt og superprofessionelt, og jeg har hele vejen igennem været omgivet af kompetente og venlige mennesker, så i dag sidder jeg med en fornemmelse i kroppen af, at det vel nok er godt, at jeg er så heldig, at jeg er født i en del af verden, hvor behandlingssystemet bare fungerer, og hvor der er stor respekt for patienterne og en høj grad af ærlighed omkring diagnose, behandling og livet efter behandlingen, siger hun til SØNDAG.

Mange flere bøger

Jeg har fuld tillid til, at man som patient får sandheden. Som en læge sagde til mig: Elsebeth, jeg regner med mange flere bøger fra din hånd.

Nu – nogle måneder efter operationen – er Elsebeth i det, man kalder forebyggende kemobehandling. Og heldigvis har kemoen hverken fået hende til at miste appetitten, eller frarøvet hende det gode sovehjerte.

Nu er kemoen min ven

– Jeg sover fint om natten, og min appetit fejler ikke noget. Og det er heldigt. Jeg frygtede kemoen, fordi jeg havde hørt så meget om at være i kemoterapi. At man blev dårlig, tabte sig og kastede op. Jeg har haft lidt kvalme, og jeg har indimellem følt lidt træthed. Men det har ikke været slemt. Og jeg betragter nu kemoen som min ven. For skulle der være kræftceller et eller andet et sted i min krop, som lægerne har overset eller ikke har kunnet se, så er det kemoen, der gerne skulle få has på dem, siger Elsebeth, der siden sin diagnose og operation har fulgt lægernes råd om at skrue op for træning og motion.

–Ofte skriver jeg om formiddagen, og så bruger jeg eftermiddagen på at motionere, siger Elsebeth til SØNDAG.