Anna blev stalket af sin eks: "Jeg vil ikke rykke rundt på mit liv for ham"

Annas selvtillid kunne ligge på et meget lille sted, da hun mødte den mand, der senere skulle smadre hendes hjem og gøre livet utrygt for hende og hendes børn. Hun var netop kommet gennem en skilsmisse fra en voldelig mand og havde været på krisecenter med børnene.

– Jeg var ikke ude efter en ny mand, men jeg faldt for ham. Han overdyngede mig med kærlighed fra dag et, og han kunne fikse og ordne alt.

– Jeg havde været udsat for vold og været på krisecenter. Og alligevel var der én, der ville have mig. Det var jo fantastisk, forklarer Anna, der er en veluddannet kvinde i 40’erne.

Anna flyttede sammen med sin nye kæreste, og hun opdagede hurtigt, at den nye mand havde et lavt selvværd.

– Når tingene ikke lykkedes for ham, blev han meget vred på mig og børnene. Vi havde mange sammenstød omkring mine børn, men han kunne også være rigtig god til dem. Han kaldte mig sit livs lys og sagde, at han elskede mig. Men han magtede ikke at indgå i et forhold, fortæller Anna.

Hærværk

De mange konflikter betød, at Anna og kæresten først flyttede fra hinanden og senere blev enige om ikke at være kærester mere.

– Vi aftalte at melde ud, hvis en af os mødte en anden. Det skete for mig efter et halvt år, og det fortalte jeg ham. Han flippede helt ud og tryglede mig om, at vi skulle være sammen igen. Han truede med selvmord, men jeg holdt fast.

Herefter begyndte en lang række sms'er og opkald dag og nat med både trusler og kærlighedserklæringer. To gange kom Anna ud til en punkteret bil med stikmærker i dækkene. En morgen var benzindækslet åbent.

– Jeg undrede mig over, at det stod åbent, og en halv time senere brød min bil sammen på motorvejen. Så stod jeg der med en ødelagt bil, og da jeg kom hjem, havde der været indbrud. Mine møbler var skåret op, skabene rykket ned af væggene, og vores tøj var smidt overalt. Computer og iPad var smadret. Politiet kunne ikke bevise, at det var ham, da han jo havde boet i huset, så hans dna var i forvejen overalt, fortæller Anna.

Natlige besøg

Anna blokerede ekskæresten på sms og Facebook, men nu kom truslerne via MobilePay.

– Jeg var meget utryg, men politiet kunne ikke gøre noget. En dag tog jeg simpelthen hen til ham og fortalte, at han skulle lade mig og mine børn være. Han undskyldte og forstod ikke, hvor ondt han gjorde mig. Han lovede at lade mig være. Det gjorde han også i en periode.

Herefter opstod en rækk påsatte brande i området, og politiet skærpede overvågningen af Anna. En nat blev der banket på døren, mens Anna og børnene lå og sov.

– Udenfor stod tre betjente, som fortalte, at de havde observeret min ekskæreste ved min havestue med et brækjern. De sagde, at jeg skulle flytte. Men jeg kunne ikke flygte med mine børn midt om natten, så politiet overvågede huset resten af natten. Næste morgen flyttede børnene og jeg i sommerhus.

– Politiet satte overvågning på mit hus, og de kunne se, at han var der flere gange i den uge, vi var væk.

Annas ekskæreste blev pågrebet i forbindelse med en ildspåsættelse, og han blev dømt og fængslet. Tilbage sidder Anna og føler sig både svigtet og skamfuld.

– Jeg så det slet ikke komme, og jeg blev ført bag lyset. Jeg føler mig svigtet, og jeg føler skam og skyld. Jeg forstår det ikke, men han var en dygtig manipulator, der kunne lyve meget overbevisende.

– Det var forfærdeligt at være i. Og hvordan skal man forklare sine børn, hvad det er, der sker? Jeg har fået god hjælp fra Dansk Stalking Center, og i samråd med min psykolog har jeg valgt at blive boende. Jeg vil ikke rykke rundt på vores liv på grund af ham. Heller ikke, selv om han snart bliver løsladt. Jeg har polititilhold nu, og jeg har overfaldsalarm, lyssensorer og overvågningskameraer.

Selv om Anna har valgt at blive boende og holde fast i det liv og de omgivelser, hun og børnene kender, bliver hendes liv aldrig som før.

– Jeg har mødt nogle uheldige mænd i mit liv, og det er oplevelser, jeg har med i bagagen. Det har gjort mig usikker på min dømmekraft. Det er flovt og pinligt, men jeg har lært, at det her kan ske for alle.

– Jeg blev i det alt for længe, men jeg troede jo, at det ville blive bedre. Det ene øjeblik var han iskold, det næste ville han gøre alt for én. Det er svært at navigere i, siger Anna, der har fundet kærligheden igen.

– Han er en dejlig mand. Vi snakker meget om tingene og den mistillid, jeg har i mig. Jeg er heldigvis ikke blevet bange for kærligheden.

Annas rigtige navn er redaktionen bekendt. Hun er anonym af hensyn til sin sikkerhed.