Pouline har mistet sin lugtesans: Jeg er blevet mere sansende

For 20 år siden var Pouline Middleton ude for en trafikulykke.

På sin cykel blev hun ramt af en bil, og efterfølgende var hun bevidstløs i tre døgn. Hendes hjerne havde været udsat for blødninger, og da hun vågnede, kunne hun ikke længere tale fransk, som hun ellers var god til.

Franskkundskaber kom dog igen nogle måneder senere, men Pouline undrede sig over, at hun intet kunne lugte efter ulykken.

Der skulle et mirakel til

Lægerne mente, at det måske hang sammen med en hjerneblødning bag pandebrasken, der kunne have ødelagt nerveforbindelserne til lugtcentret.

Hun fik besked om, at der nok skulle et mirakel til, for at hun kunne få lugtesansen tilbage. I dag – 20 år senere – kan Pouline stadig intet lugte.

Kun en sjælden gang imellem oplever hun at få sin lugtesans tilbage uhyre kortvarigt.

– Det er en underlig oplevelse, når jeg et par gange om året pludselig kan lugte i 30 sekunder. Første gang, jeg oplevede det, var, da jeg spiste en jødekage til jul. Det længste, jeg har kunnet lugte, er halvandet minut. Pudsigt nok kunne jeg lugte min mand ti gange på en måned, da jeg forelskede mig i ham.

- Fordi jeg har disse lugtoplevelser, har nogen ment, at der må være tale om en blokering. Derfor har jeg prøvet alt muligt, som f.eks. zoneterapi, tankefeltterapi og akupunktur, men intet virker. Så jeg venter stadig på miraklet, siger 55-årige Pouline.

LÆS OGSÅ: Heidi har nedsat hørelse: Jeg vil have det bedste ud af livet

Mad uden smag

Smagssansen hænger sammen med lugtesansen, og derfor kan Pouline ikke smage den mad, hun spiser, eller det, hun drikker.

Hun kan kun skelne surt, sødt, salt og bittert. Men det forhindrer hende ikke i at glæde sig over mad.

– Nogle gange kan jeg glæde mig til noget, som min mand har lavet til middag, og så undrer jeg mig over min glæde, for jeg kan jo ikke smage noget. Men det handler om, at jeg kan huske, at jeg godt kan lide det, og derfor vil jeg stadig gerne spise det, siger Pouline.

Det visuelle betyder mere for Pouline, efter at hun har mistet sin lugtesans.

– Madens udseende er langt vigtigere for mig nu. Jeg har også fået en anden oplevelse af kunst. Jeg har altid gået meget på udstillinger, men nu har synet af kunst en mere uhindret adgang til mit sind. Jeg er blevet mere sansende, hvor jeg før var analytisk, når jeg betragtede kunst.

Pouline er opmærksom på, at det kan være farligt ikke at kunne lugte, fordi man kan komme til at spise eller drikke noget fordærvet.

Derfor har hun vænnet sig til at smide mad og drikkevarer ud, hvis hun er det mindste i tvivl, og der ikke er nogen i nærheden, hun kan spørge.

Heller ikke gaskomfuret kan hun lugte, hvis hun har glemt at slukke for gassen, så derfor er hun omhyggelig med at tjekke, at hun har slukket for blussene.

Et livskvalitetsproblem

Pouline synes selv, at hun er heldig at have et usynligt handicap, så det ikke behøver at fylde så meget, når hun er sammen med andre.

Hvis andre hører om, at hun ikke har nogen lugtesans, er der nogle, der udtrykker stor medfølelse.

Hun har også oplevet venner, der har moret sig ved at udfordre hende ved at servere ekstra stærk mad, fordi de tror, at det vil hun da kunne smage. Men Pouline reagerer ikke på stærk mad.

– Andre glemmer, at jeg ikke kan lugte, og bliver flove, når de kommer og spørger mig, hvordan noget lugter. Men jeg bliver ikke fornærmet, siger Pouline og kommer i tanke om en gammel kæreste, som flere gange sagde, at hun havde dårlig ånde. Pouline forsøgte alt muligt for at slippe af med sin dårlige ånde.

– En dag, da han igen sagde, at jeg stank af kloak, fik jeg min søster, der netop kom, til at lugte til min ånde, og hun konstaterede, at den bare lugtede lidt af kaffe. Så han kom ud af mit liv, ler Pouline.

Hvis Pouline havde været kok, havde hun fået to millioner kroner i erstatning for mistet lugtesans fra sit forsikringsselskab, men Pouline arbejder på kontor, og derfor måtte hun nøjes med et langt mindre beløb.

Det viser ikke kun, hvor vigtig lugtesansen er for madoplevelser, men også, at Poulines arbejdsliv ikke blev påvirket af at miste denne sans.

– Ikke at kunne lugte er et livskvalitetsproblem for mig, ikke et funktionsproblem. Alligevel skal jeg tage nogle andre hensyn, end hvis jeg kunne lugte. Livet bliver lidt fattigere og mindre facetteret, når man ikke kan lugte.

- Der mangler en dimension – det er da trist ikke at kunne lugte Vesterhavet, parfume eller en blomst, siger Pouline.