Brev til Anna Mejlhede: Min ekskæreste sov på sofaen

Kære Anna

I fem år har jeg været kæreste med A, som samtidig er min sjæleven. Men for lidt over et halvt år siden slog forelskelsens lyn ned med et brag.

Jeg bor i København og tager ofte toget til Odense i forbindelse med mit job. En tilfældig dag mødte jeg B i toget, og han var så sjov og skøn at tale med, at jeg fortsatte med toget helt til Aarhus, hvor han skulle af. Jeg var nødt til at finde på en undskyldning og melde afbud til mit møde i Odense og tage toget retur! Efter en uge med glødende telefoner mødtes B og jeg igen – og faldt i armene på hinanden.

Jeg fortalte A, hvad der var sket, og vi slog op. Han blev meget ulykkelig, men jeg lovede ham, at vi skulle blive ved med at være venner. B og jeg har været kærester siden, vi er meget forelskede og har det fantastisk, når vi ses. Jeg bor stadig i København og han i Jylland.

Men A ringer og skriver stadig til mig. Han har ikke fundet nogen ny kæreste og savner mig. En aften dukkede han op hjemme hos mig og var helt ulykkelig. Vi snakkede længe, og han overnattede på min sofa. Da jeg fortalte det til B, blev han vred og jaloux. Han kan ikke forstå, at jeg skal blive ved med at have kontakt til min gamle kæreste.

Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at B er jaloux, men jeg har ikke lyst til at svigte A. Han har betydet rigtig meget for mig, og jeg vil gerne bevare vores venskab. Der er ikke noget seksuelt mellem A og mig, kun gensidig varme. Og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg vil helst ikke miste nogen af dem.

Kh Kvinden i midten

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?

Kære Kvinde i midten

Det er sjældent en nem eller lykkelig situation at forlade sin sjæleven. Men ud fra den måde, du fortæller historien på, kan jeg høre, at forelskelsen i B ryddede bordet så at sige. Det sker. Også i en grad, så man tænker, at der skal handles på det. Koste, hvad det vil.

Jeg betvivler ikke dine gode og varme intentioner, når du fortæller, at du ikke vil svigte A og derfor gerne vil holde fast på ham som din ven. Desværre tror jeg dog, at du gør præcis det modsatte. For på denne måde holder du ham fast i en relation, han hverken kan være i – eller komme ud af.

Ja, skal jeg sætte det på spidsen, vil jeg sige til dig, at det er egoistisk ikke at slippe din sjæleven og ekskæreste helt fri, når nu du har valgt at bryde med ham og være kæreste med B.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Vil jeg fortryde, hvis jeg bliver hos ham?

Du fortæller her, at du lod A overnatte på din sofa, fordi han var så ulykkelig. Men DU er ikke den rigtige til at hjælpe ham med ikke at være det. Lige nu er du jo netop essensen i hans ulykkelighed. Du vil helst ikke miste nogen af dem, siger du, men du risikerer at miste dem begge – og måske også respekten for dig selv – hvis ikke du træffer et valg nu, som du kan gennemføre.

Det sker, at jeg ser det fungere, at ekskærester fortsætter et venskab. Men ikke, hvis den ene eller begge har noget følelsesmæssigt i klemme. Det lyder det til, at I alle har her – også B, din nye kæreste, som forståeligt nok føler sig usikker ved hele situationen.

Jeg ved godt, at det kan lyde kategorisk og hårdt, det, jeg siger, men det er ikke, som man kan forlede sig selv til at tro, en kærlig handling ikke at ville såre nogen eller slippe taget i nogen, når man, som du, står mellem to, du har stærke følelser for. Du kan ikke gøre dem begge glade!

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Jeg føler mig svigtet

Derfor vil jeg råde dig til enten at sætte A helt fri af dig eller vælge ham helt til igen og dermed B fra.

Jeg forstår godt din vaklen og tvivl, men det lyder ikke på dig, som om du fortryder, at du har valgt forelskelsen frem for sjælevennen. Du bliver derfor nødt til at bære vægten af din beslutning og vise din sjæleven den respekt og omsorg, at du slipper ham fri. Også selv om det bliver smertefuldt.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.