Brev til Anna Mejlhede: Min svigerdatter vil ikke lade mig være farmor

Kære Anna Mejlhede

Jeg kæmper med et stort og smerteligt problem.

Mit liv har været godt, men også med en hel del store udfordringer.

Som 14-årig mistede jeg min højtelskede far, og dengang talte man ikke med børn om sorg. Som cirka 40-årig var jeg udsat for en meget alvorlig trafikulykke, og som 59-årig mistede jeg uden forvarsel min dejlige ægtefælle. Endelig gennemgik jeg for et år siden en stor hjerteoperation, som heldigvis gik godt. Alt sammen noget, jeg har forsøgt at klare.

Og nu til nutiden. Jeg har to meget elskede sønner, to svigerdøtre, et elsket barnebarn på to og endnu et på vej. Har altid haft en tæt kontakt til mine sønner. Den ene svigerdatter har jeg et meget kærligt forhold til.

Den anden svigerdatter er imidlertid vanskelig at omgås, og jeg har mange søvnløse nætter over, hvad jeg skal/kan gøre. Min søn, tror jeg, er i klemme. Han har udtrykt, at han kæmper for, at jeg skal kunne være farmor.

Nogle i familien kalder min svigerdatter besidderisk og uvenlig. Hun er højt uddannet og begavet, men har, som jeg ser det, et stort behov for at være styrende. Jeg kritiseres for mangt og meget. Er ellers ikke konfliktsky, men over for hende ved jeg ikke, hvordan jeg skal reagere. I nogle dage skulle jeg passe mit barnebarn, og jeg syntes, alt gik på bedste måde – pigen var i hvert fald glad og virkede tryg.

Har du endnu ikke mødt SØNDAGS nye brevkasseredaktør? Lær Anna Mejlhede at kende her

Men de følgende dage blev aflyst. Det hed sig, at barnet var utrygt. Det var slet, slet ikke mit indtryk. Hun græd, da mor gik, ja, men det var meget hurtigt overstået. Jeg har arbejdet med børn og unge og har altid ment, at jeg var god til mit arbejde – har ikke hørt andet. Behøver jeg sige, at jeg blev helt slået ud?

Sidst barnebarnet var på besøg, og jeg sad på gulvet, kom hun af sig selv hen til mig, lagde armene om min hals og sagde: ”Du får lige en krammer, farmor”, og derefter fik jeg også et stort kys. Min søn reagerede med at råbe til sin kone: ”Hørte du det!” Han har også i en situation sagt, efter barnebarnet igen og igen søgte mig ved en fest, vi deltog i: ”Ingen skal fremover påstå, at hun er utryg ved dig.”

Jeg vil nødig kritisere hans kone, så jeg tier. Han skal ikke i klemme mellem sin mor og sin kone.

Jeg synes ikke, jeg giver råd til de unge, da jeg ved, det vil kunne opfattes som kritik. Vi har altid kunnet hjælpe hinanden, men også respekteret, at vi har hver vores. Alligevel står jeg i en situation, jeg aldrig troede, jeg skulle havne i, og som gør mig ondt. På min søns vegne, for jeg tror, han har det svært, og på egne vegne.

Hvad kan jeg gøre, hvad er min andel?

Den triste

Kære triste

Hvor har du dog været igennem mange tunge og svære perioder i dit liv. Det kræver virkelig meget af et menneske at gå igennem så meget sorg og stadig bevare troen på, at livet er godt. Når jeg læser dit brev her, så lyder det, som om at du har formået at bevare din tillid til livet og – ikke mindst – din varme og kærlighed.

Jeg tror derfor også, at det er her, jeg vil begynde.

Ja, hvad er din andel, og hvad kan du selv gøre, spørger du. Sikken en klog måde at gå til problemstillingen på. For når vi stiller skarpt på konflikter os mennesker imellem, er det sjældent kun én part, der sidder med både hele ansvaret for den – og løsningen. Også selv om det virkelig kan føles sådan, når man synes, man gør sit yderste, og den anden part slet ikke lader til at påskønne det.

Jeg lægger mærke til, at du ikke direkte skriver, at du synes, din ene svigerdatter er svær at omgås, men at det blot er sådan fat. Nogle i familien kalder hende besidderisk og uvenlig, og I oplever, at hun har et stort behov for at være styrende. Det er trist, at det forholder sig sådan. Både for din svigerdatter og for jer alle. For din svigerdatter er nu engang mor til dit barnebarn og den kvinde, din søn elsker og har valgt at leve sammen med.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?

Jeg ved af bitter erfaring, at det kan føles så vigtigt at ”få ret”, når en relation til et nært familiemedlem er gået i hårdknude. Det er desværre bare sjældent sådan, vi får en bedre relation. Målet for dig lige nu er derfor heller ikke at ”få ret” over for din svigerdatter, men i stedet at få løsnet op i det, der er gået i hårdknude i jeres relation.

Det er desværre ikke nogen naturlov, at vi nødvendigvis er vilde med de mennesker, vores børn vælger at dele liv med. Men det er vores pligt som forældre at gøre, hvad vi kan, for at få det menneske, vores barn vælger som livsledsager, til at føle sig så trygge og vellidte som muligt. Forskelle og uoverensstemmelser til trods.

Det er ikke nemt, jeg ved det. Men det er nødvendigt. Kan du måske prøve at gå din svigerdatter i møde med samme overbærende og rummelige kærlighed, som du uden tvivl viser dine sønner? Jeg er udmærket klar over, at det kan lyde svært og måske også urimeligt, fordi du lige nu ikke tænker, at fejlen ligger hos andre end din svigerdatter.

Men når nu din svigerdatter tror, at hendes datter er utryg ved dig, kan det så måske hænge sammen med, at hun ikke selv føler sig tryg?

Du nævner, at din svigerdatter er begavet og højtuddannet, men er det for at forsøge at finde noget godt ved hende, at du nævner det – eller er det en del af problemet? Forstået således, at din svigerdatter måske gemmer sig bag ved sin begavelse, fordi hun ikke føler sig anerkendt som den, hun er sammen med jer, og derved kommer til at virke arrogant? Det er yderst sjældent, at mennesker optræder uvenlige og besidderiske, når de føler sig trygge og elskede.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Hvordan støtter jeg min bedste veninde?

Prøv at tænke over, om det kan være en mulighed, at din svigerdatter optræder ”besidderisk”, fordi hun føler sig truet af, at du har et tæt og nært forhold til dine sønner og den anden svigerdatter, men ikke hende? Ja, kan det tænkes, at din svigerdatter føler sig udenfor?

Du skriver, at du nødig vil kritisere din svigerdatter. Det tror jeg heller ikke er vejen frem, men der er stor forskel på kritik – og så på at tage et problem op. For det sidste, dét kan du godt. Også uden at din søn føler sig i klemme mellem dig og sin kone, således at han tvinges til at tage parti. En sådan konflikt vil nemlig sjældent føre andet med sig, end at I alle føler jer som en fiasko.

Spørg din svigerdatter, hvad det er, du gør – eller ikke gør, der får hende til at tro, at dit barnebarn ikke er tryg ved dig? Spørg hende, om der er noget, du selv gør, der gør din svigerdatter ked af det. Og hvad vil hun foreslå, at I i familien gør anderledes, så hun føler, der måske bliver bedre plads til hende?

Jeg ved, at det her på ingen måde er en ”Én, to, tre – mirakel-kur”. Det er snarere et lille bitte skridt ad gangen, og sikkert også ét tilbage ind imellem. Men jeg tror på, at der er en måde, hvorpå du og hele familien kan skabe en bedre og tryggere relation til din svigerdatter.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg orker ikke de ekstra børnebørn

Brug løs af al den erfaring, jeg hører, at du har. Den vise tilgang til andre mennesker, der kommer af at have arbejdet med børn og unge, således at du griber fat ved roden af dette problem her – nemlig relationen til din søns hustru.

Så kære triste, stærke og kloge farmor, mor og svigermor. Tag en dyb indånding. Tag mod til dig, træd et skridt tilbage eller til siden – og se på din svigerdatter fra en ny og anderledes vinkel.

Mobilisér al din varme i forsøget på at skabe tillid – til at begynde med, du og hende imellem. Så er jeg overbevist om, at tilliden og trygheden til dig i din rolle som farmor kommer i hælene på den, og din søn vil uden tvivl ånde lettet op, når han ser, at to yderst vigtige kvinder i hans liv, hans mor og hans hustru, kommer godt overens med hinanden. Det håber jeg sådan for dig – og for jer alle.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.