Brev til Anna Mejlhede: Mit bæger er fuldt

Kære Anna,

Jeg er ved at gå under.

Blev enke som 59-årig i 2016 efter 38 års lykkeligt ægteskab – min kære mand døde af lungekræft.

Mødte sidste sommer den dejligste mand. Efter otte skønne måneder blev han ramt af en stor blodprop i hjernen, min elskede skal starte forfra med ALT.

Min ældste søn døde for 10 år siden. Han blev kørt ned som 5-årig og lå som en grøntsag i 27 år, inden han fik fred.

Synes, mit bæger er ved at være fuldt. What to do? Vil ikke græde resten af mit liv ...

Kh,

Bodil H

Kære Bodil H,

Hvor kan jeg godt forstå, at dit bæger er mere end fuldt. Du har gennemlevet så megen smerte og så store menneskelige tab – ja, de mest ubærlige – så der er virkelig ikke noget at sige til, at grunden gynger under dig. Livet ejer os – ikke omvendt. Det er grænseoverskridende svært at rumme.

I vores samfund er vi desværre ikke særligt gode til at give plads til det, der gør så ondt, at ingen ord i hele verden kan trøste det væk. For sorgen er ikke en følelse, men et grundvilkår. ”Tiden læger ikke alle sår, men den forandrer dem,” har forfatter Ida Jessen engang sagt.

At forestille sig, at du bare skal kunne rejse dig op og gå videre, udelukkende for egen kraft – dét er for meget forlangt. Du har brug for nogen, som støtter dig.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Hvordan slipper jeg af med min angst for sygdom?

Der er skrevet meget om sorg og om at miste. En af de stærkeste bøger, jeg selv har læst og vil anbefale, er Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig – så giv det tilbage”. Men bøger er ikke nok, for jeg tror, du har brug for nogen at tale med. Gerne jævnligt og over en længere periode. En, som kan hjælpe dig med at gribe omkring dit alt for fyldte bæger og holde dig fast på din forbindelse til livet og verden.

Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med folkekirken, men jeg tænker, det kunne være gavnligt for dig at tale med en præst. Enten en i det sogn, du bor i, eller en anden, du kender og har tillid til.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg frygter for hans liv"

Mange ved ikke, at det er en mulighed. Ikke kun hvad angår religiøse overvejelser, men også når det handler om at være menneske i sorgen, kærligheden, smerten og glæden. Og jeg tror, det kunne være et åndehul for dig, så du ikke går under i det uregerlige hav, der hedder sorg og smerte.

Det er forunderligt, uforudsigeligt, smerteligt og smukt at leve, men kære Bodil, du er ikke alene.

Kærlig hilsen,

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.