Brev til Nikoline Werdelin: "Forældrene virker, som om de selv er børn"

Kære Nikoline Werdelin Jeg har været pædagog i mange år og har været vidne til en del både i form af besparelser og i forhold til forskellige modeluner i opdragelsesmetoder. Nu føler jeg dog, at bægeret er fuldt. I årenes løb har jeg mødt mange børn, og jeg har holdt meget af de fleste.

Børnene er lige så dejlige, som de altid har været, men jeg synes, det er blevet sværere at samarbejde med forældrene. Nogle gange tænker jeg, at de selv virker, som om de er børn, men det er måske mig, der er blevet gammel? Men det gør mig forstemt, når jeg må forklare voksne mennesker, at der også skal være plads til børn med udfordringer af forskellig art i vores lille flok. Det kan måske endda lære deres egne børn at være mere empatiske – det kan af og til hjælpe, hvis man fokuserer på, hvad deres barn får ud af det! Forældrene går dog ofte kun op i, om der går noget som helst fra deres lille prins eller prinsesse! Det skal nævnes, at der er tale om almindelige forældre med gode ressourcer, som nok burde have overskud. Hvad mener du? Er det mon mig, der snart er klar til pensionen? Jeg er 57 år, så jeg burde have nogle arbejdsår i mig endnu. Med venlig hilsen Susanne LÆS OGSÅ: Min veninde opdrager en lille tyran Kære Susanne Tak for dit brev. Jeg må hellere straks indrømme, at sammenstød med unge voksne ofte får mig til at tænke: ”Hvad er det hele dog ved at blive for noget? Nå, det er heller ikke min sag, jeg er vist også blevet gammel.” Men jeg synes i bund og grund, at der er god brug for alle os midaldrende/ældre. Vi har masser af værdifuld læring at give videre... for eksempel blev vi opdraget til at være høflige, vi er vant til at læse bøger og har sommetider et noget mere elaboreret sprog end de unge – og vi har lært andre måder at være i verden end ved at swipe, snappe og like os frem. Så det nytter ikke noget, at vi bare trækker os tilbage til vores rosenbuske og foredrag!

Desuden er der en virkelig god recept mod den følelse, du beskriver. Det er mødet med alle de ANDRE unge voksne. Dem, der giver én håb. Dem, der har forvaltet overfloden på en god måde, har brugt internettet til at åbne sig mod verden, og som har energi til at angribe selviskhed, overforbrug og ligusterfascisme mere konkret og principfast end os. Så bottom line: Bliv ved! Mange hilsner Nikoline LÆS OGSÅ: Min søns kæreste roder og sviner Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.