Brev til Nikoline Werdelin: Hvordan støtter jeg bedst min veninde?

Kære Nikoline

En af mine gode veninder blev for halvandet år siden mor til en lille pige, der er født med dårligt hjerte. Barnet har allerede været igennem tre operationer, og det har været meget hårdt for min veninde og hendes mand. Det er deres første barn, og min veninde havde svært ved at blive gravid.

Jeg har tre børn, men jeg har forsøgt at hjælpe, så godt jeg kunne, ved at ringe, sms’e og tilbyde praktisk hjælp. Det meste bliver dog afvist, og min veninde virker nærmest vred på mig. Jeg ved godt, at jeg ikke kan forvente, at hun har overskud til at kontakte mig, men den konstante tavshed er frustrerende. Har du et forslag til, hvordan jeg forholder mig for at støtte hende bedst muligt? Eller tror du, at jeg må acceptere, at hun bare ikke orker mig i sit liv lige nu? Hilsen Veninden LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min venindes børnebørn er uopdragne

Kære Veninde

Hvor er det synd for din veninde og hendes lille familie – og på et andet niveau synd for dig. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor meget angst, kærlighed og søvnløshed der hvirvler rundt i det lille hjem – og tror, det kan være svært at håndtere de blandede følelser, man må føle, når man ser på andre mennesker, der går omkring i deres ubekymrede hverdagsboble.

Måske du skulle prøve en dag at lave en gryde mad og stille på dørtrinnet, en anden dag en lille buket med et kort … og så lade tiden gå. Så ved, du, at du har handlet rigtigt – og at din veninde kan kontakte dig, når hun har overskud. Måske hun en dag kan sætte ord på, hvordan disse måneder har været for hende. Men lige nu er hendes kamp jo direkte med døden, med et lille barn i armene … så jeg tror, som du, ikke det nytter at komme med sine egne behov. Mange hilsner til dig, som jeg tror, er den bedste ven, hvis du får lov! Nikoline LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Min søn og svigerdatter lever i rod og snavs"