Brev til Nikoline Werdelin: Jeg bekymrer mig om alt og intet

Kære Nikoline Werdeling

Du har ofte skrevet om overgangsalderen, og jeg ved ikke helt, om mit ”problem” har noget med det at gøre, men jeg vil gerne høre din mening. Jeg er i overgangsalderen uden dog at have de store gener. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg bekymrer mig mere og mere med alderen. Det er ikke kun i forhold til mit helbred og lignende, som måske kunne forklares logisk, fordi jeg jo rent faktisk er i ”reparationsalderen”, men også om alt fra trafikken til småbemærkninger fra kolleger og mine børnebørns fremtid. Selv om jeg er en erfaren bilist, er jeg for eksempel blevet bange for at køre bil, både bag rattet og som passager. Jeg forestiller mig alle tænkelige og utænkelige ulykker. Vågner jeg om natten, kører tankerne rundt, og jeg får ikke lukket et øje.

Jeg er kort sagt ved at udvikle mig til en ren Tyttebær-Maja. Tror du, at det har noget med min alder at gøre, eller er der noget andet i vejen med mig? Kærlig hilsen ”Bangebuksen” LÆS OGSÅ: Hvordan hjælper jeg min veninde efter hendes mands død?

Kære ”Bangebuksen”

Mange kvinder bliver mere bekymrede i overgangsalderen... og jeg tror, det skyldes noget hormonelt. Det er også muligt, at du lider af angst – og for en sikkerheds skyld skulle du måske lige vende det med din læge. Men jeg vil også anbefale dig at læse ”Lev mere tænk mindre” af Pia Callesen. Hun gør op med den antagelse, at vi ikke kan styre grublerierne – og med idéen om, at vi kan løse vores problemer ved at tænke på dem. Hun argumenterer meget fint for, at hjernen og psyken er selvhelbredende – og har forsket i, hvordan det forstærker angst og depression, når vi tygger drøv på det, der plager os. Hun mener heller ikke, at man skal blive ved med at tage temperaturen på, hvordan man har det. Som hun slutter sit forord: ”Metakognitiv terapi er ikke et værn mod livets udfordringer. Den er et redskab til at genopdage kontrollen over spekulationer og grublerier og til at flytte fokus ud i livet, uden for dig selv. Det er dér, du overvinder depressionen, og dér, livet leves.”

Det er en mere kompleks bog, end jeg kan gøre rede for her – men det er en knytnæve i denne selvforståelsens tidsalder. Selv tror jeg stadig, at forståelse af barndommens mønstre og traumer kan hjælpe en såret sjæl, og at kognitiv terapi kan have effekt – men læs denne bog. Varme hilsner Nikoline Vil du skrive til Nikoline Werdelin? Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar. LÆS OGSÅ: Jeg frygter overgangsalderen