Brev til Nikoline Werdelin: Jeg bliver ignoreret af min mands ekskone

Kære Nikoline

Jeg fandt sammen med min mand for otte år siden, mens han var ved at blive skilt fra sin daværende kone, der er mor til hans tre børn. Det var en hård tid, og hun gav mig skylden for skilsmissen. Det havde hun til dels ret i, men jeg tror ikke, at deres ægteskab havde holdt uanset hvad. Siden er han og jeg flyttet sammen, og vores tilsammen fire børn er flyttet hjemmefra.

Problemet er, at hun hænger fast i sin bitterhed, og hun lægger ikke skjul på det over for sine børn. Hun kommer jævnligt med bebrejdende udfald mod os begge – især mig – og hvis vi mødes, vender hun sig demonstrativt og går sin vej. Også selv om hendes børn er til stede.

Min kæreste mener, at det er hendes egen sag, men jeg synes, at den opførsel er ubehagelig. Desuden nægter hun at besøge sine børn, hvis jeg også er inviteret. Det plejer vi at løse, men nu venter deres datter sig, og så kommer der jo barnedåb, børnefødselsdage og den slags. Jeg forstår godt, at en mormor vægter højere end en bonusbedstemor, men jeg føler, at hendes opførsel sætter en kile ind i vores familie. Min kæreste vil gerne støtte mig ved ikke at møde op, hvis jeg ikke er velkommen, men dermed kommer hans datter og barnebarn i klemme – og hans bitre ekskone får lov at styre os alle.

Jeg forstår ikke, at hun ikke kommer videre. Tror du, at hun nogensinde ændrer sig? Hvordan tackler jeg bedst, at jeg bliver holdt uden for i forhold til barnebarnet?

Bedste hilsener, Jette

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min svigermor kan ikke lide mig

Kære Jette

Det er ikke til at vide, om din mands ekskone forandrer sig – og jeg synes, du skal gøre det til en uvæsentlig faktor i dit liv. Skidt med den barnedåb eller fødselsdag, du går glip af. Der er vel også en masse børnefejringer i dit eget barns familie – og I kan se din mands børn og børnebørn ved alle mulige andre lejligheder. Din mands børn vil nok med tiden gå over til at invitere jer begge og lade dem om at komme, der har lyst.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min mand kan ikke lide min veninde

Det nærvær, du og din mand ellers har med de små, tager ikke skade af, at der sidder en bitter kvinde et andet sted i landet… lad hende leve, som hun vil. Det er en tung skæbne at lade en stor skuffelse definere resten af ens tilværelse. Måske der er glæde i den velkendte smerte, og man er fri for nye relationer og knubs. Men tænk, hvor tungt det må være at være vred og jaloux, og tænk, hvad hun går glip af. Dem, der får bank af skæbnen og alligevel melder sig ind i de sårbare rækker af prøvende mennesker, udsætter sig for flere problemer… men får også de glæder, der ligger og gemmer sig! Jeg oplever alle disse strabadser som en del af livet, men det kræver en indre overbevisning om, at man nok skal overleve, hvis man slår sig igen. Det er måske ikke alle mennesker, der tror, de kan klare det, og det må man respektere.

Mange hilsener, Nikoline

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.