Brev til Nikoline Werdelin: Jeg er bange for at blive fravalgt som 'bedste'

Kære Nikoline

Min mand og jeg skal være bedsteforældre for første gang, og det glæder vi os selvfølgelig til. Eller rettere: Vi er ret mange, der skal være bedsteforældre, for ud over mormor og morfar og farmor og farfar er der også farmors nye mand og farfars nye kone (mig).

Og det leder mig frem til mit spørgsmål. Vi, der er på ”skilsmisseholdet”, kan godt frygte, at vi får svært ved at komme til, når barnet er født. Barnets mor er meget knyttet til sin familie, som også har både tid og mulighed for at være fuldstændig til rådighed for den lille nye familie. Og ifølge mine egne erfaringer lader det til, at det som regel er mormor, der kommer i allerførste række. Jeg er ikke ude på at klynke på forhånd – men jeg vil gerne høre din mening om, hvordan vi, der allerede nu føler os henvist til sidelinjen, kan blive en del af den lille nyes liv. Hilsen Ekstra-bedsten LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min søn nægter at se mig

Kære Ekstra-bedste

Rolig, rolig … vent og se. Og når barnet er født, kan I melde jer stille og roligt – kigge forbi, lære barnet at kende, være til rådighed, hvis det kniber, og se, hvad der sker. Prøv også at være opfindsomme, når barnet bliver større … Min nevø på seks er god til at spille skak, og det kan min mand – nogle af mine bonusbørnebørn elsker at tegne, det kan jeg. De kan alle sammen godt lide at prøve at røre ved en vandmand, og vi har et sommerhus tæt på en badebro. LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min svigerdatter er sur over, at jeg er Facebook-venner med min eks-svigerdatter Hvis det viser sig, at I alt for sjældent får barnet på besøg eller bliver bedt om pasning, så vær åben for de børn, tilfældet spiller én i hænde. Jeg har ikke nogen børn, men har altid haft mange børn ”i cirkulation”. I alle de familier med små børn, som jeg har været en del af, har der været underskud af bedsteforældre. For mig at se er det ikke så meget et spørgsmål om biologi – som om kemi, parathed, sympati og interesse. Der vil altid være brug for kærlige ældre voksne. Mange hilsner Nikoline