Annas brevkasse
15. januar 2019Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg frygter ferien med svigerfamilien"
"Julegaven fra mine svigerforældre til min familie, var en skiferie med alt betalt. Problemet er bare, at jeg ikke kan overskue at være sammen med min svigerfamilie i en hel uge." Læs ugens brev til Nikoline Werdelin her.
Af: tekst og illustration af Nikoline Werdelin
Kære Nikoline Werdelin
Kan man tillade sig at sige nej tak til en gave? Sagen er den, at julegaven fra mine svigerforældre til min familie, der består af min mand, mig og vores tre børn, var en skiferie med alt betalt. Det er generøst af dem, og da vi alligevel tager på skiferie hvert år, og de også er habile skiløbere, ligger det ligefor. Min mands søster og hendes familie er også inviteret med. Problemet er, at jeg ikke kan overskue at være sammen med min svigerfamilie i en hel uge. Især min svigermor og min svigerinde er meget dominerende og blander sig i alt. Min mand mener, at det er pænt af hans forældre, og at jeg må holde ud. Jeg har ham mistænkt for også at glæde sig over at spare penge, fordi vi så ikke selv skal på skiferie. Vores børn er ellevilde ved tanken om at være sammen med deres fætre. Skal jeg bide tænderne sammen for familiefredens skyld? Eller skal jeg lytte til min intuition? Med venlig hilsen Babette LÆS OGSÅ: Min svigerinde brokker sig konstant – kan jeg sige, at jeg ikke vil rejse med hende?