Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg vil ikke passe syge børnebørn"

Hej Nikoline Werdelin

Jeg gik på pension for et års tid siden og glædede mig til at få mere tid til familien og mine interesser. Min mand og jeg er engageret i en lokal forening, og samtidig har jeg en del hobbyer. Vi har også to voksne børn. Vores datter er alene med et par teenagere, og de bor i samme by som os, så pigerne dumper ofte forbi efter skoletid, og det er hyggeligt. Min søn og svigerdatter fik tvillinger for fire år siden. De bor en halv times kørsel fra os, og siden jeg gik på pension, har jeg fast hentet de små i børnehave en gang om ugen.

Men derudover forventer min søn, at jeg træder til, når børnene er syge. Jeg vil nødig lade den unge familie i stikken, men det vælter ofte mine aftaler. Jeg har forsigtigt spurgt, om de kunne finde andre løsninger, men det er ikke faldet i god jord. Min søn mener, at jeg gør forskel på børnebørnene, fordi de store ofte kommer forbi. Men det er jo noget nemmere at passe ind. Jeg ved, at jeg er i min gode ret til at sige nej, men hvordan gør jeg det uden at blive uvenner med min søn? Med venlig hilsen Lone LÆS OGSÅ: Vores voksne datter er hjælpeløs

Kære Lone

Ja, tvillinger er en ordentlig mundfuld, og jeg kan godt forstå, at din søn og svigerdatter har brug for jer. Mit forslag vil være, at du og din mand først taler om, hvor meget tid I kan afsætte til de små – og så sætter jer ned med søn og svigerdatter og taler om mulighederne. Jeres søn eller svigerdatter må selv kunne tage barnets første sygedag – og så må I fortælle dem, hvor mange dage og med hvor kort varsel I kan træde til. Det er meget flot, at I henter og passer de små en gang om ugen – det er en stor indsats allerede.

Sommetider kan vi ikke være dem, vores familier ønsker os ideelt. Men tænk overhovedet at have hinanden. Mange mennesker har kun fraværende, syg eller død familie. Siden din søn blander sig i jeres forhold til de andre børnebørn, kan det være, at han har en gammel mangelsygdom og lider af lidt jalousi per stedfortræder. De andre børnebørns alder og den korte afstand mellem jer gør forholdene anderledes. Og der findes ikke én familie, hvor alting er fordelt efter et millimeterdemokrati. Selv kærligheden har forskellige farver, selv om det ikke er noget, vi taler om. Derfor synes jeg, du skal snakke med din søn, når I er alene, og fortælle ham, at du elsker ham. Måske er det dét, han allermest trænger til at høre. Mange hilsner Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar. LÆS OGSÅ: Forældrene virker som om de selv er børn