Annas brevkasse
20. februar 2018

Brev til Nikoline Werdelin: Min nabo tager mig for givet

Hvordan får man sagt fra på en pæn måde over for en nabo, som forventer, at hun naturligvis skal arve aviser og ugeblade? Læs, hvad Nikoline i denne uge giver af råd.
Af: tekst og illustration af Nikoline Werdelin
Brev til Nikoline Werdelin

Kære Nikoline Werdelin

Da jeg for et par år siden blev enke, flyttede jeg til en dejlig lejlighed, hvor jeg var så heldig at få en sød, jævnaldrende kvinde som nabo. Vi hjælpes ad med småting i hverdagen og tømmer postkasser og vander blomster for hinanden, hvis vi er borte hjemmefra. Vi har også drukket kaffe sammen af og til. Desuden er det blevet en vane, at hun arver min avis og mit ugeblad, og det er blandt andet sidstnævnte, der er problemet. Hun er begyndt at forvente, at hun skal have mine blade, og hun kan finde på at ringe på og spørge efter dem. Det irriterer mig, for jeg kan knap nå at få læst dem, men jeg kan ikke lide at sige noget. Hun har færre midler end jeg, og jeg vil ikke fremstå nærig. Jeg vil også nødig blive uvenner med hende. Jeg ved fra hendes omtale af andre, at hun kan være ganske stejl, hvis noget går hende imod, og da mine børn bor langt væk, er det trygt at have en bekendt i nærheden. Hvordan får jeg sagt fra uden at støde hende?

Mvh. EC

Kære EC

I udgangspunktet er jeg nok ikke helt enig med dig i præmissen: at din nabo ikke skal stødes. Somme tider giver man et lille stød, når man sætter en grænse. Behøver det være farligt? Der er jo noget om dig, som din nabo ikke har forstået. Jeg synes som du, at det er en bonus, at hun får lov til at låne noget af dig, men det er ikke hendes ret.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Hun udnytter min hjælpsomhed

Hvis du ikke kan sætte denne lille grænse uden at blive uvenner med hende, tror jeg alligevel ikke, hun vil være den rette at støtte sig til, hvis du kommer i bekneb senere i tilværelsen.

Men tror du ikke, hun også er interesseret i, at det fungerer mellem jer? Det lyder, som om det er en fin, lille relation, I har bygget op – hun er sikkert lige så glad for at kende dig som omvendt. I virkeligheden er det en gave at blive sat nænsomt på plads af sine venner i tide – så slipper man for en ordentlig lussing senere.

Prøv med humor og varme, så skal det nok gå.

Mange hilsener, Nikoline

Vil du skrive til Nikoline Werdelin og bede om et råd?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også