Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?

Kære Nikoline

Nu prøver jeg at skrive til dig, for jeg aner ikke mine levende råd.

Jeg har været gift i 32 år og har voksne børn og børnebørn. Problemet er, at min mand og jeg intet har sammen mere. Vi er ikke uvenner, men vi har ikke noget at tale om og ingen fælles interesser – og vores samliv har været ikkeeksisterende i årevis.

Det er gået op for mig, at vi egentlig kun havde børnene og familielivet til fælles, og nu kan de ikke længere fylde vores tilværelse. Samtidig er jeg blevet forelsket i en kollega. Vi sidder ikke på samme kontor, men spiser sammen i kantinen, og vi taler så godt sammen. Det er, som om han får mig til at føle mig levende og interessant igen.

Jeg kan godt høre, at det lyder banalt, men det er så vidunderligt at føle sig som kvinde igen. Til firmaets sommerfest dansede vi hele aftenen, og hans farvel var meget kærligt ...

Jeg er i syv sind – tør jeg leve mine følelser ud og kaste mig ud i en affære, eller skal jeg glemme alt om ham? Jeg vil nødig splitte min dejlige familie. Jeg kan tilføje, at han ikke er gift.

Mange hilsner Marianne

Kære Marianne

Hør ... hvorfor egentlig ikke risikere at blive skilt? Jeg synes, dit ægteskab lyder slidt og kedeligt, og jeg kan ikke helt forstå, hvorfor I skulle blive sammen.

Du behøver ikke tænke på det, som at du splitter familien. Forestil dig, at din mand kom med en ny veninde, glad og munter – og at du kom med din nye mand, smuk, strålende og i fuld gang med et nyt livskapitel. Så kunne I stå og sludre lidt! Hvis de voksne kan finde ud af det, kan børnene også. Der kan være stor skønhed i en sammensat familie ... og den kan fungere lige så godt som den klassiske.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Vil jeg fortryde, hvis jeg bliver hos ham?

Når passionen er væk, som i jeres tilfælde, kan en skilsmisse foregå i mindelighed. Ingen har rigtig noget i klemme andet end magelighed og lidt stolthed. Både du og din mand lever måske med en slags depressiv holden ud – og jeg tror, I begge ville blomstre ved at forblive venner, men sætte hinanden fri. I vil altid elske de samme børn og børnebørn.

Det vigtigste for en eventuel skilsmisse er, at du ikke lyver. Du kan sige ligeud til din mand, at du har forelsket dig og besluttet at tage orlov fra ægteskabet – og spørge, om du kan blive boende eller skal flytte imens. Og så kan du gå videre med den mand, du er forelsket i.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Hvordan støtter jeg min bedste veninde?

Det kan være, det nye forhold ikke holder, men efter et forsøg vil du være blevet meget klogere. Måske du har fået mod på at være alene og fri til at møde en anden – eller der er blevet rystet så godt op i det gamle ægteskab, at du og din mand får lyst til et nyt kapitel.

At gå rundt ved siden af et andet menneske uden at blive set og hørt må være forfærdelig trist. Sådan en tredje alder ville jeg ikke udsætte mig selv for – at blive gammel er svært nok endda.

Mange hilsner Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Jeg føler mig svigtet

Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.