Brev til Nikoline Werdelin: Udstødt af familien efter tyveri

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er en kvinde på 68, der aldrig har haft mand og børn. Til gengæld har jeg været så heldig at være tæt knyttet til min søsters nu voksne døtre, der begge har stiftet familie. Min ene niece er alene med to piger på 14 og 12 år, og det er den ældste, der er årsag til, at jeg skriver. Pigen har altid haft problemer både i skolen og med veninderne. Vi har alle forsøgt at hjælpe, og jeg har også taget mig ekstra af hende. For en måneds tid siden opdagede jeg desværre, at pigen stjal fra mig. Hun havde været alene på besøg, og bagefter var der forsvundet både kontanter og et par småting, en neglelak og en lille figur. Jeg lod det passere, fordi jeg ville lade tvivlen komme hende til gode, men inderst inde vidste jeg godt, at det ikke kunne være andre.

Da det skete igen, mente jeg, at jeg var nødt til at reagere. Jeg ringede til min niece, som blev chokeret og ked af det. Hun ville tale med sin datter. Datteren nægtede, og nu har vi balladen, for ingen i familien tror på mig. Både min søster og mine niecer er vrede på mig, og de er holdt op med at kontakte mig. Jeg er ulykkelig over det, for jeg har ingen anden familie. Samtidig er jeg skuffet, for hvorfor skulle jeg dog opdigte et tyveri? Jeg har snart fødselsdag, og jeg ved ikke, om jeg tør invitere dem. Tænk, hvis de ikke vil komme! På en måde fortryder jeg, at jeg bragte emnet op, men på den anden side har pigen jo brug for hjælp. Du virker som en livsklog kvinde. Har du et godt råd til mig? Med venlig hilsen Moster LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min søn nægter at se mig

Kære Moster

Det er vel nok en uretfærdig og trist situation – ak ja, det er altid budbringeren, der bliver skudt. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om der er et problem mere bag alt det her? Det forekommer mig helt tosset, at alle danner fælles front mod dig ... Har man prøvet at skjule problemerne med din niece? Eller tror du, der eksisterer en stille krig mellem dig og din søster, som nu er brudt ud? En anden (måske lidt konspiratorisk tanke!) er, at der er noget skrammel mellem din søster og din niece, som de nu fører over på dig. Jeg selv ville ikke invitere til fødselsdag, når der er så meget, der skal fejes ind under gulvtæppet. Det ville virkelig være nogle store buler, I skulle gå på. Men jeg ved ikke, hvordan du skal bære dig ad med at få rene linjer. Måske det klogeste er at lade tiden gå. Til sommer kunne du tage kontakt med din søster eller din niece, foreslå en kop kaffe eller en gåtur ... og undlade at berøre tyveriet. Hvis de tager det op, så sig, at du blev meget forvirret over tilbagemeldingerne og fremover vil nøjes med at snakke med din nieces datter (hende, der formentlig har gjort det) om det. I mellemtiden synes jeg, du skal investere dine gode kræfter i dine venner og i noget, du brænder for, så du ikke bliver så sårbar og afhængig af familien. Når den er så uberegnelig, er det et dårligt firma at have alle sine aktier liggende i. Varme hilsner Nikoline LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Min omgangskreds respekterer ikke, at jeg lider af fibromyalgi" Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.