Brev til Nikoline Werdelin: Vil jeg fortryde, jeg bliver hos ham?
illustration: Nikoline Werdelin
Kære Nikoline.
Her sidder jeg – 30 år efter vores lille families trekantsdrama – i vores dejlige lille hus med gårdhave, begge 60+ med gode job, dejlige børnebørn, og jeg tænker: ”Når jeg bliver gammel og eventuelt sidder på plejehjem, vil jeg så fortryde, at jeg ikke prøvede et singleliv?”
Vi har kendt hinanden, siden vi var 15 og 16 år, har haft hver vores interesser og også fælles interesser. Som forældre fulgte herefter år med selvstændig virksomhed med op- og nedture – og så skete det: Utroskab over længere tid med løgne og bedrag fra min mands side, og med visheden om det skete var det en hård tid for mig, som – tro det eller ej – passede mit job og mine børn imens.
Dengang indstillede jeg mig på alenemor-livet og var afklaret med det. Men det skulle vise sig, at min mand fortrød og valgte familielivet, og jeg tænkte: ”Okay, 'den tredje part' skulle ikke have mine børns far og min kæreste gennem 17 år.”
Så vi flyttede sammen igen og har været sammen siden.
Jeg vil nu spørge dig til råds: Skulle jeg ikke leve i nuet med et godt familieliv og prøve at få de gamle spøgelser fra fortiden, som var meget smertefulde, til at gå væk igen og se frem til den tredje alder med glæde; altså som vi aftalte ”at blive gamle sammen”?
Mange hilsner
Den Trofaste
Kære Den Trofaste.
Jo, det synes jeg, du skal. Mest fordi jeg fornemmer, at det er det, du gerne vil. Men: Det har krævet så store kræfter at klare krisen dengang, at du måske ikke helt har fået den ”kompensation”, du har brug for. Og med kompensation mener jeg: Har din mand af og til båret dig på hænder og fødder? Har han skrevet det takkedigt til dig, der viser, hvor meget han påskønner, at du rummede ham trods det helt afgørende svigt?
Og har DU taget den forandring på dig, som skete? Du løsrev dig jo i sjælen og forberedte dig på et liv alene. Du stod ret op og ned trods det vildeste stormvejr og gennemførte en hverdag. Og siden tilgav du og arbejdede med dig selv, så I kunne fortsætte det fælles hjem med børnene og leve sammen igen. Alt det forandrer et menneske. Du er ikke kommet ud på den anden side som den samme. Dengang tog du nogle af singlelivets kvaliteter på dig. Og du viste noget af den styrke, man har brug for, når man lever alene.
Jeg tror måske, du skal leve noget af al den styrke ud. Tage på en lang, lang vandreferie alene … finde dig en sej og vild fritidsinteresse, som din mand ikke er en del af. Jeg tror, du har brug for noget, der er dit.
Prøv også at se ”Big Little Lies”, en serie på HBO Nordic (foreløbig to sæsoner). Selv om det tilsyneladende drejer sig om kvinder i en fiktiv amerikansk overklasseverden, fornemmer man hurtigt virkelige menneskelige dilemmaer. Og i anden sæson er der en mand, der, efter utroskab, foreslår sin kone, at de gifter sig igen. For som han siger: ”Vi anede jo ikke, hvad vi gik ind til, dengang vi oprindelig sagde ja.”
Måske du og din mand også skal snakke om, hvad der skal til, for at I kan forny jeres løfter … her ved indgangen til jeres ”tredje sæson”.
Mange hilsner
Nikoline
Skriv til Nikoline Werdelin
Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.