Brownie med chokolade-sauce
Foto: Erik Karlson og Anders Norrsell/All Over PRESS
Brownies opskrift med chokolade-sauce (ca. 20 små stk.)
Tid: ca. 35 min.
Ingredienser til brownies med chokolade
125 g mørk chokolade
125 g smør
2 æg
3 dl sukker
3 spsk kakao
1 tsk vaniljesukker
1½ dl hvedemel
Evt. ca. 1½ spsk meget fint knuste ristede kaffebønner (før de males)
Chokoladesauce:
75 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
Til servering:
Is - se linket nedenfor, hvis du vil servere hjemmelavet chokoladeis til dine brownies
Blåbær
Tilberedning af brownies
Smelt chokoladen med smørret. Pisk æg og sukker luftigt. Bland kakao, vanilje og mel og sigt det i æggesnapsen under omrøring. Bland chokolademasse og evt. knuste kaffebønner i dejen.
Beklæd en form, ca. 24 x 24 cm, med bagepapir og hæld dejen heri. Bag kagen i ovnen ved 175 grader i 25-30 min. Afkøl helt, inden den skæres i små bidder.
Saucen tilberedes med finthakket chokolade, der overhældes med kogende fløde. Rør, til saucen samler sig.
Servér de små brownies -stykker med chokoladesaucen, is og friske bær efter valg.
Her er endnu 5 opskrifter på kager og desserter med chokolade
Havrecookies med chokolade
Sprøde chokoladesnítter
Cheesecake med to slags chokolade
Sprød marengstærte