Forsker om stigende frivillighed: Jeg tror ikke, det har toppet endnu
Foto: Alex Tran
– Det, at man bliver opfordret, er den hyppigste årsag overhovedet til, at folk bliver involveret i frivilligt arbejde. Den næst hyppigste er personlige erfaringer. Har man f.eks. oplevet svær sygdom i familien, så er der en tendens til, at man – når overskuddet igen melder sig – gerne vil hjælpe andre i samme situation. Det er helt naturligt, for frivilligt arbejde handler jo rigtig meget om at nære omsorg for andre mennesker.
Anne understreger videre, at frivillighed er tæt forbundet med tillid. Tillid til andre mennesker og tillid til samfundet.
– Mennesker, som arbejder frivilligt, er typisk meget engagerede i lokalsamfundet. Og man ved, at de er bedre uddannede, lever længere, har en højere valgdeltagelse, og at de føler sig lykkeligere end mennesker, som ikke arbejder frivilligt.
Ubevidst frivillighed
Anne Mørk fortæller, at det på flere amerikanske gymnasier er et krav, at man har udført frivilligt arbejde, hvis man vil have sin eksamen.
– Tænk, hvad der ville ske, hvis politikerne herhjemme bare begyndte at pusle med sådanne tanker? Det ville man, som det ser ud nu, slet ikke kunne forestille sig.
Herhjemme udfører godt og vel 42 procent frivilligt arbejde, men ifølge Anne Mørk er der endnu flere, som arbejder frivilligt, men som bare ikke selv betegner deres gode gerninger som frivilligt arbejde.
– De køber måske ind for en sygdomsramt nabo eller lignende. Men spørger man dem, mener de ikke, at det er frivilligt arbejde, men bare noget, de gør af omsorg eller for det gode naboskabs skyld. Her på det seneste har flygtningestrømmen virkelig også boostet frivilligheden i Danmark. Og jeg tror langt fra, at det har toppet endnu.