De 5 kræftformer, der hyppigst rammer kvinder: Det skal du være opmærksom på

De 5 kræftformer, der ofetst rammer kvinder:

1. Brystkræft

Ca. 4.700 kvinder rammes hvert år

Brystkræft er den mest udbredte form for kræft hos danske kvinder. Sygdommen udvikler sig typisk i en mælkegang, hvor kræftcellerne over tid nedbryder mælkegangens væg og bliver til en knude, som man kan mærke med hænderne.

Den bedste metode til at opdage brystkræft er mammografiscreening. Men man bør altid være opmærksom på sin krop og gå til læge, hvis man opdager forandringer. Den mest almindelige forandring er en hård knude, der ikke føles øm. En kræftknude kan ikke bevæges rundt i brystet. Tegn på brystkræft kan også være en lille indtrækning i huden, rynkedannelse, eller at huden på brystet bliver nubret som en appelsin. Der kan undertiden komme klar eller blodig væske fra brystvorten, eller brystvorten begynder at trække sig indad. Et af de første tegn kan være hævede lymfeknuder i armhulen.

Der forskes meget i brystkræft, og overlevelseschancerne er blevet markant forbedret. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse tyder på, at statiner måske mindsker risikoen for, at kvinder, der har haft brystkræft, senere får kræft i det modsatte bryst. Lægemidler af typen statiner bruges normalt ved forhøjet kolesteroltal. Alle kvinder i Danmark i alderen 50-69 år tilbydes mammografiscreening.

Mulig behandling

Brystkræft behandles typisk med en operation og strålebehandling bagefter. Man bruger også kemoterapi samt antihormon- eller immunterapi. Valg af behandling afhænger blandt andet af kræftknudens størrelse.

2. Lungekræft

Ca. 2.300 kvinder rammes hvert år

Lungekræft er den næsthyppigste kræftform i Danmark for begge køn. Man får typisk først sygdommen, når man er over 45 år og oftest i alderen 70-75 år. I de seneste 10 år har lidt flere kvinder fået diagnosen end tidligere. Der findes to hovedformer for lungekræft: den småcellede og den ikke-småcellede. Lungekræft opstår i lungernes celler, mens lungemetastaser er kræft, der har spredt sig til lungerne fra en anden kræftsygdom. Behandling af lungemetastaser afhænger derfor af, hvilken kræftsygdom de stammer fra.

Almindelige symptomer på lungekræft er langvarig hoste, eventuelt med blodigt opspyt, hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær og smerter i brystet. Man kan tabe sig i vægt og føle sig træt. Helt ny europæisk forskning tyder på, at lungekræftscreening har en effekt hos kvinder og mænd, som har eller har haft et stort forbrug af tobak. Det ser ud til, at screening kan nedsætte dødeligheden af lungekræft med helt op mod 20 procent hos mænd og 40 procent hos kvinder.

Mulig behandling

Valg af behandling afhænger af, hvilken type lungekræft man har, sygdommens stadium og ens almentilstand. Behandlingsformer kan være operation, strålebehandling, kemoterapi eller anden form for medicinsk behandling, herunder immunterapi.

LÆS OGSÅ: 5 oversete sygdomme hos kvinder

3. Tyktarmskræft

Ca. 1.700 kvinder rammes hvert år

Denne kræftform skyldes forandringer i slimhindecellerne i tyktarmen. Symptomerne afhænger af, om kræftknuden er i den øverste del af tyktarmen (højre side af maven) – her vil man typisk have udspilet mave, mavesmerter, feber, føle sig træt og opleve vægttab. I den nederste del af tyktarmen (venstre side af maven) vil man have blod i afføringen med eller uden slim, ændrede afføringsvaner og ondt i maven. Hos de fleste med tyktarmskræft er kræftknuden i venstre side af tyktarmen eller i endetarmen. Forskning viser, at aspirin (acetylsalicylsyre) mindsker risikoen for at få kræft i tyk- og endetarmen. Dog er der på nuværende tidspunkt ingen klare anbefalinger om aspirinbehandling, fordi aspirin også er forbundet med risiko for alvorlig mave-tarmblødning. Alle danskere i alderen 50-74 år tilbydes screening for tarmkræft hvert andet år.

Mulig behandling

Tyktarmskræft behandles som regel med operation og kemoterapi, afhængigt af hvor syg man er, og hvordan ens almentilstand er. Ved lidt større kræftknuder får man nogle gange kemoterapi før en operation, så kræftknuden kan skrumpe og er lettere at fjerne. Kemoterapi kan også tilbydes forebyggende efter en operation, hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne tæt på kræftknuden.

4. Modermærkekræft

Ca. 1.400 kvinder rammes hvert år

Kræft kan opstå i modermærker, som er pigmentproducerende brunlige samlinger af hudceller i forskellige former og størrelser. Modermærker kommer med alderen og kaldes også skønhedspletter. Sygdommen opstår især som følge af kraftige solskoldninger, overdreven soldyrkning og brug af solarie. Hvis et modermærke ændrer sig over en årrække, er det ofte helt normalt og ikke tegn på modermærkekræft. Dog er det en god idé at søge læge, hvis dit modermærke ændrer størrelse, form eller farve. Det samme gælder, hvis det bliver ujævnt, tykkere eller danner skorpe og bløder. Søg også læge, hvis et modermærke begynder at klø hele tiden.

Mulig behandling

Ved en operation fjerner man modermærket og lidt af den omkringliggende hud samt underhuden. Såret kan sys sammen, lukkes ved at flytte den tilgrænsende hud eller dækkes med et tyndt lag hud, som man fjerner fra armen eller låret. Strålebehandling er aktuelt ved modermærkekræft på slimhinder, hvor det kan være svært at operere, for eksempel i næsen og bihulerne.

LÆS OGSÅ: To alvorligt syge kvinder: Dét har sygdommen lært os om at leve

5. Livmoderkræft

Ca. 800 kvinder rammes hvert år

Livmoderkræft opstår i selve livmoderen og viser sig som kræftknuder. Denne form for kræft rammer som regel kun kvinder efter overgangsalderen. De fleste, der får livmoderkræft, er 70-84 år. Man kan dog også få denne form for kræft, når man går i overgangsalder. Færre med livmoderkræft dør i dag af sygdommen. Det skyldes blandt andet, at man tit opdager livmoderkræft på et tidligt stadium, fordi man får uregelmæssige blødninger, hvis man fortsat menstruerer. Eller hvis man har passeret overgangsalderen, får man pletblødninger eller blødninger. Blødningerne er ofte vandige i starten og herefter mere blodige. Man oplever sjældent smerter ved livmoderkræft.

Mulig behandling

Livmoderkræft behandles med operation. Man får fjernet sin livmoder, sine æggestokke og æggeledere. Nogle gange suppleres behandlingen med kemoterapi og eventuelt også strålebehandling.

Mere sjældne kræftsygdomme:

• Næse-bihulekræft … viser sig oftest ved tilstopning af næsen i den ene side, blodigt sekret eller betændelse fra næsen.

• Bløddelssarkomer …opstår i kroppens støttevæv – f.eks. muskler, bindevæv, fedtvæv og kar – og kan forekomme forskellige steder i kroppen, dog hyppigst i arme og ben.

• Thymuskræft …opstår i thymus, en kirtel midt i brystkassen. Som regel opstår kræften fortil i brystkassen, men kan dog også opstå på halsen.

• Vulvakræft … er kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. 120 kvinder får sygdommen årligt, og det er som regel kvinder, der er fyldt 65 år.

Kilde: cancer.dk

SØNDAG støtter Knæk Cancer:

Igen i år samarbejder Aller Media, som SØNDAG er en del af, med Kræftens Bekæmpelse, når der for 7. gang samles ind til kampen imod cancer i uge 42 og 43. Årets Knæk Cancer-blomst fås i to nye varianter: en guld-variant og en lille i matsølv. Hver blomst koster 25 kroner og kan købes, hvor du køber dit SØNDAG eller dine andre ugeblade. Al overskuddet fra salget af blomsterne går til Kræftens Bekæmpelse. Lørdag den 26. oktober afsløres det i TV 2's Knæk Cancer-indsamlingsshow, hvor meget det totale salg af blomsterne har indbragt.