Tag med til BalletFitness

Reportage: Tag med til balletfitness

Frem, tilbage. Til siden, tilbage. Bagud, tilbage.

Rundt om i salen følges 11 par ben taktfast ad til det liflige klaverspil, der triller ud af højttalerne. Med den ene hånd let placeret på en barre og øjnene stift rettet på trænerens fødder forsøger jeg at følge med. Benene er lidt langsommere, end jeg gerne ville have, men musikken hjælper mig til at holde det rigtige tempo. Som jeg står der og kigger mig selv i spejlet på væggen, føler jeg mig i små glimt som en rigtig ballerina.

Ballet har eksisteret i mere end 500 år. De fleste af os har et forhold til den kunstneriske danseart, men det er nok de færreste af os, der for alvor har prøvet kræfter med den – udover måske at nyde en balletforestilling i ny og næ. Mens der i de fleste andre sportsgrene er plads til udfoldelse på alle niveauer, har ballet længe været forbeholdt børn og professionelle. For de fleste vil det være fuldstændigt utopisk at komme så højt op på tæerne, som danserne i de professionelle balletkompagnier kan – for ikke at tale om de høje spring og uendelige piruetter. Men ballet er meget mere end det. Det er en træningsform, der giver kropskontrol, styrke og smidighed, og alt det kan man sagtens få uden at skulle belaste kroppen med badutspring. Derfor er der de senere år dukket en række træningsformer op, der tager udgangspunkt i ballettræningen, men hvor alle kan være med. Blandt andet har danske Charlotte de Neergaard udviklet sine egne koncepter, som hun kalder MotionsBallet og BalletFitness. Det er sidstnævnte, jeg har sat mig for at prøve.

Øvelse gør mester

Med mine bare 27 år er jeg ved godt mod, da jeg træder ind i gymnastiksalen og møder resten af holdet. De andre deltagere er mere end dobbelt så gamle som mig, og jeg forestiller mig ikke, at det skal blive noget problem at følge med. Men jeg skal blive klogere. Det viser sig hurtigt, at det er et rutineret hold, jeg er kommet på. Ikke fordi de har danset ballet hele livet, men fordi at de de sidste par år har brugt balletten som motion.

Udefra ser øvelserne meget stillestående ud, men man skal ikke tage fejl. Det er hårdt at spænde i ben og arme i den time, undervisningen varer. Jeg er glad for, at jeg har dyrket gymnastik, så jeg kender en del af øvelserne, men inden der er gået en halv time, kan jeg mærke, at mine lægmuskler begynder at spænde op. Mens de andre svinger benene, begynder jeg at få svært ved at følge med – og heldigvis har man hver sin plads ved den fritstående barre, så jeg ikke kommer til at stå i vejen. Der går dog ikke længe, før jeg igen følger trit. Mellem hvert musiknummer er der en kort pause, hvor underviseren fortæller, hvad vi skal i gang med, og i en af dem får jeg strukket en anelse ud i lægmusklerne, så spændingen fortager sig en smule. Samtidig gentages øvelserne en del gange – først med højre ben, så med venstre – så selvom jeg ikke er helt med første gang, ender jeg alligevel med at nå det, inden musikstykket er ovre. Men faktisk er det ikke så vigtigt, om jeg gør præcis som de andre omkring mig. For der er plads til, at jeg kan følge med på mit eget niveau. Der er ikke nogen, der skæver til, hvem der får benet højst op – det handler mere om at arbejde med sig selv.

Jeg kan dog ikke lade være med at stjæle et blik på de andre i ny og næ, og selvom man skulle tro, at deres yndefulde bevægelser er et bevis på, at de har danset ballet hele livet, er det slet ikke sådan, det hænger sammen. Kun et par af de andre kvinder på holdet har ligesom instruktøren, Charlotte de Neergaard, danset ballet som børn. Resten havde aldrig prøvet kræfter med ballet, før de begyndte til BalletFitness. De er et levende bevis på, at man hurtigt udvikler en grundstyrke, når man dyrker BalletFitness – for mens jeg må gribe muligheden, når Charlotte siger, at man ikke behøver at have armene med, kan de andre på holdet holde armene vandret i adskillige minutter ad gangen og sagtens følge med, når benene skal løftes højt fra gulvet.

Det er netop på grund af denne grundstyrke, at Charlotte de Neergaard har udviklet BalletFitness. Hun ville gerne skabe en motionsform, der på en skånsom måde giver en stærk og afbalanceret krop som den, balletdansere har.

– Jeg har taget udgangspunkt i balletten, men sorteret alle de usunde ting fra. Derfor går vi ikke helt op på tå eller turnerer fødderne for meget. I stedet har jeg taget en sund ekstrakt af balletten – og her kan alle være med, fortæller hun og understreger, at hverken alder, småskavanker eller nye hofter bør afholde en fra at prøve kræfter med BalletFitness.

Sonja Oppenhagen: Sådan var det at være balletpige

MotionsBallet

MotionsBallet minder om BalletFitness, men de har to vidt forskellige tilgange til træningen. Mens BalletFitness er oplagt til dem, der ikke kan komme på et fast tidspunkt hver uge, men bare gerne vil i gang med at træne, minder MotionsBallet mere om at gå til gymnastik. Her starter man helt fra begyndelsen og lærer ballettrinene helt fra bunden. Det betyder, at man i begyndelsen ikke får meget motion ud af det, men i løbet af en sæson vil man få en grundforståelse for øvelserne, så man er sikker på, at man udfører dem rigtigt. Det sikrer, at man senere hen får mest muligt ud af træningen – og ikke mindst at man er så skånsom mod kroppen som muligt og ikke laver øvelserne på en usund måde.

I MotionsBallet bevæger man sig også væk fra barren, som oftest bruges som en form for opvarmning. Her laver man forskellige koreografier på gulvet, som man løbende træner i løbet af en sæson.

MotionsBallet findes også i en særlig skønsom version, som kaldes SeniorBallet. Her er der nogle øvelser, man undgår, for eksempel spring på gulvet og de helt dybe pliéer.

Barretræning

Stort set alle typer af motion, der tager udgangspunkt i balletten, har elementer af barretræning – altså træning, hvor man står ved en barre. Men der er også en særlig type, der går under navnet barretræning.

Denne motionsform har udgangspunkt i både yoga, pilates, styrketræning og ballet, men det er meget forskelligt fra udbyder til udbyder, hvad der er i fokus.

Nogle steder lærer man ballettens forskellige fodpositioner og generel teknik, mens man andre steder har fokus på udstrækning og smidighed. Det, der er til fælles, er, at man står ved en barre og har fokus på styrken i mave og ryg. Det gælder om at have en spænding, som gør det muligt at bevæge en bestemt muskel, mens resten af kroppen holdes i ro.

Denne form for barretræning er velegnet til alle aldre, da den på grund af den rolige tilgang er skånsom for både led og muskler.

Barretræning findes også i en version, der kaldes pulsing barre, hvor øvelserne er små og pulserende. Nogle steder kan man også gå til hot barre, hvor træningen foregår i et opvarmet rum – ligesom hot yoga.