Alderdom: Blomstrer eller visner du?
”Det bliver kun værre og værre”, ”der er kun en vej – og det er ned ad bakke”...
Privatpraktiserende psykolog Jane Bækgaard oplever, at mange har negative forestillinger om deres alderdom. De frygter fremtiden og kroppens forfald. De tænker og taler sig væk fra deres livsglæde og ind i deres bekymring.
– Det, jeg mest oplever, er, at mange opbygger en frygt for fremtiden. Jeg hørte om en 60-årig, der var flyttet til en lejlighed på tredje sal uden elevator, og som fik kommentaren ”hvordan tør du?”. I den bemærkning lå en formodning om, at hun ikke ville kunne komme op ad trapperne som ældre.
Problemet med den slags udtalelser er, at vi inden i os selv taler til vores egne celler, og de lytter til, hvad vi siger, så der er en risiko for, at vi kommer til at skabe mere af det, vi egentlig ikke vil have.
Vi ønsker naturligvis alle sammen, at det bedste ligger forude, men jeg oplever alligevel, at mange lukker sig selv ned.
Husk de positive tanker!
Den 66-årige psykolog fortæller, at hun selv træner sig i at tænke positivt og konstruktivt.
– Jeg øver mig i at tænke, at jeg vil leve et godt liv, indtil jeg dør, og at jeg ikke får flere udfordringer, end jeg kan klare. Jeg fortæller også mig selv, at jeg vil være en ”opmuntrer” og ”beriger” – og ikke en ”brokker” og ”belaster”.
- Det er så vigtigt, at vi er vågne over for, hvilke tanker der sniger sig ind på os i løbet af årerne. Jo mere, vi tager vores negative tanker i opløbet, jo mindre risiko er der for, at de udvikler sig til et fastlåst mønster. Kroppen bliver ældre, og vi kan blive syge, men vi kan gøre utroligt meget for at bevare vores livsenergi.
Personligheden forstærkes
Ifølge Jane Bækgaard er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på vores personlighed, da denne forstærkes med alderen. Eller sagt på en anden måde: Den måde, vi har levet vores liv på, forstærkes. Uanset, om det handler om positive og konstruktive mønstre eller negative og destruktive mønstre, bliver de alle sammen tydeligere. Alt bliver en vane over tid.
Det gør naturligvis ikke noget, så længe det drejer sig om konstruktive vaner. Men det er en god idé at gøre en aktiv indsats over for dårlige vaner som f.eks. at tale negativt til os selv, dømme andre, føle os som offer, bevæge os for lidt osv. For de destruktive mønstre kan nemt udvikle sig til selvopfyldende profetier.
Vi er vores egen hjernekirurg
– Hjernen arbejder efter gentagelse. Det betyder, at hver gang, jeg bekymrer mig, bliver jeg bedre til bekymring. Og omvendt: Hvis jeg fokuserer på at være taknemlig, bliver jeg god til det. Vores tanker skaber følelser, der matcher dem, og det skaber en kemi i kroppen. Man kan også sige, at vi medicinerer os selv med den måde, vi tænker og opfatter ting på.
I princippet udskiller vi hele tiden kemi, og vi bliver afhængige af den kemi, vi skaber – hvad enten det er glædes- eller stresshormoner. Vi er vores egen hjernekirurg, og der forskes mere og mere i, hvordan vores tanker påvirker krop og sind. Vi kan frygte sygdom og alderdom så meget, at vi mister livsglæden, men vi kan også træne os i at bygge den op og bevare den, siger Jane Bækgaard.
Læs hele artiklen i denne uges SØNDAG nr. 23.