Psykolog: Sådan lærer du at slippe dine bekymringer

Slip bekymringerne med metakognitiv terapi: Tanker har den betydning, vi selv giver dem

Tanker og bekymringer kommer og går. Vi kan ikke styre dem, men vi kan kontrollere, hvad vi gør ved dem, siger psykolog Linda Burlan Sørensen og forklarer, hvorfor det er vigtigt, at vi lærer at adskille os fra vores tanker og vende fokus udad.

– Vi tror, at vores tanker indeholder en form for sandhed, der i sig selv har værdi og betydning. Men indenfor den metakognitive tilgang i psykologien betragter man tanken på en helt anden måde. Tankerne er blot elektriske impulser i vores hjerne, som får den betydning, vi selv vælger at give dem, forklarer Linda Burlan Sørensen, psykolog, leder af Neokognitivt Institut og aktuel med bogen ”Fængslende tanker – kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi”.

Linda Burlan Sørensen har selv oplevet at bokse med depression og sidde overfor en psykolog og tale om vanskelighederne ved at komme fra Rumænien til Danmark som 15-årig, fordi hendes mor fik politisk asyl.

Vend fokus udad

– Jeg fik det først bedre, da jeg vendte mit fokus udad og droppede at dyrke fortiden. Jeg kender jo – som alle andre – min barndom og traumatiske oplevelser ud og ind, og hverken jeg eller andre får løst noget ved at blive ved med at kradse i såret. Fortiden kan ikke ændres, det kan derimod vores fokus og vores måde at forholde os til de knubs, som vi har fået.

Selv om denne psykologiske metode vinder frem, vil Linda Burlan Sørensen ikke afvise, at man til tider også har brug for at dykke ned i sine tanker og følelser og at forholde sig til dem.

– Metakognitiv terapi er ikke svaret på alt, men den kan være effektiv som penicillin.

–Vi kan få angst- og depressionssymptomer, når vi ikke lever op til forventningerne eller ikke føler, at vi passer ind. Derfor skal vi i højere grad lære ikke at lade os holde nede af andres vurderinger. Og heller ikke lade vores negative tanker køre i ring. Der vil altid være vilkår og betingelser i vores liv, som gør ondt, og som vi ikke selv kan styre. Men der bliver også skabt meget unødvendig psykisk lidelse gennem vores tankeprocesser. Tanker får lov til at fængsle os og holde os fast, hvor der ikke er rart at være. Vi har muligheden for at minimere unødig psykisk smerte, hvis vi begynder at fokusere på, hvordan vi håndterer vores tanker, i stedet for kun at fokusere på, hvad de indeholder, fortæller Linda Burlan Sørensen.

– Ved at lære at håndtere vores tankeprocesser giver vi os selv muligheden for at handle. Du kan ikke styre hvilke tanker, som kommer – men du kan styre, hvordan du forholder dig til dem. Om du forstørrer dem eller blot lader dem passere – som skyerne på himlen.

LÆS OGSÅ: Mød to kvinder, som lærte at slippe deres bekymringer med metakognitiv terapi

Forestil dig running sushi

Ingen kommer gennem livet uden at få knubs – nogle gange alvorlige knubs. Det er ikke formålet med vores liv, at vi hele tiden skal mærke efter og forholde os til hver eneste lille ting, der dukker op i vores hoved. Vi vælger selv, hvor stor betydning vi vil give vores tanker. ”Det er da ikke noget, vi selv kan bestemme, ” vil mange måske indvende. Men lad os forstille os følgende scenarie:

-Du er taget ud for at spise running sushi. De små tallerkener kører forbi på båndet, og du vælger, hvilke retter du vil smage, og tager tallerkenerne over på dit bord. Vælger du tallerkener med sushi, du ved, du ikke kan lide? Hvad hvis du smager en ny ret og finder ud af, at den kan du heller ikke lide – tager du så endnu en? Og vil du blive ved mange gange med at vælge sushi, du ikke bryder dig om, eller som endda giver dig kvalme? Nej. Hvorfor så gøre noget tilsvarende med dine tanker?

– Tanker kommer og går – også de uønskede. Som de stykker sushi, du ikke kan lide, bliver ved med køre forbi på rullebåndet, forklarer Linda Burlan Sørensen.

– Og så kan vi vælge at lade dem passere.

Læs mere på neokognitivtinstitut.dk

Konkrete måde at tankeudsætte på:

Hvad kan vi gøre med de tanker, vi ikke ønsker at bruge mere tid på end højst nødvendigt? I stedet for at undertrykke eller afvise dem, henviser vi dem til et senere tidspunkt. Når en bekymring dukker op, konstaterer vi, at den er der i stedet for at forsøge at slippe væk fra den. Dernæst henviser vi den til et senerne selvvalgt tidspunkt.

Vi kan for eksempel holde møde med vores bekymringer hver dag kl. 16-16.30. Dermed anerkender vi, at de er der, men vi vil altså først forholde os til tankens indhold til mødet. Tidspunktet kan være når som helst, det passer ind i vores hverdag. Og hvis vi glemmer det, var bekymringerne måske ikke så relevante alligevel. Ellers har vi atter muligheden næste dag.

Vi kan også skubbe tankerne, indtil eller hvis de bliver relevante. Mange af vores bekymringer handler om, hvad der kan ske indenfor en mulig fremtid: ”Hvad nu hvis…?” Det kan være, at vi venter på svar på en lægetest, og at vi ved, at resultatet først kommer om 14 dage. Så udsætter vi bekymringerne til den dato. Før er det ikke relevant, og tankerne er altså dukket for tidligt op. Hvis vi har brug for at parkere tankerne visuelt, kan vi forestille os et venteværelse, hvor tankerne kan få lov til at vente, til det bliver deres tur. Målet er at give slip og ikke lade tankerne blive hængende i vores bevidsthed. Og vi afviser dem ikke – vi henviser dem bare.

Fra bogen ”Fængslende tanker” af Linda Burlan Sørensen