Vi tester clairvoyance - hokus pokus eller sund fornuft?

Det er onsdag, solen skinner og den smukke, gamle, gule bygning ligger smukt i udkanten af Bernstorff Slotspark. Her er konferencelokaler, hotel, kontorlokaler og toppede brosten i gårdmiljøet – og desuden er det her, jeg i dag skal møde Maya Fridan, som er clairvoyant. Jeg kender hende ikke, hun kender ikke mig. Og da jeg nogle dage tidligere spurgte, om hun ville vide noget om mig inden vores møde, sagde hun klart og tydeligt: ”Nej tak, jeg vil helst ikke vide noget”. Og sådan blev det.

Jeg har aldrig tidligere besøgt en clairvoyant eller noget, der bare minder en smule om, og selvom jeg glæder mig, må jeg erkende, at jeg også er en smule skeptisk. For siden hun nu ikke ville vide noget om mig på forhånd, er det så fordi, hun allerede ved noget? Hvor meget kan hun søge om mig på nettet på baggrund af mit efternavn? Har hun en teknik, hvor jeg uden at være opmærksom på det, fodrer hende med små oplysninger, som hun kan arbejde videre med under selve seancen?

Der er mange tanker, som pusler i mit hoved, da jeg lettere nervøs og eftertænksom går op ad trappen til første sal, hvor Mayas kontor ligger. På en seddel på døren står der: ”Vent i stolen for enden ad gangen. Jeg henter dig, når jeg er klar”. Som sagt, så gjort.

Clairvoyance binder verdner sammen

Lidt efter træder Maya ud på gangen. En flot kvinde i midten af 50’erne med opsat hår og afslappet, men stilfuldt tøj. Ikke noget nær det billede af en spåkone med klirrende smykker og flagrende gevandter, som nogle sikkert vil erindre sig fra film, TV-serier og gamle bøger. Stille, roligt og smilende forklarer Maya, hvordan hun arbejder i et klassisk set up, som denne clairvoyance er et godt eksempel på.

- Den måde, jeg arbejder på, er gennem en højere intelligens. Vi har nogle afdøde, der følger os. Nogle kalder dem for guider, andre for åndelige vejledere. Det er lidt indifferent. Men det er nogen, der ved, hvad der sker i vores liv og som kan gennemskue, hvad der er det bedste for os at vide. Vi kan have nogle håb og ønsker om, at en clairvoyant siger nogle bestemte ting, men det gør vi ikke nødvendigvis. Til gengæld følger dine guider dig fra åndelig side, så de ved godt, hvilke dilemmaer, du sidder i netop nu, og derfor kommer det helt af sig selv. Men ingen mennesker er ens. Så hvis du sidder med nogle komplekse situationer og en anden person sidder med lignende udfordringer, så er det ikke sikkert, at I skal løse det på samme måde. Udfaldet af en clairvoyance vil således være mærket af, hvem du er, hvor du er i dit udviklingsforløb og hvor det er bedst at komme hen. Og det kan være omkring hvad som helst, lyder forklaringen.

I forhold til at være dette bindeled mellem den åndelige og den fysiske verden, spørger Maya, om jeg ikke selv har oplevet tegn på overføring af tanker. Eksempelvis ved at vide, hvad andre vil sige, allerede inden de har sagt det. Jeg nikker. Det har de fleste af os vist prøvet.

- Sensitiviteten i at fange de tanker er en del af det talent, som jeg har udviklet endnu mere, forklarer hun.

- Men tankerne har jo ikke en fysisk statur, så den eneste måde, vi kan kommunikere på, er ved, at dine åndelige vejledere sender mig impulser af den ene eller anden slags. Som clairvoyant er det vigtigste således, at jeg sætter mine egne tanker og følelser til side, for ellers får jeg ikke et rent budskab til dig. Så når jeg sidder og arbejder på denne måde, så har jeg en åndelig herre, der kommer og bistår mig. Jeg får sendt impulser oppefra. Fra ham. Han formidler det til mig via følelser, billeder, tanketråde og ord. Mine tanker bliver brugt til at sende impulser, så når jeg fortæller dig noget, så ved jeg, at det ikke er mine egne tankerækker, det kommer fra.

Clairvoyance – har du selv clairvoyante evner?

Når det hele giver mening

Under en session som denne vil Maya aldrig komme ind på emner, som kan være ødelæggende for den person, hun sidder overfor. Til gengæld viser hun tilsyneladende indsigt i min familie og mit liv helt generelt, hvor hun rammer lige ned i essensen af det, der fylder i øjeblikket. Det være sig bekymringer og udfordringer om karriere, kolleger, forældre, søskende og børn, der kan holde mig vågen om natten. Og så når vi til kærligheden.

- Jeg får at vide, at jeg ikke skal tale mere om din familie. Nu skal jeg tale om kærligheden, lyder det ligefremt.

Aha, spændende. Efter at have været skilt i tre år, er det naturligvis et emne, som jeg ikke er helt uinteresseret i – og jeg er da inderligt spændt på at høre, om der er håb. Og det er der – i hvert fald ifølge Maya.

- Jeg får at vide…, starter hun igen.

Det er en pudsig måde at formulere sig på, men jeg antager, at det skyldes en naturlig kommunikation for at markere, at det ikke er hende, der sidder og formidler, men derimod den åndelige verden, der formidler gennem hende. Og efterhånden som vi når gennem seancen, giver det faktisk også mening, at hun taler meget indgående om familie og familiære karaktertræk, om karriereudfordringer og om kærlighed. Ligeså langsomt samler en helhed sig, som viser, at nogle af mine egne træk omkring selvværd, sensitivitet, empati, sætten-sig-selv-til-side og fokus på power, viljestyrke og kreativitet går igen i mine børn, i den mentale arv fra mine forældre, i mit arbejdsliv, og i forhold til at skabe nye, blivende relationer – heriblandt en ny mand i mit liv.

- Jeg får at vide, at jeg skal bistå dig med kærlighed. Meget smukt. Og hvad skal jeg så lige bruge det til…, lyder det tøvende fra Maya, mens hun bryder undskyldende ud i latter.

- Du er jo en meget spændende sjæl. Jeg får at vide, at du har overgivet dig helt til kærligheden. Så får jeg at vide, at du også har trukket dig væk fra den. Så jeg skal bede dig om at passe bedre på dig selv og samtidig åbne dig selv mere på den måde, at du får differentieret, at nogle – eller mange – ikke er ligesom dig. At du lærer, at når andre mennesker reagerer mod dig, så har det ikke altid noget med dig at gøre, men er noget i dem selv, der skal håndteres. Det kan du gøre i en vis udstrækning.

Mere mellem himmel og jord

Det er helt vildt at lytte til alt dette. At få gennemgået mit liv, mine drømme, mine ambitioner. Lidt i en pærevælling og så alligevel med en rød tråd, fordi tingene knytter sig sammen efterhånden, som Maya taler.

Da vi slutter må jeg erkende, at jeg er lidt blæst omkuld. Rørt og forundret. Stadig med en smule skepsis, men nu en skepsis, som jeg ikke kan forklare. Maya har talt om ting, som hun ikke kunne have researchet sig frem til. Men kan hun så aflæse i min mimik, min kropsholdning eller min stemme, om hun er på rette vej? Der er mange ubesvarede spørgsmål. Men uanset hvordan det forholder sig, så har Maya holdt et spejl op foran mig, som jeg kun kan nikke genkendende til. Usvigeligt sikker. Og da jeg siger farvel og træder ud i den smukke efterårssol i parken, må jeg erkende, at min indre kyniker er skrumpet gevaldigt.

Så hvem ved – måske er der mere mellem himmel og jord? Jeg er i hvert fald blevet klogere på mig selv. Og alene det er jo en eftertanke værd.