Skønhed
12. november 2021

Anti-age: De bedste rynkecremer til alle aldre

Vores hud ændrer sig med alderen og får nye behov for pleje. Måske er det på tide at se dybt i cremekrukken og skifte ud i din hudpleje. Vi har fundet nogle forslag til de bedste anti-age cremer, der vil forkæle din hud.
Af: Marlene Kronborg og redaktionen
antiage creme

Udgivet første gang 19. november 2014. Foto: Shutterstock

Det kan være svært at finde den helt rigtige creme til lige netop din hud.

Det er nemlig vigtigt, at have ens alder for øje, når man vælger cremer.

Hvornår skal du begynde med anti-age cremer?

Du kan med fordel allerede begynde i 20'erne at bruge fugtgivende cremer. I 20'erne og starten af 30'erne begynder de første aldringstegn at vise sig, som eksempelvis linjer ved øjnene.

Men vi ved, at der er et hav af forskellige antiage cremer. Nedenfor får du en guide til, hvilke antiage cremer du skal vælge i forhold til din alder.

Den bedste creme til dig i 30'erne

Sådan opleves din hud

De fine linjer er begyndt at blive permanente, huden føles stram og tør efter vask, og liggemærkerne efter nattens søvn forsvinder ikke lige med det samme.

Det skal du gøre

Det behøver ikke at være det helt store, du foretager dig af ændringer. Men da cellefornyelsen desværre reduceres i 30’erne, får du brug for en mere fugtgivende dagcreme, og hvis du bruger en fugtgivende serum under, vil du kunne mærke markant forskel.

Du skal også være mere opmærksom på, at du får exfolieret din hud cirka en gang om ugen – de døde hudceller forsvinder ikke af sig selv, så huden kommer let til at se grå og trist ud.

https://imgix.femina.dk/1446-antiage-30.png

Vichy Idealia Life Serum booster glød og friskhed frem i huden under din dagcreme. 30 ml, 339 kr.

№7 Beautiful Skin Day Cream er en opfriskende fed dagcreme med SPF 15. 50 ml, 135 kr.

Skyn Iceland Facelift in a Bag indeholder en masse små masker til at bekæmpe og forebygge linjer omkring øjne og mund og i panden. 2 masker til hvert område, 119 kr.

Anti-age creme til dig i 40'erne

Sådan opleves din hud

Dine rynker er kommet for at blive, og pigmentpletter er begyndt at vise sig som mørke plamager især på soludsatte steder. Huden føles mindre spændstig og kan se lidt træt ud.

Det skal du gøre

Der skal lidt skrappere midler til at aktivere den faldende produktion af både celler og collagen i huden. Find cremer med aktive ingredienser som peptider, antioxidanter, vitaminer og retinol for at holde niveauet nogenlunde oppe.

Brug en målrettet serum på enten rynker eller pigmentforandringer til at bruge under, og supplér med en god maske en gang om ugen. Overvej også at skifte din rens ud, hvis huden virker meget tør, efter at du har renset af. Det vil være nytteløst at bruge tid på pleje, hvis din rens fjerner al fugten igen.

https://imgix.femina.dk/1446-antiage-40.png

Origins Weil for Origins Mega-Mushroom Skin Relief Face Mask hjælper huden til at bekæmpe og beskytte sig mod skadelige faktorer – både interne og eksterne. 100 ml, 375 kr.

Caudalie Polyphenol C15 Anti-Wrinkle Defense Serum bekæmper med aktive ingredienser fra druer dine rynker under dagcremen. 30 ml, 385 kr.

Phformula V.I.T.A. 24 C er en dagcreme med højt indhold af C-vitamin, der forebygger synlige tegn på aldring samt mindsker pigmentforandringer. 45 ml, 629 kr.

Anti-age creme til dig i 50'erne

Sådan opleves din hud

Hormonelle forandringer kan have påvirket din hud i forbindelse med overgangsalderen, så den virker mere tør, sensitiv og med flere pigmentpletter end tidligere.

Og den manglende spændstighed kan have givet dig løs hud.

Det skal du gøre

Med det dalende østrogenniveau i huden har den brug for ekstra hjælp til bevare sin sunde glød.

Du skal over i cremer med masser af fugt og aktive ingredienser, så huden kan få lov til at optage, hvad den har brug for. Det gælder også mht. natprodukter.

https://imgix.femina.dk/1446-antiage-50.png

Lancôme Visionnaire LR2412 Serum bruges under din creme, så huden opnår en smukkere og fastere struktur. 30 ml, 555 kr.

Darphin Stimulskin Plus Multi-Corrective Divine Cream reparerer, opstrammer og genopfylder huden med en aktiv multikorrigerende formel. 50 ml, 1.599 kr.

Eucerin Even Brighter Clinical Spot Corrector bruges målrettet på pigmentforandringer, så de reduceres og bliver mindre synlige. 5 ml, 164 kr.

Anti-age creme til dig i 60'erne og plus

Sådan opleves din hud

Rynkerne er blevet dybe, huden slap og pigmentforandringer er blevet tydeligere, og måske har du også fået karsprængninger. Huden har mistet sin friske glød.

Det skal du gøre

Vælg cremer til ekstra tør hud, der kan give huden styrke og energi, så du får den sunde og friske glød tilbage.

Som supplement kan du vælge at ”fylde” dine rynker ud med fillere, dvs. kosmetiske produkter, som dækker dine synlige streger diskret til.

https://imgix.femina.dk/1446-antiage-60.png

Biotherm Blue Therapy Blue Ultra Blur Targeted Filler dækker de værste rynker til. 30 ml, 290 kr.

Beauté Pacifique Créme Pradoxe Anti-Age er en effektiv dagcreme, der udsætter yderligere aldring, reparerer solskader, bekæmper og forebygger rødme og genopbygger hudens struktur. 50 ml, 449 kr.

Clinique Smart Custom-Repair Serum er målrettet pleje til netop det, din hud har brug for. Serummet finder selv ud af, hvor det skal sætte ind. 30 ml, 515 kr.

Læs mere om:

Læs også