Sundhed
24. januar 2025

Derfor er 10 minutters ansigtsyoga noget af det bedste, du kan gøre for krop og sind

… om dagen giver et naturligt ansigtsløft, men faktisk påvirker det også resten af kroppen og humøret. Der er tale om positiv feedback.  
Af: Christina Bølling
Ansigtsyoga

Foto: Shutterstock

1. Ansigtsmuskulatur

Ansigtsmuskulaturen er fantastisk: Der er i alt 43 muskler samlet på et relativt lille område, og du bruger de 20 af dem, når du smiler, mens der skal dobbelt så mange til at se sur ud. Ansigtsyoga er træning af muskulaturen, som dels gør den stærkere og mere fyldig, samtidig med, at det løfter ansigtstrækkene op ad og øger produktionen af hudens vigtigste byggesten, kollagen.

2. Hav tålmodighed

Der går mindst fire uger, før du kan se resultat af øvelserne. Et godt råd er at starte med de helt enkle: Lions Breath, hvor du åbner mund og øjne så meget som muligt og siger ”aaah” og ”kys loftet”, hvor du lægger nakken bagover kigger op i loftet og former læberne til et kys. Lav øvelserne så meget, du orker, hver dag.

3. Farvel til stress

Ansigtsyoga gavner også for kroppen, fordi øvelserne påvirker nervesystemet. Når du laver øvelser (husk at trække vejret roligt imens), skifter du gear fra stress til det parasympatiske nervesystem, hvor kroppen reducerer mængden af stresshormoner.

4. Humørbombe

Humøret får også et løft. Ansigtets muskler er tæt forbundet til vores følelser. Når vi er kede af det, kan man se det udenpå, omvendt er der også en feedback-mekanisme, så vores ansigtsudtryk påvirker vores følelser. Ved at lave smilegrimasser sendes der signaler til hjernen om, at vi er glade. Yogaøvelsen ”the inner smile”, hvor du lukker øjnene og smiler intenst for dit indre blik, mens du trækker vejret ned i maven, virker straks. Hvis du vil prøve et rigtigt forløb, så tjek Yogavivo.dk, der har onlinetræning med daglige øvelser.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 2/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også