Er det usundt at have yoyo-vægt? Vi har spurgt en forsker og en diætist

Én søgning på Google, og du bekræftes i, hvad du sikkert ved.

Det dér yoyo-vægt er en skidt ting. For kroppen bliver skrupforvirret, og du bliver tykkere, hver gang du er dykket i vægt.

Men er det nu også rigtigt?

– Der er lavet mange undersøgelser om sammenhængen mellem yoyo-vægt og sundheden. Men dags dato findes der ingen studier, der entydigt viser, om det er risikabelt eller ikke risikabelt at cykle i vægt.

– Vi ved med meget stor sikkerhed, at overvægt er farligt, men når det gælder vægtcykling, ved vi ikke, om det udgør en helbredsrisiko, lyder det fra Bjørn Richelsen, professor ved Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter i ernæring og fedme.

Kortsigtet gevinst

Virkeligheden ser dog anderledes ud fra klinisk diætist Inger Bols’ perspektiv. Hun rådgiver hver dag mennesker, der har tabt sig utallige gange.

– Yoyo-vægt er uden tvivl noget af det allermest problematiske sundhedsmæssigt. Når overvægtige anbefales at tabe sig for sundhedens skyld, er det, fordi man fokuserer på den kortsigtede gevinst på sundhedsmarkører som for eksempel blodsukkeret.

– Men vi er nødt til at være realistiske. Vægten stiger igen for langt de fleste. Nærmest ingen har succes med at holde et vægttab. Derfor skal vi kigge meget mere på den lange bane, mener Inger Bols, der kalder sig vægtneutral klinisk diætist.

– Der findes ingen fast definition af vægtcykling. Men det er, når du gentagne gange taber dig i vægt, men efter en periode tager på igen. To tredjedele af dem, der opnår et vægttab, tager det på igen, hvilket er baggrunden for, at vægtcykling er på dagsordenen, forklarer Bjørn Richelsen.

Det er der formentlig mange danskere, der kan nikke genkendende til.

I hvert fald ved man, at over halvdelen af os (51 %) har en vægt, der kategoriseres som overvægtig ifølge BMI.

Blandt de kvinder, der vejer mest, har hele 65 procent et ønske om at tabe sig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil af danskerne.

En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser desuden, at tæt på halvdelen (44 %) af danske kvinder inden for det seneste år har spist efter en kur eller kostmodel.

– For langt de fleste, der har været på slankekur, kan du sætte det lig med yoyo-vægt, vurderer klinisk diætist Inger Bols, der har skrevet bogen ”Intuitiv spisning – Vejen til vægtneutral sundhed”.

Svært at undersøge

Når det ifølge professor Bjørn Richelsen ikke er lykkedes forskningen at slå fast, om yoyo-vægt er et sundhedsproblem, skyldes det, at det er svært at undersøge hos mennesker.

– Du kan ikke styre menneskers kost, på samme måde som du kan med rotter i et laboratorium. Du kan heller ikke følge folks vægt gennem 10, 15, 25 år, uden at der vil være utroligt mange fejlkilder på spil.

– Derfor er dyreforsøg det tætteste, vi kan komme på et svar. Fra dyreforsøg ser det ud til, at vægtcykling ikke betyder det store helbredsmæssigt i rottens liv. Men om det samme gælder for mennesker, ved man ikke, forklarer professoren.

Til gengæld ved man masser om, at fedme er usundt. Alle med yoyo-vægt er overvægtige i perioder af deres liv, for ellers ville de formentligt ikke have forsøgt sig med vægttab.

Det er dé perioder, der er det reelle problem, mener han.

Påvirker sult og mæthed

Diætist Inger Bols mener, at man sagtens kan pege på en masse usundt ved yoyo-vægt. I stedet for at fokusere på den høje vægt i yoyo-regnskabet bør man fokusere på vægttabet, mener hun.

– Det er indiskutabelt, at kroppen reagerer, når den får for få kalorier. Hjernen holder nøje øje med, om vi spiser. Når vi går i underskud, reagerer den med at sætte forbrændingen ned og øge de hormoner, der påvirker sult og mæthed.

– Du bliver mere sulten og mere søgende efter kalorierig mad. Biologisk går kroppen i krig mod, at du sulter dig selv, og den krig vinder du ikke, forklarer Inger Bols.

Dertil kommer de psykiske skader, som yoyo-vægt forårsager. Yoyo-vægt er forbundet med skam og går hårdt ud over selvrespekten. Og så ødelægger det noget andet centralt.

– Vores intuitive fornemmelse for sult og mæthed bliver ødelagt, når vi laver alle mulige krumspring som at spise tyggegummi eller gå tidligt i seng for ikke at mærke sulten.

– Jeg har klienter, der efter mange slankekure ikke kender deres egne sult- og mæthedssignaler længere, og som derfor ender med at spise mere, end kroppen synes er rart, forklarer hun.

Og konkluderer:

– Så den samlede pakke ved gentagne vægttab er noget rigtig møg.

Følgevirkningerne

Professor Bjørn Richelsen vil gerne være med på, at vægtcykling har en række psykiske følgevirkninger.

– Det er meget sandsynligt, at der følger psykiske problemstillinger som lavt selvværd og risiko for depression med, når man igen og igen mislykkes med at holde et vægttab. Formentlig også, fordi samfundet ser på det med øjne, der siger: Så tag dig dog sammen.

– Det er dog ikke undersøgt i stor stil. Men mange af dem, vi indstiller til fedmekirurgi, og som har været igennem mange mislykkede vægttabsforsøg, er samtidig i behandling med antidepressiva, siger Bjørn Richelsen.

Vægtneutral diætist Inger Bols vil have fokus væk fra vægt og vægttab. Vi skal i stedet efterstræbe en sundhed med fokus på nydelse, velvære og selvomsorg. Dét er sundt for alle uanset vægt:

– Sundhed handler ikke om, hvad du vejer. Det eneste, det fører til, er, at vi får forstyrrelser i vores spisning og dermed potentielt ender med at veje mere end vores naturlige vægt.

– Alle de slankekure gør, at vi ender med en krop, der er tykkere, end den naturligt ville være, hvis vi holdt os fra at prøve at tabe os hele tiden.