Her er kønssygdommen, du aldrig har hørt om - men som er ekstremt almindelig

Mycoplasma genitalium.

Kønssygdommen som cirka 25.000-30.000 danskere hvert år smittes med, og som næst efter klamydia er den hyppigst seksuelt overførbare bakterielle infektion i Danmark.

Har du ikke hørt om den før, så er du langt fra den eneste. For på trods af dens udbredelse er der stadig en del, der ikke kender til den, fortæller fagchef på Statens Serum Institut Jørgen Skov Jensen, som blandt andet forsker i mycoplasma genitalium.

Den er heller ikke en del af det rutinemæssige tjek for kønssygdomme, du kan få hos din læge, og selv om det umiddelbart kan lyde lidt mærkeligt, når nu den er så udbredt, så er der flere gode grunde til, at det forholder sig sådan - og bør blive ved med at forholde sig sådan, påpeger Jørgen Skov Jensen.

Men før vi dykker ned i det, så lad os starte med at se på, hvad det er for en slags sygdom, vi har at gøre med.

Mycoplasma genitalium (MG) er en seksuelt overført sygdom, der på mange måder minder om klamydia. Begge er forårsaget af en bakterie, og begge giver i mange tilfælde ingen symptomer. Helt op til 70-80 procent af dem, der bliver smittet med enten MG eller klamydia, oplever slet ikke nogen symptomer, fortæller Jørgen Skov Jensen.

Er man en af dem, der alligevel får symptomer på MG, er det dog de samme, som man vil opleve ved klamydia. For kvinder indebærer det mere udflåd fra skeden end normalt og en sviende fornemmelse, når man tisser.

I sjældne tilfælde kan MG føre til smerter i underlivet og underlivsbetændelse.

Behandles underlivsbetændelsen ikke, kan det i yderste konsekvens medføre aflukkede æggeledere og dermed infertilitet eller graviditet uden for livmoderen, men indtil videre er det ikke afklaret, hvor stor den sandsynlighed reelt er.

Og det er netop en del af forklaringen på, hvorfor lægerne ikke tester for den “ukendte” kønssygdom, hvis man ikke har symptomer. For noget, man til gengæld er sikker på, er, at den skal behandles med antibiotika, og det er ikke altid helt ufarligt, forklarer Jørgen Skov Jensen.

I Danmark er der kun to typer af antibiotika, der er godkendt til behandling af MG, og det er azithromycin og moxifloxacin.

Førstevalget er azithromycin, da det er et relativt fredeligt stof uden mange bivirkninger, men problemet er, at mange af de MG-infektioner, der er i Danmark, er resistente overfor azithromycinen, påpeger Jørgen Skov Jensen.

I cirka 70 procent af tilfældene vil behandling med azithromycin ikke virke på grund af resistens. Sådan lyder det i en opgørelse fra Statens Serum Institut.

- I de tilfælde er man nødt til at vælge moxifloxacinen, og det er et stof, som vi gerne vil forbeholde dem, der har svære infektioner, fordi det har nogle sjældne, men også ret alvorlige bivirkninger, siger Jørgen Skov Jensen.

- Og vi er i den situation, at hvis vi går ud og behandler asymptomatiske individer, hvor 70 procent skal have moxifloxacin, så risikerer vi at påføre dem skade på grund af bivirkninger fra antibiotikummet, som er alvorligere end de skader, de kan få af infektionen.

Man vil altså gerne begrænse de alvorlige bivirkninger fra moxifloxacinen, og derfor bør lægerne ikke teste for MG, hvis patienten ikke har symptomer, forklarer Jørgen Skov Jensen.

For har man som læge først testet en asymptomatisk person, så bliver man også nødt til at behandle vedkommende, hvis de viser sig at have MG. Har man sagt A, må man også sige B, mener Jørgen Skov Jensen.

Men det er ikke kun på grund af risikoen for alvorlige bivirkninger ved antibiotikummet moxifloxacin, at lægerne bør undlade at teste personer uden symptomer for MG.

Det skyldes også et hensyn til behandlingen af andre alvorlige sygdomme.

For desto mere antibiotika, der bruges til for eksempel at behandle MG, desto mere vil MG-bakterien blive resistent. Men det samme vil andre bakterier, som man kan have i sin krop, og som kan føre til alvorlige sygdomme som for eksempel lungebetændelse og tuberkulose.

- Derfor er det super vigtigt generelt at begrænse brugen af antibiotika. Også fordi vi efterhånden ikke har ret mange antibiotika at vælge imellem, og hvis vi skaber resistens i nogle mere alvorlige sygdomme end mycoplasma genitalium, så står vi altså et rigtig, rigtig skidt sted, siger Jørgen Skov Jensen.

Det er altså på grund af manglende data på risikoen for infertilitet, risikoen for alvorlige bivirkninger ved antibiotikummet moxifloxacin og bekymringen om generel antibiotikaresistens, der er årsag til, at MG ikke er en del af det rutinemæssige tjek for kønssygdomme hos lægen og heller ikke bør være det, ifølge Jørgen Skov Jensen.